Læsetid: 4 min.

Jeg troede, jeg altid kunne vende tilbage

Det kostede digteren Thomas Boberg seks måneders raseri at få sin hustru til Danmark
28. marts 2003

(2. sektion)

Synspunkt
Da digteren Thomas Boberg sidste sommer ville flytte en kortere
periode til Danmark med sin peruanske hustru, Patricia Davelouis Tapia, og deres 12-årige søn, Mateo, knaldede de panderne mod udlændingelovens paragraf 9.
»Efter et halvt års kafkask proces lykkedes det at skaffe Patricia to års opholds- og arbejdstilladelse,« fortæller Thomas Boberg og finder en meget tyk mappe med ’sagsakterne’.
»Vi blev gift i Danmark i 1990, og vores søn er født her og har dansk pas. Det har måske haft en indflydelse på sagens udfald, for det er jo et fortolkningsspørgsmål. De skal vurdere, om tilhørsforholdet til Danmark er større end til Peru.«
»Man skal have en såkaldt ’passende bolig’. Man skal gøre rede for sin økonomi, fordi man skal have en årsindtægt på mindst 275.000 kr. Og så skal man oprette en såkaldt ’anfordringskonto’ med 50.000 kr., for hvis hun ryger på socialhjælp, så skal jeg betale. Men det var ikke nok. Blandt andet skulle mine slægtninge bevidne, at jeg talte sandt.«
»Det heftigste eksempel var spørgsmål nr. 117 på det der skema: ’Hvornår har I sidst været sammen?’ Og de skulle have beskrivelser af, hvordan vi mødte hinanden. De skal nemlig vurdere, om der tale om kærlighed eller ej.«
– Integrationsministeriet anfører, at hensigten med loven er at forhindre tvangsægteskaber…
»Men det giver jo ingen mening i forhold til et par, som har været gift i 13 år. Ergo tænker jeg, at det er, som når de taler om at ’befri irakerne’, motiverne er bare nogle andre. De vil sørge for over en kam at vippe alle ud. Det kommer så til at gå ud over nogle danskere.«
– Er det en racistisk lovgivning?
»Den er stærkt racistisk. Jeg har været så rasende, men turde jo ikke gøre noget, fordi et menneskes skæbne afhang af det. Og jeg kunne ikke vide, hvordan de ville reagere.«
»Og så skal man huske, at når danske politikere bruger ordet ’integration’, så mener de i virkeligheden ’assimilering’.«
– Men det er demokratisk valgte regeringer, der har indført denne lovgivning …
»Jeg har talt med en del mennesker, og de aner ikke, hvad det er. Vores sag hørte så til de meget få, der kunne knokles gennem nåleøjet. Vi er heldigvis også over 24 år gamle. Det er en stærkt racistisk lovgivning.«
– Måske er den ikke egentlig racistisk, men ’bare’ økonomisk diskriminerende?
»Det har jeg også måttet konkludere: Det er kun et spørgsmål om penge. Alle de afgørende spørgsmål handler om penge: ejendom og indtægt. Man vil ikke have, at de skal belaste systemet. Udlændinge kan heller ikke få det samme i bistandshjælp. Dybt uhyggeligt. De skaber et a priori proletariat. Alt det, som Danmark engang kunne bryste sig af, er de ved at sætte over styr.«
»Hvorfor er det de samme mennesker, som ikke vil have udlændinge ind, som også er ved at ødelægge det danske sprog ved ikke at ville støtte litteraturen? Ved at påberåbe sig deres ’danskhed’ vil de ødelægge alt, hvad der er særegent ved Danmark. De vil tilbage til en glansbilledagtig, førindustriel tilstand, som i øvrigt aldrig har eksisteret.«
– Er de ved at skabe et apartheidsamfund?
»Ja, tilsyneladende. Nogle er nok klar over, hvad de gør, men nogle ved det ikke. Der findes utvivlsomt folk i Dansk Folkeparti, som meget gerne vil lægge navn til et nyt apartheidsamfund.«
»Mange folk ligger under for medieretorikken og tænker, at der nok er noget om det; det er nok dem, der stjæler og voldtager.«
»Jeg forlod ikke Danmark, fordi jeg hadede landet, men fordi jeg er nysgerrig på det fremmede. Jeg holder meget af Danmark; det var et sted, jeg altid kunne vende tilbage til. Troede jeg. Men det viser sig, at det kan jeg ikke.«
»Jeg vidste ikke, at den nye regering er så højreorienteret, som den faktisk er. Det rygte, Danmark havde i udlandet, er døende. Engang blev Danmark opfattet som et liberalt og retfærdigt samfund med en misundelsesværdig kulturpolitik. Det er forbi nu.«
– Men disse diskriminerende love blev jo indført af en socialdemokratisk regering som følge af en populistisk kalkule…
»Ja, sådan er politik; men den senere regering har strammet gevaldigt op.«
– Der står i den danske grundlovs paragraf 71, at ’den personlige frihed er ukrænkelig’. Er jeres frihed blevet krænket i denne sag?
»Ja, hvis man ikke kan komme ind i sit fædreland sammen med den, man elsker, så er det som at blive skåret over i to. Så det er et kraftigt indhug i min frihed.«

*Grå bog
Thomas Boberg, f. 1960. ’Rastløshedens digter’ ifølge Encyklopædien. Debuterede i 1984 med ’Hvæsende på mit øjekast’ og har siden udgivet 10 digtsamlinger, senest ’En stående aftale’, 2002. Har desuden udgivet rejsebøgerne ’Sølvtråden’, 1996, og ’Americas’, 1999. Tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu