Læsetid: 3 min.

Regeringens egen kamp mod krigens tvivlere

Den krigeriske fløj i Venstre har efter et intenst forløb fået sat en modvillig flok af unge kvinder i partiet på plads. Også fremtrædende konservative overvejede nej til krig
20. marts 2003

Analyse
Nordkorea bør bombes før Irak. Eller væsentlig mere vægt på en humantær indsats i krigen mod Irak.
De to regerings-chefer Anders Fogh Rasmussen (V) og Bendt Bendtsen (K) har balanceret mellem politiske ekstremer internt i regerings-partierne op til den afstemning, der i går sendte Danmark ind i krigen mod Irak.
Anders Fogh Rasmussen har kæmpet med at overtale en række yngre skeptiske Venstre-kvinder, der dannede deres egen te-klub og til det sidste overvejede et nej til krig. En situation, der ville have rystet regeringens spinkle flertal for krigen og sat statsministeren i bås med Tony Blair, der døjer med åbenlys modstand mod krigen i sit eget parti.
Også den konservative leder, Bendt Bendtsen, måtte kæmpe med tvivlere i sit parti, der generelt var langt mindre indstillet på at følge USA end storebror-partneren Venstre.
Især de fremtrædende medlemmer Lars Barfoed og Gitte Seeberg satte spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for at angribe Irak uden opbakning fra FN’s sikkerhedsråd. Her måtte udenrigsminister Per Stig Møller, der selv tidligere havde afvist en krig uden en ny FN-resolution, trække det tunge læs.
Kun det famøse notat fra Udenrigsministeriet, der godkender krigen, fik tvivlerne overbevist om det holdbare i planen.
Den interne modstand i begge partier betød i sidste ende, at Danmarks militære bidrag blev minimeret til det absolutte minimum – ubåden Sælen og korvetten Olfert Fischer, der først senere kan nå frem til Golfen.
Specialstyrkerne fra jæger- og frømandskorpset røg ud af planen.

Især Venstres tvivlende unge kvinder, deriblandt Inge-Lene Ebdrup, Inger Støjberg og Pia Larsen lagde stor vægt på den humanitære indsats.
Derfor endte regeringen med at afsætte 300 millioner kroner til formålet mod blot de 50 millioner kroner, der var afsat til at begynde med. Også De Konservative vil med deres skepsis over for krigen tage en del af æren for, at den bevilling blev mangedoblet.
Trods uformelle te-møder og konservativ skepsis var krigs-tilhængerne i klar overvægt i begge partier. Især på Venstres gruppemøder blev tonen over for Saddam Hussein skarp i løbet af den sidste måned, fortæller flere kilder i gruppen.
En klike af krigsivrige unge mænd talte varmt for krigen. Det gjaldt Troels Lund Poulsen, der er udenrigspolitisk ordfører, finansordfører Kristian Jensen, næstformand i forsvarsudvalget Søren Gade, forsvarsordfører Ulrik Kragh og medlem af Udenrigspolitisk Nævn Jens Hald Madsen.
For Venstre betød det juridiske grundlag mindre – det var tale om en moralsk beslutning, som en kilde fortæller det:
»Dybest set er det jo ikke jura, det handler om. Men om, at vi moralsk set ville det her«.
Argumenterne var, at 11. september havde stillet Danmark i en helt ny situation, der krævede handlekraft. Og at vi ikke kunne tillade os at svigte, som vi gjorde i Srebrenica i eks-Jugoslavien, hvor FN lod tusinder af mennesker slagte af serberne, før verden greb ind. Ud over gruppen af krigsivrige unge mænd ville flere medlemmer af Venstre gerne have udvidet krigen mod terror.
»Vi burde have taget Nordkorea, før vi tog Irak,« siger et medlem af Venstres mere krigsvenlige fløj.
Netop de begejstrede toner hos Venstre fik engagementet til at kølnes yderligere hos mange konservative: »Der var ingen jubelscener, da beslutningen blev taget. Ovre hos Venstre sidder de jo og glæder sig til en krig,« beretter en central konservativ kilde.
Alligevel tog partiet sin beslutning til trods for, at udenrigsminister Per Stig Møller ville ende med et gevaldigt forklarings-problem: »Vi ville simpelt hen ikke have kunnet forklare de borgerlige vælgere, hvorfor vi ikke havde udnyttet det flertal, vi trods alt har. Hvis vi hver gang skulle have Lykketoft og Jelved med, så ville vi blive set som krystere,« forklarer en konservativ.
Derfor stemte begge regeringspartier i fuld enighed for krigen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu