Læsetid: 2 min.

Pop og politisk poesi

Causerier til ’musik og underfundige tanker’
28. marts 2003

(2. sektion)

Radio
Radioen er Roses, eller den var Roses, hun overlod den til mig for 100 år siden. Som man siger. Nu hedder hun noget andet, hun tog navneforandring i fredags, så nu hedder hun noget, der betyder morgenrøde.
Hendes aflagte radio er altså min: en lille, sort Philips med båndoptager, sølvpynt og to centimenters antenne. I aften, på krigens femte døgn, er radioen stillet ind på p3, Musik og underfundige tanker. Det må skyldes, at jeg vil glemme ulykken, som sjældent kommer alene. Så hører jeg pop, det er jeg ikke ene om.
»Det her er p3,« siger manden igen og igen. »Jeg hedder Anja Pil,« siger værten igen og igen. Det her er en radioanmeldelse, og jeg hedder Mette Moestrup.
På falderebet nåede jeg dog lige at høre Vera Gebuhr læse nogle irakiske digte op hos Bertelsen på p1. Snakken gik om, hvorfor poesi er så vigtig i Irak. Det lå ligesom i luften, at poesi ikke er vigtig i Danmark. I regimer eller perioder, hvor der ikke er ytringsfrihed, kan litteraturen udgøre et modsprog. Den kan tale i koder, så den slipper gennem censuren, eller den kan overleveres mundtligt og dermed distribueres usynligt.
De digte, Gebuhr reciterede, var af den art, som indgyder trøst, håb og styrke. Ordene var, hed det, blomster, som aldrig visner. Det er noget nær det modsatte af trøst, der – hypotetisk – kunne gøre poesien vigtig i Danmark. Snarere en poesi, der giver ytringsfriheden fuld skrue og forholder sig til sin samtid, samtidig med at den medtænker sine egne blindvinkler.

Lidt for ensartet
En ny slags politisk poesi er begyndt at røre på sig, og jeg aner ikke, om det gør poesien vigtigere, men der sker i al fald noget andet end i de indadvendte 90’ere, hvor poesien talte fra en afsondret
piedestal, monologisk og kryptisk, på tværs af tid og rum.
Specialtrænede delfiner, der sammen med dykkere søger efter miner i Irak, dvs. Radioavisen, afbryder den linde strøm af Melanie C, Kylie og Macy Gray. Det her er en radioanmeldelse. Kelly fra Destiny’s Child har ganske vist aflyst sin koncert i Danmark pga. krigen.
Men Macy kommer den 29. maj og synger »I’ll kiss you all over your face«. Og Rolling Stones koster 1,2 millioner i minuttet live. Og Elton John har fødselsdag i dag. Jeg hedder Mette Moestrup. Radioværten Anja Pil, der har en lys, hæs stemme med svag århusiansk accent, fortæller om en video, der hedder »Boom«.
Den betegnes som en antikrigsvideo, og inkluderer stemmer fra den verdensomspændende demonstration den 15. feb.
»Den bliver nok ikke et Boogie-hit,« siger Anja Pil, og hun spiller heller ikke sangen, men henviser til www. columbiarecords.com.
Jeg når ned i kiosken efter to smøger og tilbage igen midt i noget Blur, der således afbrydes af et par pakistanske toner, men ellers byder aftenen mestendels på amerikansk, engelsk og dansk musik. Det er jo også en herlig treenighed i disse dage.
Men bortset fra det, så synes jeg, lydfladen bliver lidt for ensartet, også genremæssigt (pop, mild rock og r&b). P3 skal jo kunne fungere som baggrundsmusik, mens man f.eks skriver en radioanmeldelse, men Pil har så meget tjek på sin stilsikre smag, at hun burde have mod på nogle uforudsigelige krydderier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu