Læsetid: 4 min.

Regnskabets time rykker nærmere

Irak kommer selv til at rode med retsopgøret efter Saddam Hussein. Det har USA og den irakiske opposition allerede aftalt
28. marts 2003

(2. sektion)

Retsopgøret
Saddam Hussein og hans håndgangne mænd vil aldrig blive stillet for et internationalt krigsforbrydertribunal i stil med tribunalerne for Jugoslavien og Rwanda. Den løsning er alt for dyr, alt for ineffektiv og alt for politisk kontroversiel.
I stedet vil irakerne selv komme til at stå for retsopgøret med de ansvarlige for 35 års diktatur og undertrykkelse. Det har USA allerede aftalt med Iraks nye magthavere.

Parat til start
En nøgleperson i det kommende retsopgør bliver juraprofessor Munter al-Fadhal, der fra sit eksil i Stockholm er kørt i stilling som Iraks næste justitsminister.
»Planen er at oprette et krigsforbrydertribunal i Irak, hvor de hovedansvarlige skal dømmes af et irakisk dommerpanel og efter irakisk lov. Det er allerede aftalt i detaljer med Pentagon og det amerikanske udenrigsministerium,« siger al-Fadhal til Information og beretter, at USA har allerede har haft en lang række irakiske jurister på kursus, så de er parat til at løse opgaven.
Aftalen bekræftes af menneskerettighedsorganisationen Indict i London, der modtager såvel britisk som amerikansk statsstøtte og ligesom al-Fadhal har været dybt involveret i forberedelserne til retsopgøret.
»Retsopgøret kommer til at foregå i Irak«, siger Indicts leder, Charles Forest, der sammen med andre jurister har samlet bevismateriale mod Saddam Hussein og hans topfolk siden 1997.
Anklagerne mod Saddam Hussein og foreløbig 51 andre topansvarlige irakere lyder ifølge Indict og al-Fadhal på:
*Krigsforbrydelser i form af brud på Genèvekonventionerne om beskyttelse af civile og behandling af krigsfanger samt undertrykkelse af den folkelig opstand efter Golfkrigen.
*Forbrydelser mod menneskeheden i form af massedeportationer af kurdere samt anvendelse af kemiske våben mod iranske styrker, kurderne, marskaraberne og shiamuslimerne i Sydirak
*Folkemord på kurderne og marskaraberne samt;
*Systematisk anvendelse af tortur og voldtægt.

Problematisk løsning
Ikke alle er lige begejstrede over udsigten til et nationalt krigsforbryderopgør. En af dem er den store menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch.
»Normalt ville vi gå ind for en national løsning, men det irakiske retssystem er så kompromitteret og stemningen så forgiftet efter 35 års diktatur, at vi ikke mener, det kan lade sig gøre at gennemføre et fair og uafhængigt retsopgør,« siger London-direktør Steve Crawshaw.
Han mener blandt andet, at det vil blive meget svært at finde uafhængige irakiske dommere. Munther al-Fadhal afviser, at det skulle blive et problem. Han mener, at et lokalt krigsforbrydertribunal langt er at foretrække, især hvis det kombineres med en Sandheds- og Forsoningskommission, der kan tage sig af de små fisk.

Politisk ubekvemt
Både Steve Crawshaw og Charles Forest fra Indict mener, at et internationalt krigsforbrydertribunal a la Jugoslaviens og Rwandas vil være den bedste løsning. Men både de, al-Fadhal og den danske folkeretsekspert Frederik Harhoff erkender, at et sådant tribunal ikke er realistisk. Først og fremmest fordi tribunalet skal oprettes af FN’s Sikkerhedsråd. Og her har det til dato ikke været muligt at få flertal for ideen.
Både Crawshaw og Harhoff peger på, at de to fungerende krigsforbrydertribunaler har været ekstremt dyre og ekstremt ineffektive.
»Det har været alt for dyrt og alt for omstændeligt,« siger Harhoff, der har erfaring som juridisk leder ved både Rwanda- og Jugoslavien-tribunalerne, der alene i indeværende år koster FN henholdsvis 620 og 775 millioner kroner.
Munter al-Fadhal og Charles Forest er efter forhandlingerne med USA om formlen for det kommende retsopgør imidlertid overbevist om, at den reelle årsag til Sikkerhedsrådets modvilje mod et Irak-tribunal er en helt anden.
»Det spiller så absolut en rolle, at USA og andre vestlige regeringer ikke ønsker for megen fokus på den militære og økonomiske hjælp, som de og en række vestlige firmaer ydede Saddam Hussein langt ind i 80’erne,« siger Munter al-Fadhal og får opbakning fra Indicts leder, der betegner den opmærksomhed om vestlige regeringers rolle som »særdeles ubekvem for en lang række vestlige regeringer.«

*Læs mere:
www.indict.org.uk
www.hrw.org/backgrounder/mena/iraq1217bg.htm

FAKTA
Flere muligheder
Hvis Saddam Hussein og hans topfolk skal retsforfølges, er der flere muligheder:
*Et International Krigsforbrydertribunal for Irak. Et sådant kan oprettes af FN’s Sikkerhedsråd i kølvandet på en Irak-krig. Det opererer med international dommerbesætning og egne statutter.
*Et Nationalt Krigsforbrydertribunal. Et sådan tribunal kan oprettes i Irak eller et naboland af den kommende irakiske overgangsregering. Tribunalet kan anvende irakisk lov og operere enten med en blanding af irakiske og internationale dommere og jurister eller med ren irakisk besætning.
*En udenlandsk domstol med international jurisdiktion. Belgiske domstole kan f.eks. retforfølge forbrydelser, uanset hvor de er foregået, og uanset hvor den anklagede befinder sig. Eneste begrænsning er, at den anklagede ikke må være siddende statsoverhoved.
*Den Internationale Domstol i Haag er FN’s øverste organ og kan behandle stridigheder mellem FN’s medlemslande. Domstolen kan ikke føre straffesager mod enkeltpersoner, men kan f.eks afgøre, om Irak har overtrådt FN-konventionen om folkedrab ved at undlade at retsforfølge de ansvarlige. Denne domstol er formentlig kun relevant, hvis en kommende irakisk regering forsømmer et retsopgør.
*Den nye Internationale Straffedomstol i Haag kan rejse en sag, hvis Irak tilmelder sig ICC, men domstolen kan ikke retsforfølge forbrydelser begået før juli 2002 og vil derfor næppe være relevant i Iraks tilfælde. aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu