ANALYSE
Et ganske uventet dødsfald har nu sat statsminister Anders Fogh Rasmussen i en betydelig kattepine. Folketingets formand indtil i går, Ivar Hansen, er nemlig ikke lige sådan at erstatte.
Posten, der umiddelbart ligner en plads på den politiske elefantkirkegård, kalder nemlig på en type, som Venstre ikke umiddelbart har gående arbejdsløs omkring.
Posten kræver traditionelt et vist intellekt, lang erfaring fra Christiansborg og en bred, alfaderlig skikkelse. Og den løsning ligger ikke lige for i Venstre.
Hvis ikke statsministeren vil ofre sin stabile gruppeformand, Christian Mejdahl, så kan han fristes til at bruge dødsfaldet til at udløse den ministerrokade, som længe har spøgt. Eller han kan strække hånden ud til trofaste Bendt Bendtsen og tilbyde De Konservative posten som Folketingets formand.
I så fald er Bendtsens besked klar, erfarer Information. Svaret er Knud Erik Kirkegaard, konservativ gruppeformand. Han opfylder samtlige krav, der traditionelt stilles til posten:
Han har knap 20 års erfaring fra Folketinget. Herunder godt tre års erfaring som arbejdsminister i slutningen af Schlüter-regeringens levetid. Og har været i stand til at håndtere en lang række ordførerskaber for sit parti.
Og vigtigt han har aldrig generet nogen.
Spørgsmålet er altså, om statsministeren selv kan få kabalen til at gå op.
Venstres mest naturlige valg ville være Birthe Rønn Hornbech.
Men hun ønsker næppe at ende sine dage uden for daglig politisk indflydelse. Samtidig indebærer posten som formand et farvel til skarpe markeringer i dagligdagen.
Folketingets formand er i høj grad alle medlemmers formand og varetager til en vis grad fællesskabets interesser.
Det passer næppe Rønn Hornbech i en tid, hvor hendes hjertebarn Retssikkerhedskommissionen er få måneder fra at afslutte sit arbejde og igangsætte debat.
Småt med Venstre-bud
Derudover er det småt med fornuftige Venstre-bud.
Fogh har skaffet sig selv tid ved at erklære, at »det ville være upassende af respekt over for afdøde at starte overvejelserne om hans afløser i dag«.
Bemærkningen giver officielt Fogh en undskyldning for ikke at ville sige noget.
Sandheden er naturligvis, at statsministeren straks må forsøge at finde en løsning på problemet.
Blandt hans emner er fødevareminister Mariann Fischer-Boel og skatteminister Svend-Erik Hovmand. Men den første har næppe format, og sidstnævnte udfylder rollen som nyttig idiot glimrende, som en central kilde udtrykker det.
Endelig er der Svend Heiselberg, men han er ikke klog nok: »Hvis regeringen vil give os en foræring, så skal de endelig vælge Heiselberg,« siger en kilde i toppen af Socialdemokraterne.
Statsministeren kan altså bryde med traditionen og vælge et yngre folketingsmedlem uden pondus, eller tage hul på en ministerrokade. En rokade kan også åbne for, at Venstres problem nummer et Thor Pedersen ryger ud af vagten.
»Men det vil afsløre svaghedstegn. Og rykke ved det image, som Fogh ønsker. Nemlig at han er Mr. Perfect og ikke lader sig styre af medierne,« siger en central kilde i den borgerlige lejr.
Dansk Folkeparti ønsker næppe at lægge billet ind på posten. Det ville kunne blive tolket som utidigt, fordi partileder Pia Kjærsgaard i sit ugebrev for få dage siden kritiserede Ivar Hansen for at mangle mod og vilje til at sætte de efter sigende mobbende næstformænd, Svend Auken (S) og Margrete Auken (SF), på plads.
Skulle Fogh foretrække den utraditionelle løsning, så er tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) et oplagt valg. Han virker træt og vil næppe sige nej til en post, der indbringer samme løn som statsministerens.
Ikke dårligt for et job, der politisk er stort set uden betydning.
