Læsetid: 5 min.

Med venlig hilsen Saddam

23 checks på mellem 10.000 og 25.000 dollar blev forleden uddelt til familier til palæstinensere, der er blevet dræbt i løbet af den 29 måneder lange intifada. Manden med checkhæftet hedder Saddam Hussein
17. marts 2003

GAZA BY – »Det arabiske Baath parti byder familier til martyrer velkommen til uddelingen af Saddam Husseins velsignelser.« Banneret er skrevet med sirlig grøn arabisk skrift og breder sig over halvdelen af bagvæggen i YMCA’s mødelokale i centrum af Gaza By. Det kolde, hvidmalede lokale er pyntet op med bannere langs alle fire vægge, palæstinensiske flag og omkring 200 hvide plastikstole – alt er holdt i de palæstinensiske farver grøn, sort, hvid og rød. I et hjørne ved siden af talerstolen står et stort maleri, der portrætterer Saddam Hussein og Yasser Arafat under henholdsvis det irakiske og det palæstinensiske flag.
På trods af, at 260.000 dollar i dag vil blive uddelt til 23 familier til såkaldte palæstinensiske martyrer, skaber udsmykningen mere en atmosfære af gadeteater end af velgørenhed af en størrelse, der må være svær helt at forstå for mennesker, der er vandt til at leve for to dollar om dagen – dvs. 75 procent af Gazas befolkning – ifølge Verdensbankens seneste rapport fra denne måned.
Alligevel fyldes rummet langsomt af en stemning af højtidelighed, som selv ikke det skarpe skær fra de nøgne lysstofrør formår at udviske, i takt med at stolene besættes af folk iklædt deres fineste puds. Da den palæstineniske nationalhymne blæser ud af skrattende højttalere og signalerer ceremoniens begyndelse lidt over klokken fire om eftermiddagen, er rummet propfyldt, så også gangene mellem kvindesektionen i midten og mandesektionerne langs væggene er fyldt med stående folk.
De 23 checks uddeles af Den Arabiske Befrielsesfront, som er tilknyttet Saddam Husseins Baath-parti. I dag uddeles hovedsageligt checks på mellem 10.000 og 25.000 dollar efter et veldefineret system.
»Martyroperationer (selvmordsangreb, red.) giver 25.000 dollar, almindelige martyrer får 10.000 dollar, en alvorlig såret får 1.000 dollar og moderat sårede får 500 dollar,« forklarer talsmand for Den Arabiske Befrielsesfront, Ibrahim Za’aneen.
Derudover doneres mellem 3.000-5.000 dollar til familier, der har mistet deres hjem som følge af den israelske hærs politik med at ødelægge huse ejet af slægtninge til palæstinensere, der har angrebet israelske mål, tilføjer han.
»Vi vil uddele præsident Saddams gave i dag og i næste uge til 96 martyrer samt til fire, som udførte martyroperationer. I dag uddeler vi til 22 martyrer og en som udførte en martyroperation,« siger Za’aneen.
Selvmordsangrebet, han omtaler, blev udført i slutningen af januar af et medlem af Hamas. Manden forsøgte at trænge ind i en israelsk bosættelse i Nordgaza fra havet, men blev opdaget af en israelsk kontrolbåd, som skød hans båd i sænk.

I samme båd
Hvor alle palæstinensere, der dræbes af den israelske hær eller af bevæbnede bosættere betragtes som martyrer, synes Saddam Hussein primært at belønne personr, der har deltaget aktivt i kampen mod israelerne.
»Irakere og palæstinensere er i samme båd. Vi står begge over for en modbydelig aggression. Præsidenten (Saddam Hussein, red.) betragter denne lille gave til familierne som en et symbol på hans støtte til dem, som har opnået det højeste martyrium,« siger Za’aneen og tilføjer, at Saddam Hussein i alt har doneret omkring 35 millioner dollar til familier i Gazastriben og på Vestbredden. I mødelokalet er der taget hul på rækken af talere, der tæller repræsentanter for arrangørerne, fremtrædende personligheder i samfundet samt mandlige familiemedlemmer til afdøde palæstinensere. I starten er alle de fremmødtes opmærksomhed rettet mod podiet, hvor også horden af journalister, fotografer og kameramænd står og skribler, knipser og filmer løs. Uroen bliver dog mere og mere tydelig, for hver taler, der træder frem og griber mikrofonen. Larmen er total, da den fjerde taler går i gang og følger samme opskrift som de forrige: Han lægger ud med prisende ord om Saddam Husseins gavmildhed udtalt med en lav, blid stemme, og efter godt 20 minutter afsluttes talen råbende med prisende ord om intifadaen og om vigtigheden af at fortsætte kampen.
Også fotograferne har mistet interessen, og linserne er nu igen rettet mod tilhørerne. En del af kvinderne har medbragt fotografier og martyrplakater af deres afdøde mænd og sønner, som de udtryksløse holder frem mod fotograferne. Ingen tegn på hverken sorg eller glæde kan spores i deres ansigter. På et af fotografierne sidder en midaldrende mand på knæ med et gevær i sine hænder. En to-treårig pige får stukket et portræt af – sandsynligvis – sin far i hånden, mens moren løfter hende ud fra sig mod en ivrig fotograf. Pigen kigger forbløffet på den ’dansende’ mand og rundt på de mange mennesker fra hendes nu ophøjede position over moderens hoved. Børnene render mellem stolerækkerne og leger, folk småsnakker, og journalisterne er begyndt at interviewe folk, mens talerne fortsætter.
Pludselig flokkes kameramænd og journalister om et bord på podiet, hvor de 26 diplomer med påhæftet check i højre hjørne ligger. Talerne er tilsyneladende slut, og nu råbes navnene op på de familier, der er blevet tildelt en check. Et mandeligt familiemedlem familie får overrakt diplom og check og forlader derefter lokalet med sin familie, og snart er der generelt opbrudsstemning i lokalet, selv om man skulle have troet, at klimakset for ceremonien netop var, når checkene uddeles.
Imm Ashraf (mor til Ashraf, red.) mistede sin ældste søn, Ashraf Ko-heil, under den israelske hærs invasion af Zaytoun-kvarteret i Gaza By den 26. januar 2003 – den hidtil dybeste invasion ind i byen siden 1994. Hendes søn, som var medlem af Hamas, valgte at konfrontere den israelske hær og endte som en af 13, der blev dræbt den nat.
»Jeg er stolt af min søn, fordi han kæmpede, da Sharon kom. Hvis jeg havde været sammen med min søn, ville jeg have smadret Sharon, fordi han trægte ind i Zaytoun. Hvor gjorde han det?« spørger den vrede mor, som mener, at kampen mod israelerne må fortsætte.
»Intifadaen bør fortsætte, indtil den zionistiske hund, Sharon, og amerikanerne trækker sig tilbage og stopper deres aggression mod Gaza og Irak,« siger Imm Ashraf, som ikke har tænkt sig at bruge sine 10.000 dollar på noget specielt – blot til at leve for.
»Vi er ikke rige. Jeg har diabetes og forhøjet blodtryk, og min søn var den, der tog sig af mig. Hans bror har fem børn,« siger hun, inden hun vandrer ud af YMCA’s parkeringsplads med sin tilbageværende søn og sit diplom med den påhæftede check.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu