Læsetid: 2 min.

Anklagere uden grænser

Et næsten totalt ukendt korps af anklagere fra EU har i to år medvirket til at efterforske organiseret kriminalitet i EU. Dansk politi sender nu i stigende grad sager i hænderne på anklagerne
28. april 2003

Anholdelse af en narko-bagmand i Spanien, bistand til at opklare en røveri-sag med spor til Frankrig, og beslaglæggelse af narko i Holland.
Dansk politi og anklagere benytter flittigt et nyt og næsten totalt ukendt korps af anklagere i EU – det såkaldte Eurojust.
I årets første måneder har politiet sendt 17 sager til det nye korps med ønske om hjælp til at opklare sager om alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet.
Vel er det ikke de største og alvorligste sager i EU, men dansk politi er for tiden Europas mest begejstrede politi, når det drejer sig om at benytte Eurojust.
Og det er med til at opklare flere alvorlige sager med kriminelle netværk af forbrydere, mener anklager ved Rigsadvokaten Anders Linnet.
»Det nytter ikke noget, at politiet fanger en narko-kurer og børster ham grundigt af med en straf, hvis bagmanden i Rotterdam kan erstatte kureren på fem minutter. Derfor er det vigtigt, ikke at skære en sag af ved grænsen,« siger Anders Linnet, der er Danmarks repræsentant i Eurojust.
Det ukendte Eurojust har i sin korte levetid haft mere end 400 sager, hovedsageligt om bedrageri, narko og terrorisme.
Der er tale om sager, hvor kriminelle opererer på tværs af grænserne i organiserede bander.
Anklager-korpset overtager ikke efterforskningen, men giver en hjælpende hånd til det lokale politi og anklagerne.
Hidtil har politiet kunnet henvende sig til kollegerne i andre lande via justitsministeriet og Interpol. F.eks. for at bede om afhøring af en mistænkt person, ransagning eller andre former for efterforskning.
Nogle gange har kontakten fungeret godt nok, men i værste fald har problemerne tårnet sig op med det resultat, at sagen ligger brak og forbryderne går fri:
»Politimestrene kan tage direkte kontakt til deres kolleger i de øvrige EU-lande. Men problemet kan være sproget, eller måden, sagen bliver forelagt på. I f.eks. en menneskesmugler-sag kan politiet derfor komme til at vente mere end et år, hvis det anmoder om hjælp fra politiet i fem lande,« siger anklager Anders Linnet, Eurojust.
Det er naturligvis for sløvt. Internationale bander har længe fungeret på tværs af landegrænser. Og udvidelsen af EU til 25 lande sætter yderligere de lokale politistyrker under pres, fordi de østeuropæiske grupper driver organiseret kriminalitet i stor stil.

Frit spil for anklagere
Eurojust består af erfarne anklagere og undersøgelsesdommere fra EU-landene.
Korpset er ikke en overnational anklagemyndighed, men opererer efter reglerne i de enkelte lande.
I praksis kan anklagerne tage sig af stort set hvilke som helst forbrydelser, som politiet mener, har tråde til udlandet.
En politimester i f.eks. Ringsted kan blot tage telefonen og ringe til den danske anklager i Eurojust, som derefter hjælper sagen videre, hvis der opstår problemer me den internationale koordination.
Anklager Linnet kan derefter tage sagen med ned ad gangen i hovedkvarteret i
Haag, hvor han drøfter sagen direkte med f.eks. sin spanske kollega.
»Sagerne skulle gerne køre hurtigere, når politiet samarbejder med udlandet. Endelig giver det bedre mulighed for at komme til bunds i de store sager,« siger Eurojust-anklager Anders Linnet.
Anklager-korpset følger dermed det samarbejde, der eksisterer inden for det almindelige politi. Det gælder samarbejdet i Europol, der hovedsageligt står for analyser af grænseoverskridende kriminalitet. Og Schengen-samarbejdet, der sikrer en form for fælles grænsepoliti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu