Læsetid: 3 min.

Tre års fængsel for at sige nej

En bemærkelsesværdig retssag mod fire israelske militærnægtere er begyndt
24. marts 2003

TEL AVIV – Ved den israelske militærdomstol i Jaffa tog myndighederne i går hul på sagen mod fire unge militærnægtere. Det var et relativt kort retsmøde, hvor anklagen blev læst op for dem, og selv om dette blot er første del af en lang procedure, ser iagttagere udviklingen som vigtig.
»Mens krig og konflikt breder sig i Mellemøsten, vokser de antimilitaristiske følelser her i landet, og det ser ud som om, myndighederne bruger den aktuelle situation til at skride hårdere ind mod anderledes tænkende,« siger Adam Keller fra fredsorganisationen Gush Shalom, der aktivt støtter landets militærnægtere. »Sammenfaldet mellem krigen i Irak og retssagen, som er den største i landets historie, er værd at lægge mærke til.«

Skærpelse
Israel har oplevet straffesager mod militærnægtere før, men denne er bemærkelsesværdig af to årsager. Aldrig før er fire nægtere blevet stillet for en domstol på samme tid, og herudover repræsenterer nægterne et relativt nyt fænomen ved at erklære sig som pacifister før aftjening af de obligatoriske tre års værnepligt – hidtil har nægtere været mennesker, som afviste at møde op til den efterfølgende reservemilitærtjeneste.
Dov Henin, der er advokat for tre af de tiltalte nægter forklarer, at der med retssagen er sket en skærpelse overfor nægterne i og med, at nægtelse af indkaldelsesordren hidtil har været behandlet som et militært disciplinspørgsmål, som befalingsmænd ordner administrativt med mulighed for fængsling i op til 35 dage.
»Skærpelsen består, i at man har flyttet sagen til en decideret krigsret, der i store træk fungerer som en civil domstol, men hvor strafferammen til gengæld er tre år.«
Dov Henin forklarer, at forsvaret har en komite til behandling af disse sager, og at man fra militær side har lovet at respektere »ægte pacifister«, men hidtil er dette ikke sket.
»Jeg kan ikke forestille mig at tage del i drab, ikke engang indirekte,« har en af nægterne, Yoni Ben Artzi sagt ved en tidligere lejlighed.
Han har siden 14-års alderen været erklæret pacifist og har allerede en stribe disciplinærdomme på i alt små 200 dage i militærets berygtede Fængsel 4 bag sig.
Hæren er endnu ikke overbevist om hans pacifisme, og da han for nylig afviste tilbuddet om at aftjene sin værnepligt i civil og med arbejde på et hospital, skiftede man taktik. Han og de tre andre er de første nægtere i mere end 30 år, som stilles for en krigsret. Her står Ben Artzi stærkere, fordi de øvrige tre ’kun’ nægter at deltage i besættelsen af palæstinenserne.
»Dette vil næppe blive godkendt som pacifisme,« vurderer han.

Svært at sige nej
For et par måneder siden underskrev over 300 israelske gymnasieelever en erklæring om, at de vil gå samme vej, når de til efteråret modtager deres indkaldelsesordre, og kort før krigen mod Irak begyndte appelerede samme gruppe til amerikanske og britiske soldater om at nægte at gøre tjeneste i Golfen.
»De bruger blot samme virkemidler som myndighederne for at skabe opmærksomhed omkring sagen,« smiler Adam Keller.
»De signalerer, at dette ikke blot er en personlig sag, men et alment samvittighedsspørgsmål med konsekvenser for hele Mellemøsten.«
Han tilføjer, at de alle går en vanskelig kamp i møde. I Israel er det svært at sige nej, men at det overhovedet er muligt, hænger sammen med en samfundsmæssig udvikling: »Israel er med årene blevet mere kosmopolitisk. Der er blevet lidt bedre plads til folk med andre holdninger, hvilket f.eks. også gælder homoseksuelle. I 80’erne blev man nærmest regnet for landsforræder, hvis man valgte at bo i udlandet, men sådan er det ikke længere, og det samme gælder samvittighedsnægtere,« forklarer han.
Men samtidig har landet udviklet sig i modsat retning. Adam Keller peger på, at forskellen på rig og fattig er blevet større, individualismen har for længst begravet vigtige elementer af velfærdssamfundets solidaritet, mens kynismen overfor palæstinenserne er vokset tilsvarende.
»I dag accepterer man at indsætte kampvogne mod civilister på Gazastriben, hvilket aldrig var sket før, og på samme måde er det acceptabelt at straffe militærnægtere uforholdsmæssigt hårdt,« slutter Adam Keller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her