Babysitteren og det store hit

Little Eva
»Everybody’s doing a brand new dance, now/come on, baby, do The Locomotion«.

(Little) Eva Narcissus Boyd var 17 år gammel, da hun i 1962 indsang ovenstående gribende linjer. Og hvis hun ellers havde sine royalty-kontrakter i orden, kunne hun leve af indtægterne fra bare dette ene nummer resten af sit liv, som varede i yderligere 41 år, til den 10. april i år.
Som altid, når det drejer sig om en totalt ukendt sanger, der pludselig falder ned fra himlen og lander direkte på hitlisternes førsteplads, er myterne om landingen mange. Den bedste af dem har gjort hende til verdens mest berømte babysitter, måske er sandheden lidt mere jordnær.
I The Brill Building i New York huserede USA’s førende pop-smede, deriblandt Carole King og Gerry Goffin. På den tid blev pop-hits lavet pr. løbende meter, det blev de nu ikke dårligere af, i forhold til senere tiders mere elle mere fortænkte ’kompositioner’. Uendeligt mange 2,30 minutters ’ditties’ fra fabrikken har vist sig at være endog usædvanligt langtidsholdbare.

Sitter med talent
Det unge forældrepar manglede en babysitter, og den unge miss Boyd var til rådighed.
Myten vil vide, at hendes vindende væsen og danseglæde fik forældrene til at tilbyde hende en pladeindspilning. Mrs. King har selv fortalt, at hun udmærket godt vidste at pigen havde talent, og at det allerede var under udviking. Således havde den unge frøken sammen med vokalgruppen The Cookies medvirket på nummeret »Don’t Play That Song«, et hit for ingen ringere end Ben E. King, superstjernen fra The Drifters.
Det var dansetider i USA, og optimismen kendte ingen grænser, der i de tidlige 60’ere. Middelklassen havde penge som aldrig før, nogle ret forskruede ideer om, hvad udtrykket ’the good life’ egentlig dækkede over, og så havde man verdens bedst stylede præsidentfrue, og en rigtig macho præsident. Godt nok var han katolik, men med i bagagen havde han også en heltekarriere fra Anden Verdenskrig. ’Things were lookin’ goooood. Let’s party!’
Eva Boyd var en fremragende sanger, men den såkaldt kometagtige karriere skulle vise sig, også i hendes tilfælde, at give bagslag.
Datidens (eneste) svar på MTV var American Bandstand, ledet, drevet og ejet af Dick Clark. Fra studierne i Philadelphia styrede man fra 50’erne stort set hvad der skete i den fortrinsvis hvide pop-verden. En væsentlig del af programmet gik ud på at introducere nye danse, på et tidspunkt blev det nærmest latterligt, de stakkels unge mennesker skulle lære et nyt bevægelses-fad hver 14. dag.
Bl.a. The Stroll:
Recorded by The Diamonds in 1958
Written by Clyde Otis & Nancy Lee
I get a lot of questions about how do to the Stroll. It’s easy. Here’s how:
Form two lines, guys on one side, facing the gals on the other.
The first guy and gal make their way down the line strutting their stuff. Swish and sway your way down the row. At the end, separate with the guy rejoining the mens aisle, the gal lining up with the women.
Then the next couple makes their way down the line.
Meanwhile the people in the line move to the music. You know, look cool.
(Fra American Bandstand’s hjemmeside).
The Locomotion var endnu en ny dans, men med en hel del mere nosser i end The Mashed Potatoes, The Twist, The Watusi, The .... whatever. Med børnemoder King på slagkraftigt perkussivt piano-beat, og Art Kaplans uimodståelige saxofon, der bare drev dig ud på dansegulvet, stillede store dele af verden op til en svedig, sort jernbaneinspireret kædedans, der stadig gør færinger grønne af misundelse. Dansen holdt til ugen efter, sangen holder endnu.

Mod bedre tider
I en periode, der for det hvide publikums vedkommende ikke bød på ret mange saftige toner, det var ikke god tone, var der her forudanelser om bedre tider, som Tamla Motown og »Dancing in the Streets«, for nu at tage et enkelt eksempel.
Og Little Eva strøg til tops i USA og blev nummer to i England. (Etteren var i øvrigt »Telstar« med The Tornados!) Hun undgik at forfølge dansebølgen, opfølgeren var den dybt professionelle Goffin/King-komposition »Keep Your Hands Off My Baby«. Men så var det sørgeligt nok ’downhill the rest of the way’.
Paradoksalt – eller sigende(?) nok blev hendes største hit efter »Locomotion« duetten med Big Dee Irvin på kæmpehittet »Swingin’ On A Star«, hvor hun ikke blev krediteret!
Resten af karrieren gik helt efter bogen. Turneer over hele USA i 70’erne, hvorefter hun trak sig tilbage og flyttede til North Carolina, hendes fødestat. I 90’erne vendte hun tilbage til scenen og de obligatoriske revival-shows. Hun oplevede også at ’hendes hit’ blev genindspillet af både Grand Funk Railrod (1974) og Kylie Minogue (1988).