Portræt
Sovjetunionens leder Josef Stalin døde i dag for 50 år siden, 74 år gammel. I den anledning skrev dagbladet Land og Folk den 6. marts 1953 i en nekrolog: »Alle socialistisk tænkende og friheds- og fredselskende mennesker i vort land mødes i sorg ved Stalins død vor epokes største skikkelse men gør det i forvisning om, at Stalins udødelige værk lever, vil udvikle sig og sejre, ikke blot i Sovjetunionen, men overalt i verden.«
For de millioner, der sad i Stalins koncentrationslejre, og for efterkommerne til hans millioner af ofre må en sådan panegyrisk ode til en af vor tids mest grusomme diktatorer have lydt grotesk. Men ikke desto mindre lød den samme hyldest til den afdøde diktator overalt i Sovjetunionen. Et udtryk for den skizofreni, der under sovjetregimet kom til at præge borgerne i Verdens største land.
Tungen lige i munden
Skizofreni mellem den brutale og blodige virkelighed på den ene side og indoktrineringens og skrækkens forblommede idyl og drøm på den anden. Mange af styrets ofre nægtede, selv når de rådnede op i lejrene, ja selv ved synet af bødlens kugle, at tro på, at Lenin eller Stalin havde noget med masseudryddelserne at gøre. Fabelagtigt, i øvrigt, beskrevet af et af ofrene, forfatterinden Jevgenija Ginsburg i erindringsbogen Min Tunge Vandring.
Denne stalinismens fascination, som en forkætret dansk historiker har benævnt det, ramte ikke blot samtidens ofre for stalinismen, men holdt også i udlandet længe efter.
Og mindsanten om ikke også fascinationen fortsat er levende i dagens Rusland, 12 år efter det leninsk-stalinske og breznjevske sovjetstyres sammenbrud. Præsident Putin, der er udgået fra efterkommeren, FSB, til Stalins terrororganisation NKVD, holder tungen meget lige i munden, når han skal udtale sig om Stalin.
For nylig gik han dog så vidt som til at kalde ham for »diktator«, men understregede samtidig, at Stalin havde været vigtig for sejren under Anden Verdenskrig. Russiske historikere indvender hertil, at Stalins henrettelser af titusinder af sovjetofficerer inden krigen og pakten med Hitler var årsagen til, at krigen trak ud så længe og havde så store menneskelige omkostninger.
Putin har imidlertid på den anden side via sin talsmand afvist at lade Volgograd omdøbe til Stalingrad igen. Og præsidenten vil heller ikke acceptere, at statuen af grundlæggeren af det sovjetiske terrorkorps, Feliks Dsersjinskij, genopstilles foran NKVD-KGB-FSB-hovedkvarteret Lubjanka-fængslet i Moskva. Han har endda sidste år underskrevet en lov, der rehabilliterer og støtter børn efter ofrene for Den Store Folkeførers terror.
Og dem er der mange af. Ingen ved præcist hvor mange.
Putins egen formand for Komissionen til rehabilitering af ofrene for politisk forfølgelse, akademimedlem og historiedoktor Aleksandr Jakovlev, sagde sidste år, at der i alt under sovjettiden har været 62 millioner omkomne politiske ofre for sovjetstyret.
Russiske forskere er for længst holdt op med kun at tale om stalinismens ofre, for talrige nye afsløringer viser, at Lenin var manden, der startede kz-lejrsystemet for politiske fanger, som først blev stoppet af Jeltsin i 1991.
Den værste
Men Stalin var den værste. Hans paranoide frygt for modstandere, hans ubegrænsede begær efter den totale magt og hans skånselsløse brug af terroren til at beholde magten har ikke bare facineret, men forhekset Rusland og de andre sovjetrepublikker i mange årtier. Stalinismen sidder stadig i befolkningen og er en af hovedårsagerne til, at de har så svært ved at komme videre 12 år efter kommunismens sammenbrud og 50 år efter diktatorens død.
I dag, når Rusland markerer 50-året for dette, vil der traditionen tro samles nogle hundrede mennesker med blomster og kranse ved mindestenen over ofrene for den politiske undertrykkelse, som står lige op ad Lubjanka-fængslet. Ikke langt derfra vil en lille flok forhærdede tilhængere af Stalin stå ved det Historiske Museum med hammer og segl. Begge flokke er små og ynkelige.
Imens vil det nye hektiske Rusland fare forbi uden overhovedet at tænke på deres grusomme fortid, selv om den og stalinismen fortsat er i dem. Det er det værste.
*Josef Vissarionovitsj Stalin
Født 21. december 1879 i Gori ved Tblisi i Georgien. Russisk revolutionær og fra 1922 til sin død generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Død den 3. marts 1953 i Kreml i Moskva
