Læsetid: 4 min.

Vestens stærkeste kort

Serbiens myrdede ministerpræsident Zoran Djindjic var en nøgleperson i forsøgene på at modernisere og europæisere Serbien efter 13 år under Milosevic
13. marts 2003

Analyse
Serbiens betydeligste politiker siden årtusindskiftet, ministerpræsident Zoran Djindjics død efterlader et politisk vakuum i Serbien, som i forvejen befinder sig i en situation af delvist kaos.
Efter to valgrunder i 2002 har det stadig ikke været muligt at få valgt en præsident på lovlig vis efter forfatningen, så det er parlamentsformanden, der er provisorisk præsident.
Den anden præsident i Beograd, forbundsstaten Jugoslavien, er nu ved at miste sit embede, fordi Jugoslavien er ved at blive omdannet til et løst statsforbund, Serbien-Montenegro. Det er Djindjics tidligere forbundsfælle, professor
Vojislav Kostunica, som han brød med sidste år, og hvis valg til ny præsident i Serbien han modarbejdede. Djindjic stod derfor ved sin død som den ubestridt stærkeste mand i Serbien, og samtidig den politiske personlighed, der i Vesten har stået som en garant for moderniseringen og europæiseringen af Milosevics pariastat.
Det mest iøjnefaldende, Djindjic gjorde i sin periode som ministerpræsident i Serbien siden januar 2001, var udleveringen af Slobodan Milosevic til retsforfølgelse ved krigsforbrydertribunalet i Haag den 28. juni 2001. Det var, ejendommeligt nok, på årsdagen både for det legendariske slag på Kosovo-sletten i 1389 og for attentatet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 – den begivenhed som blev anledningen til starten på Første Verdenskrig.
Så drastisk bliver følgerne dog næppe af attentatet den 12. marts 2003, men de kan blive ret alvorlige. For ligesom Franz Ferdinand var Djindjic en politisk nøgleperson med moderniserings- og reformplaner, som mange har været utilfredse med. På højrefløjen blev Djindjic nærmest anset som en korrupt forræder, på venstrefløjen som en opportunist, som ville mele sin egen kage. Kun i udlandet var han virkelig respekteret, og her var han uvurderlig for Serbiens politiske og økonomiske kreditværdighed. Derfor er der efter drabet på Djindjic en klar risiko for, at landet glider tilbage i den samme politiske og økonomiske isolation, som det var i under Milosevic.
Djindjic var den mest europæiske toppolitiker i Serbien. Han blev født i Bosnien i 1952, studerede filosofi ved Beograds Universitet, men fik i 1974 en fængselsstraf for at danne en studenterorganisation, der ikke var godkendt af kommunistpartiet. Så forlagde han studierne til Tyskland, hvor han bl.a. studerede hos den berømte sociolog Jürgen Habermas. Som resultat heraf talte han fremragende tysk, og skaffede sig mange værdifulde kontakter.

Efter at have taget doktorgrad i Tyskland vendte han tilbage til Jugoslavien, hvor han underviste på universiteterne i Novi Sad og Beograd og kom til at udgøre en del af den nye vestvendte gruppe af intellektuelle. I 1990 var han ved de første flerpartivalg med til at grundlægge det Demokratiske Parti, hvis formand han blev i 1994.
Herefter var han den mest konsekvent vestvendte af de serbiske toppolitikere og en hårdnakket modstander af Milosevic. I 1996-97 skabte han sammen med andre oppositionspolitikere koalitionen ’Zajedno’ (Sammen), som dog snart brød sammen, fordi han og partneren Vuk Draskovic ragede uklar. Det kostede også Djindjic den borgmesterpost, han havde vundet sig i Beograd ved oppositionens valgsejr der.
Under NATO’s luftbombardementer af Jugoslavien i foråret 1999 søgte Djindjic tilflugt i Montenegro, hvis præsident Djukanovic havde trængt Milosevics’ indflydelse tilbage og havde tilnærmet sig Vesten. Det fik mange nationalister til at anse ham for en kujon og en forræder. Men Djindjic frygtede helt klart for andet end bomber – han frygtede for at få den skæbne, han nu har fået, ironisk nok efter at være blevet Serbiens mægtigste mand.

Drabet på Djindjic er blot det sidste i en lang række af attentater, som har ryddet folk på både højre- og venstrefløj af vejen. Der er en uhyggelig tradition for vellykkede attentater på Balkan, og faktisk var Djindjic for nylig ude for en farlig trafiksituation, som formentlig var et forklædt attentatforsøg som det, Djindjics gamle forbundsfælle og senere rival, nationalisten og digteren Vuk Draskovic tidligere havde været ude for.
Endnu mens Milosevic var præsident, var den ekstremt højreorienterede militsleder ’Arkan’ blevet myrdet i Beograd, men også en liberal journalist, og Serbiens sidste kommunistiske præsident Ivan Stambolic blev kidnappet og aldrig fundet.
Dengang var det meget bekvemt at give Milosevic skylden for det hele, ud fra forskellige begrundelser. Men også Djindjic er, efter han blev ministerpræsident, blevet beskyldt for at stå bag det stigende antal attentater. Det sidste er der dog næppe nogen, der vil beskylde ham for.
Det er dybt forstemmende, at en af Serbiens bedst uddannede og i udlandet mest velrenommerede politikere er ryddet af vejen. Det er et udtryk for en politisk ukultur, hvor reelt demokrati umuliggøres af ekstremisters og kriminelles voldhandlinger mod de folk, som kan, vil og tør tage et politisk ansvar.
Det var en montenegrinsk officers pistoldrab på tre kroatiske toppolitikere midt under et parlamentsmøde i Beograd i 1928, som banede vej for indførelsen af et kongeligt diktatur i 1929. Fem år efter blev kongen selv offer for et politisk attentat.
Det er som en forbandelse, som aldrig vil tage ende. Uanset hvem der står bag, kan drabet på Djindjic vise sig at blive ligeså skæbnesvangert for Serbiens fremtid som drabet på Yitzak Rabin for fredsmulighederne i Mellemøsten.

Blå bog
Dr. Zoran Djindjic
*Dr. Zoran Djindjic, født 1952 i Bosanski Samac, filosof, studier i Beograd, Frankfurt am Main og Konstanz i 1970’erne, i 1980’erne universitetlærer i Novi Sad og Beograd
*1990 medgrundlægger af DS (Demokratska Stranka, det Demokratiske Parti, liberalt) og valgt til parlamentet i Serbien
*1994 partiformand
*1997 (nogle måneder) borgmester i Beograd
*2000 støtte for Vojislav Kostunicas valgt til Serbiens præsident,
*januar 2001-marts 2003 ministerpræsident i Serbien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu