Læsetid: 4 min.

Skam Dem, hr. Bush

Krigen i Irak fulgte med op på scenen til årets Oscarshow, og overraskelserne var mange
25. marts 2003

Filmfest
Det var ikke, fordi det kom som noget chok, men alligevel blev man overrasket over, hvor skarp den amerikanske filminstruktør Michael Moore var i sin kritik af præsident Bush og krigen i Irak, da han natten til søndag modtog en Oscar for sin dokumentarfilm, Bowling for Columbine.
Der var stående applaus fra de 3.500 gæster til Moore, der hev sine mednominerede op på scenen. Få havde regnet med, at hans film, der er et frontalangreb på det amerikanske samfund og ikke mindst Bush, ville vinde – men de fleste kunne blive enige om, at det var fortjent.
»Jeg har inviteret dem med på scenen, fordi vi holder af fakta, og vi lever i fiktive tider, hvor man sender os i krig af fiktive grundeÇ« sagde
Moore til manges jubel og andres utilfredshed. Der blev både klappet og buhet af ham, da han fortsatte i samme uforsonlige og for ham karakteristiske stil.
»Vi er imod denne krig. Skam Dem, hr. Bush. Deres tid er forbi.«
Moore var ikke den eneste, som markerede sin modstand mod krigen. Den sædvanligvis udtalt politiske Susan Sarandon gjorde V-tegnet. Nicole Kidman, der blev belønnet med en statuette for sin rolle som Virginia Woolf i The Hours, forsvarede Oscarfesten med, at »kunst er vigtigt og en tradi-tion, som må opretholdes.« Og Adrien Brody, der fik en Oscar for sin hovedrolle i Roman Polanskis The Pianist, plæderede for fred i sin takketale.
»Hvad enten du tror på Allah eller Gud – må han vogte over dig – så lad os håbe på en hurtig og fredelig afslutning på denne krig,« sagde han.

Uimponeret
Der er ikke tradition for, at selve Oscaruddelingen bliver brugt som politisk talerør – selv om det indimellem er sket. Men med krigen i Irak lurende i baggrunden og et af samme grund nedtonet Oscarshow, var der ingen tvivl om, at politik ville komme til at spille en rolle – spørgsmålet var bare hvordan og hvornår?
Der gik ikke lang tid, før aftenens veloplagte vært, komikeren Steve Martin, fik sat tingene på plads.
»I har vel lagt mærke til, at der ikke er noget rødt tæppe? Dét skal nok give dem klar besked!«
Og han fortsatte ufortrødent, mens publikum åndede lettet op over, at showet ikke tegnede til at blive så kedelig og nedtrykt en affære som frygtet.
»Det er anden gang, jeg er vært for Oscarshowet, og alle har bakket op omkring min værtsrolle – på nær Frankrig og Tyskland,« sagde Martin, der aftenen igennem var sit sædvanlige grovkornede og uimponerede jeg og hele tiden sørgede for at pille selvhøjtideligheden ud af arrangementet.
»Jeg brugte ordet homo-mafiaen i sidste uge, og dagen efter vågnede jeg op med et puddelhundehoved i min seng.«

Årets priser
Oscaruddelingen blev i år afholdt for 75. gang, og det gav anledning til en lang række tilbageblik på tidligere vindere og gyldne Oscarøjeblikke og en velkommen Æresoscar til skuespilleren Peter O’Toole.
Men det var naturligvis de nye priser, som interessen samlede sig om – ikke mindst dén til Martin Strange-Hansens kortfilm Der er en yndig mand – og overraskelserne var mange i et show, der bragte selv filmkyndige ud af balance. F.eks. var der trods ni nomineringer slet ingen Oscars til Martin Scorseses Gangs of New York. Både instruktøren og hovedrolleindehaver Daniel Day-Lewis måtte se sig snydt.
Nicole Kidman fik ikke overraskende for The Hours – filmens eneste Oscar. Og Rob Marshalls musical Chicago, der har dansk premiere i næste uge, blev som ventet den store vinder med seks statuetter, blandt andet til Catherine Zeta-Jones for Bedste Kvindelige Birolle og for Bedste Film.
Som ventet fordi Akademiet har det med at vende sig mod ukomplicerede film i komplicerede tider, og Chicago er en rigtig humørbombe af en film med alt, hvad til genren hører af sang, dans og letpåklædte korpiger.
Men teorien om det lette og luftige blev snart punkteret af tre væsentlige Oscars til Roman Polanskis Cannes-vinder The Pianist, et holocaustdrama og efter min mening en uengagerende film. Adrien Brody fik overraskende en Oscar for sin hovedrolle, mens også manuskriptet og Polanskis instruktion blev belønnet.
Måske prisen til Polanski er den amerikanske filmindustris endelige tilgivelse af instruktøren, der ikke kan sætte sin fod i USA uden at blive arresteret for en gammel sag om samleje med en mindreårig pige. The Pianist er en humanistisk og personlig film og Polanski trods alt en af de store instruktører.
Mere velovervejet og retfærdig stemmeafgivning viste sig, da Eminem fik en Oscar for nummeret »Loose Yourself« fra rapperens populære film 8 Mile. Og i at prisen for Bedste Animerede Spillefilm gik til japanske Hayao Miyazakis poetiske Spirited Away og ikke en af de sædvanlige tre-fire nominerede Disneyfilm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu