Læsetid: 3 min.

Svensk, norsk eller pæredansk?

Musikere i Norden skaber fortsat elegant, akustisk jazz med nationalt og europæisk islæt, der på frugtbar vis fletter fingre med den amerikanske jazztradition
19. marts 2003

Nye cd’er
Selvom den yngre skandinaviske jazzscene i disse år præges af elektronika og avantgarde-præget musik, er den nationale og lokale folkore stadig en grundbestanddel i mange musikeres udtryk, og den akustiske åre har trods alt altid været stedet, hvor det nordiske blod har haft sin stærkeste farve. Ad den åre rinder musikken af den talentfulde norske pianist Helge Lien (f. 1975).
Han har med sin trio begået den udsøgte Spiral Circle fuld af koncentreret poesi og med et umiskendeligt skandinavisk islæt. Man bør hæfte sig ved både Lien og hans medspillere trommeslageren Knut Aalefjær og den fremragende kontrabassist Frode Berg (der må have lyttet grundigt til Anders Jormin). Berg spiller med en djærv tone, der knirker af træ og synger mørkt. Liens luftige klaverstil peger i retning af Keith Jarrett og svenske Bobo Stenson. Især sporene fra de senere års Stenson-trio bliver fulgt af Lien i en afdæmpet og dog frodig, kollektiv spillestil med Aalefjær og Berg.
Mange af Liens stykker udvikler sig som rolige åndedrag. Hans anslag er krystalklart. Der kæles for klangen og den mindste tone, og optagelsen, der er gjort i det legendariske Rainbow Studio, giver en detaljeret rumlig fornemmelse og dybdevirkning.
Det europæiske tonesprog, koralen samt den skandinaviske folklore er indlejret i musikken. Poesien og det lavmælt blomstrende har overtaget. Vel også i for høj grad, selv om trioens spil er fuld af udfordring og i tempo strammes gevaldigt i fortolkningen af »Take Five«.
Lien har skrevet fem ud af cd’ens otte titler. Den langsomt dramatiserede »No Mountains« og den melodiske »Psalm« er koncentrerede kunstneriske udsagn. Men også Zeitlins »Quiet Now« og Shorters »Speak No Evil« fortolkes, så det indgyder respekt.

Pæredansk
Trommeslager Niels Vindings nye Wondering In Circles er en overordentlig fin jazzplade, der godt må listes ind på det forgangne års top 10 over de bedste danske af slagsen. Musikken forløses ganske som på Vindings forrige cd Niels Vinding Kvartet (2000) af Thomas Clausen (piano), Jens Jefsen (bas), Kurt Larsen (akkordeon) og Vinding selv på trommer.
Hvad man først og fremmest hæfter sig ved, er den på én gang forfriskende og syngende melodiske kvalitet, der findes i Vindings materiale. Og så fremdriften der hele tiden gelejder den lyttende videre ad interessante spor. Vindings musik klinger meget nordisk. Dog ikke specielt svensk eller norsk, så måske pæredansk? Og så ligger den europæiske musiktradition ifølge Vinding selv – både den folkelige og den klassiske – nede i materialet: dansk, keltisk, Satie, Debussy.
Vindings kompositioner er nøje og vel arrangerede for de fire instrumenter. Musikken snor sig for det meste organisk og elegant, og de 10 numre danner et varieret program, hvor komposition og improvisation nydeligt fletter fingre. Med så lydhøre medspillere som Jefsen, Larsen og ikke mindst Clausen, der især løfter pladen solistisk, får Vinding ikke så lidt ud af sine ellers ret håndfast udstukne rammer.
Trioen Hot’n Spicy består også af nordboer, hvilket man kan høre på deres lyd, selv om de i modsætning til ovenstående har den amerikanske musikkultur i fokus. Danske Bjarke Falgren (violin) samt nordmændene Lars Tormod Jenset (bas) og Svein Erik Martinsen (guitar og vokal) kommer som ukendte konservatoriestuderende direkte ind i varmen med cd’en Journey. Det er en farverig og lun overraskelse.

Spicy americana
Materialet stritter ellers i mange retninger: swingjazz, beatles-pop, latinjazz, melodisk fusion og blues. Men der spilles med sprudlende og oplagt musikalitet, og lyden af de tre instrumenter er luftig og smukt optaget. Falgren må betegnes som et stortalent inden for jazzviolinspillet. Svend Asmussen er gået så langt som at betegne Falgren som den hårdest swingende fiddler, han har hørt siden Stuff Smith.
Rolig nu. Dog: Falgrens tone er udsøgt, og hans spil i Chic Coreas »Armando’s Rhumba« er en demonstration af hans overlegne håndelag og musikalitet. Martinsen er dreven på sprød akustisk guitar, men er også en rart ukrukket sanger, der lægger røst til bl.a. George Harrisons »Here Comes The Sun« og Ray Charles’ »Roll With Me Baby«.

*Helge Lien Trio: Spiral Circle (DIW 627)
*Niels Vinding Quartet: Wondering In Circles (Music Mecca 4002-2)
*Hot’n Spicy: Journey (Cope Records 042)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu