Læsetid: 4 min.

En sang for Martin

Med en Oscar til Martin Strange-Hansens kortfilm ‘Der er en yndig mand’ hyldes et komisk talent, men hæderen understreger også vigtigheden af et frodigt dansk kortfilmmiljø
25. marts 2003

Med en Oscar til Martin Strange-Hansens kortfilm ‘Der er en yndig mand’ hyldes et komisk talent, men hæderen understreger også vigtigheden af
et frodigt dansk kortfilmmiljø

Film
Det var en glad, men cool Martin Strange-Hansen, som natten til mandag kunne gå på scenen i The Kodak Theatre i Hollywood og af dejlige Jennifer Garner få overrakt en Oscar for Bedste Kortfilm for komedien Der er en yndig mand.
Strange-Hansen nåede både at fyre en vittighed af, som ingen rigtig forstod, præsentere sin manuskriptforfatter, Flemming Klem, og beklage Novellefilms lukning, inden han sammen med manuskriptforfatteren, sin producer, Mie Andreasen, og producent Kim Magnussen fra M&M Productions kunne forlade scenen en Oscarstatuette rigere.
De tre friske fyre i DR2’s Oscarkommandocentral fik lige efter telefonisk kontakt med Magnussen og Strange-Hansen, som i al oprømt hast kunne fortælle, hvor lykkelige de var.
Der er en yndig mand blev allerede inden uddelingen nævnt som favorit, og ingen tvivl om, at Strange-Hansens lette komiske touch, der indtil videre har givet os Filmskole-afgangsfilmen Når lysterne tændes og Der er en yndig mand, har tiltalt Det Amerikanske Filmakademi.
Om nogen forstår de at sætte pris på en velfortalt og humoristisk lille historie med en menneskelig vinkel.

Klart komedietalent
»Nogen af os skal faktisk lave film om almindelige mennesker,« sagde Martin Strange-Hansen i et interview med Information, da han sammen med fem andre instruktørelever tog afgang fra Den Danske Filmskole i sommeren 2001.
Og det har den unge instruktør så gjort i sine to film sammen med Flemming Klem. Filmtitlerne leger med gamle sangtitler og signalerer, at Strange-Hansens ærinde i solid satirisk stil er at revse indgroede danske traditioner og fordomme, sætte dem op mod hinanden og lade et menneske blive fanget i midten.
»Her er et klart komedietalent på færde med underfundig sans for anekdotisk pointering,« skrev Morten Piil om Strange-Hansens Når lysternes tændes i en anmeldelse af det års afgangsfilm.
Jesper Asholt er ægtemanden og kontornusseren, der træt af sit ensformige liv med kone og børn prøver at tilføre det lidt spænding. Han lyver sig til overarbejde og tilbringer sine aftener på cafeteria med at spise gule ærter, mens konen begynder at tro, at han har en affære.
Med et stiliseret miljø og velanbragte, spidse replikker og blød slapstick får Martin Strange-Hansen pillet den selvgode småborgerlighed fra hinanden og vækket lysterne igen. Og gode skuespilpræstationer fra Jesper Asholt og Anette Støvelbæk som konen sørger for at bringe menneskene, som trods alt er i centrum, til live.

Lars El Hassan Hansen
I Der er en yndig mand – en titel, der vender nationalsangens råb om danskhed på hovedet – bliver en arbejdsløs dansker, Lars Hansen, forvekslet med indvandreren El Hassan og sendt på danskkursus.
Lars lader, som om han er El Hassan af hensyn til sproglæreren, en gammel skoleveninde, som han er forelsket i. Det giver naturligvis anledning til en række forviklinger og Strange-Hansen mulighed for (igen) at gøre op med dansk selvtilstrækkelighed og fordomme med bund i uvidenhed.
Det er fornøjeligt, og Martin Buch og Camilla Bendix, der spiller hovedrollerne, giver den hele armen med samme naivitet og stille glimt i øjet som Asholt og Støvelbæk – en tilforladelig spillestil, som kun forstærkes af en blødt stiliseret, næsten eventyragtig billedside, der lader instruktøren slippe afsted med mange både grovkornede og mere vittige hip til selve den definerede danskhed.
Som publikum lader vi os lokke af historiernes umiddelbare blide, venlige væsen, og når vi så sidder og lever med, så hugger Martin Strange-Hansen til og viser et ikke videre kønt billede af danskerne.
Det er flot, at dansk kortfilm for femte gang på ca. lige så mange år er nomineret til en Oscar og for anden gang går hen og vinder – det kunne ende med blive en vane, en god vane. Første gang var i 2001, hvor manuskriptforfatter og instruktør Anders Thomas Jensen så sin tredje nominering, for Valgaften, forvandle sig til en Oscar.

Sejr for branchen
Også den film var produceret af M&M Productions, og det er lige så meget en sejr for mændene bag, Kim og Tiwi Magnussen, som det er en sejr for filmbranchen og en understregning af værdien af kortfilminitiativet Novellefilm, som nåede at fejre sit 10 års jubilæum som talentudvikler og fødselshjælper, før det for godt en måned siden lukkede.
Strange-Hansen, der tydeligt har bevist sine evner med de to kortfilm – et format, der kræver meget, blandt andet fokus og knaphed, af sin instruktør – er i gang med en spillefilm. Og man skulle mene, at han er klar til at male med den store pensel, men det afgørende har været, at han først fik lov til at prøve sig selv af i det små.
De to Oscar-statuetter til Valgaften og Der er en yndig mand synes at være det bedste argument for et frodigt kortfilmmiljø i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu