Læsetid: 3 min.

Et såret ego

Kasparov i pinlig scene ved afslutningshøjtideligheden i Linares
18. marts 2003

Skak
Kasparov har – som en del af vores læsere vil vide – et næsten traumatisk forhold til det at tabe et skakparti. Remiser kan naturligvis ikke undgås, og efterhånden som den store mester nærmer sig de 40 år (dét hjørne runder han den 13. april), sniger der sig flere og flere halve points ind på resultattavlen, mens stakitterne – de kønne 1-taller for en gevinstserie – bliver kortere og kortere. Det må selv en Kasparov affinde sig med. Men en bolle – det runde nul for et nederlag – bekommer nu som før den temperamentsfulde mand ilde.
Og sjældent har en bolle været ham så modbydelig, som den han i anden
runde af superturneringen i Linares fik serveret af den purunge Teimour Radjabov.
Det er ingen spøg at tabe til en knægt på knap 16 år, når man har et ego på størrelse med Kasparovs og tilmed spiller hvid. Og nederlaget var dyrt i den forstand, at alle Kasparovs konkurrenter vandt over Radjabov med de hvide brikker. Og endelig var det Kasparovs første nederlag i Linares, skakspillets Wimbledon, i hele syv år!
Men det skulle blive endnu værre. Da turneringen var forbi, skulle man traditionen tro ved afslutningshøjtideligheden overrække journalisternes skønhedspris for turneringens flotteste parti. Og hvem fik mon den? Teimour Radjabov for hans gevinst over Kasparov. Da blev det simpelthen for meget. Kasparov trådte hen til mikrofonen og erklærede blandt andet:
»Det er udelukkende blevet valgt, fordi det var det eneste parti, jeg tabte, og jeg anser det for en offentlig fornærmelse og en ydmygelse ... det er en fornærmelse mod mig og mod skakspillet! Og I regner jer selv for at være skakjournalister ... Radjabov var jo helt væk i det parti ...«
Det er rigtigt, at Radjabov stod kritisk. Men lige så rigtigt er det, at den purunge knægt fra Baku (ja, han kommer ligesom Kasparov fra oliebyen ved Det kaspiske Hav) viste mod og mandshjerte ved at spille sin chan-ce – og spille den så godt, at han besejrede den store mester. (Partiet blev bragt i Information allerede den 25. februar).

Radjabov på glatis
Hvordan man tryner Radjabov viste den senere turneringsvinder Peter Lekó i 8. runde, da han med de hvide brikker fik skovlen under den unge mands (måske tvivlsomme) favoritvariant i fransk parti:
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Lb4 – McCutcheonvarianten, der stammer helt tilbage fra 1885 – 5.e5 h6 6.Ld2 Lxc3 7.bxc3 Se4 8.Dg4 g6 9.Ld3 Sxd2 10.Kxd2 c5 11.h4 Ld7 12.h5 g5 13.f4 Sc6 14.fxg5 Da5 15.dxc5 d4 16.Sf3 0-0-0 17.Tab1 ...
Dette træk havde Lekó givetvis haft på værksted under sine forberedelser til dette parti, Radjabov spiller jo næsten altid den samme variant i fransk mod 1. e2-e4 – en kende for forudsigeligt på det niveau, der her er tale om.
17. – dxc3+ 18.Ke2 Thg8 19.De4 Dc7 20.g4 Se7 21.Lb5 hxg5 22.Tb3 Sd5 23.Thb1 Lc6 24.Lxc6 Dxc6 25.Sd4 Da6+ 26.Ke1 Td7?
En fejl i en meget vanskelig stilling. Nu afgør den hvide c-bonde partiet til Lekós fordel.
27.c6! Tc7 28.Txb7 Txb7 29.Txb7 Sb6 30.Dh7 – (30.Sf5 var også godt) – Tf8 31.Dg7 Da3 ...
Og så tager den ungarske stormester grovfilen frem:
32.Dxf8+!
Radjabov opgav. For hvid vinder forceret efter: 32. – Dxf8 33.Sb5 Dc5 (andre træk hjælper heller ikke sort) 34.Sd6+ Kd8 35.c7+ Dxc7 36.Txc7 Kxc7 37.h6 etc.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu