Læsetid: 4 min.

’Undervurder ikke Irak’

Tidligere marinegeneral og Irak-ekspert Bernard Trainor dadler forsvarsminister Donald Rumsfeld for optimisme. Der er en risiko for, at noget kan gå galt, siger han
19. marts 2003

BOSTON – I krig hersker der en uskreven regel. Undervurder aldrig din fjende, uagtet at han på papiret er dig underlegen!
Det er et princip, som tidligere marinegeneral Bernard Trainor og alle officerer i USA’s væbnede styrker lægger allerstørste vægt på. Ingen bør undervurdere Saddam Hussein og Iraks væbnede styrkers kapacitet og vilje til at kæmpe mod amerikanerne og briterne.
»Efter min mening er vi ikke helt klar til at angribe endnu. Vi burde have en hærdivision med tanks og tung skyts klar i det nordlige Irak. Som vores og de britiske styrker står lige nu, har vi for lidt fleksibilitet. Der er en risiko for, at et eller andet kan gå galt,« siger Bernard Trainor i et interview med Information.
Trainor var marineinfanterist i Korea-krigen og blev senere generalløjtnant i marinekorpset, hvor han bl.a. havde Anthony Zinni under sig. Zinni efterfulgte Norman Schwartzkopf som øverstkommanderende for USA’s centrale kommando for Mellemøsten og Centralasien, en post der i dag beklædes af general Tommy Franks.
Under krigen mellem Irak og Iran var Trainor officiel amerikansk observatør. I den første Golf-krig rapporterede han fra fronten som New York Times’ militærkorrespondent. Han har således opbygget et dybt kendskab til Iraks væbnede styrker gennem de sidste 20 år.

Frygter krigens omkostninger
Trainor er ikke i tvivl om, at USA og Storbritannien vil vinde krigen. Han frygter bare omkostningerne ved at gå ind i Irak nu. Som stillingen ser ud nu i Kuwait, råder de to lande over en marinedivision, hærens 3. infanteridivision og dele af flyvevåbnets 101. luftbårne division. Den britiske hærdivision er under det amerikanske marinekorps’ kommando.
»Det ville være bedre, hvis den 101. luftbårne – der formentlig skal sættes ind i nordlige Irak – havde alt på plads i Kuwait. Endnu bedre ville det være, hvis hærens 4. infanterdivision var i Tyrkiet. Men de sidder stadig her i USA og venter på ordre til at flyve ind. Deres udstyr befinder sig på skibe i Middelhavet,« fortæller Trainor.
Som pensioneret general kan han sige, hvad aktive officerer går rundt og tænker.
»Forsvarsminister Donald Rumsfeld regner med, at en masse højteknologiske våben og bombardementer fra luften vil få Saddam-regimet til at kollapse. Det er efter min mening en farlig antagelse,« vurderer Trainor.
– Hvor slemt står det til med Iraks militær?
»Der er ingen tvivl om, at Iraks regulære hær – der er udstationeret som første forsvarslinje i sydlige og nordlige Irak – er i en elendig tilstand. Deres udstyr er forældet og det logistiske apparat brudt sammen. Den republikanske garde, hvis fem divisioner på 60-80.000 mand ligger i stilling udenfor Bagdad og Saddams hjemby Tikrit, er ikke så veltrænet og veludstyret som under Golf-krigen. De bedst udrustede er den specielle republikanske garde og sikkerhedsstyrkerne, der befinder sig indenfor Bagdad og Tikrit.

Et toægget sværd
Men det betyder ikke, at hæren og den republikanske garde er inkompetente. De er stadig duelige. De vil måske kæmpe i visse situationer, skyde for at bevare deres nationale ære eller også vil alt kollapse for dem.«
– Hvad kan gå galt for de allierede?
»Planen er, at vi rykker styrkerne op langs Eufrates og Tigris-floderne. Her kan vi blive angrebet med artilleri fra befolkningsrige områder og have svært ved at udbombe dem fra luften af frygt for civile tab. Men det vil kun forsinke fremrykningen, ikke stoppe vores styrker. I værste fald kan Saddam beslutte at torpedere dæmningerne, så de to floder oversvømmer hele området sydøst for Bagdad. Det ville være en katastrofe. Derfor vil specialstyrker hurtigt muligt prøve at få kontrol med alle dæmninger så vel som alle oliefelterne i sydlige og nordlige Irak.«
– Hvordan vurderer De truslen fra kemiske og biologiske våben?
»Det er alt for kompliceret at anvende biologiske våben. Det vil ikke ske. Hvad angår kemiske våben som nervegas er de et toægget sværd. De kan udgøre en lige så stor fare for os som de irakiske styrker. Vinden kan skifte. Herudover har de amerikanske og britiske soldater beskyttelsesdragter. Det har irakerne i ringe grad. Nervegas er farlig at håndtere. Det kan lække. Hvis Irak bruger kemiske våben vil det kun være med artilleri og miner.«
»Man skal også være opmærksom på Iraks evne til at bruge elektroniske krigsmidler. De kan jamme vores radiosignaler og paralysere vores computere, som hackere ville gøre. Irakerne har også studeret serbernes brug af attrapper under Kosovo-krigen. De flyttede deres tanks og artilleri i ly af natten ved at lave afledningsmanøvrer med attrapper. Varmesøgende missiler ramte kulovne opstillet på høvogne.«
– Alt tyder på nærkamp i Bagdad og Tikrit?
»Ja, men det er ikke irakernes styrke. Jeg tror ikke, de har lært noget videre fra tjetjenerne og deres kamp mod russerne i Grosjny. De amerikanske styrker har derimod brugt megen tid på at træne i bykamp. Saddam kunne selvfølgelig omdanne Bagdad til en fæstning, men på det tidspunkt vil alt andet være tabt, så med mindre forsvarernes skæbne er direkte knyttet til Saddams, vil jeg tro, de forsvinder ud i den civile befolkning. Men der vil utvivlsomt blive store tab på begge sider.«
– Hvor vil de største problemer opstå?
»I det nordlige Irak. Jeg frygter, at tyrkerne med 40.000 soldater opstillet ved grænsen vil gå ind Irak for at afværge en uafhængighedserklæring fra de irakiske kurdere. Det ville betyde krig mellem tyrkere og kurdere. Et andet scenario er et væbnet opgør mellem de to kurdiske fraktioner, hvor tyrkerne griber ind for at standse fjendtlighederne. Derfor er det så vigtigt, at vi får en stor og tung styrke ind i det nordlige Irak så hurtigt som muligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu