Læsetid: 3 min.

Boldhus Teatret opfører sin egen dødskamp

Boldhus Teatret laver et stykke om det forløb, der har anbragt teatret i en desperat situation
12. april 2003

Teater
Mange års indædt kamp for overlevelse er ved at være slut for Boldhus Teatret. Det lille kvalitetsteater på hjørnet af Admiralgade og Boldhusgade er havnet i en håbløs økonomisk situation, og medmindre helt uventede, økonomiske bevillinger tillyder teatret i løbet af de næste par måneder, vil det lukke.
På den baggrund har teatrets ledelse, personificeret i teaterdirektør Inger Rauf, besluttet at lade den muligvis sidste forestilling være en dramatisering af den dødskamp, der netop nu udspiller sig på teatret.
»Jeg blev inspireret til at skrive stykket af den kamp, som min niece i denne periode kæmper mod en alvorlig sygdom,« fortæller hun.
»Den mindede mig om, hvor svært det er at kæmpe for sin sundhed i et samfund, der er blevet mere og mere ubarmhjertigt. Min niece er syg – men hendes sygdom er blevet forværret gennem mangelfuld behandling i sundhedsvæsenet. Og sådan er det også med Boldhus Teatret. Det er blevet svigtet af de offentlige myndigheder, der burde støtte det.«

’Vi skulle dø’
Stykket kommer til at hedde Friheden spøger, og Inger Rauf skriver det sammen med teatrets hus-dramatiker, forfatteren Grete Roulund. I stykket ønsker de at beskrive den kafkaske situation, som de har følt sig fanget i gennem de seneste 17 år, hvor de konsekvent har modtaget afslag på bevillingsansøgninger til Teaterrådet, uden at rådet efter deres mening har givet dem en tilfredsstillende begrundelse for afslagene.
»Midt i 80’erne besluttede Teaterrådet tilsyneladende, at vi skulle dø,« siger Inger Rauf.
»Og siden da har det givet os det ene afslag efter det andet uden nogen form for begrundelse. Utallige gange har vi henvendt os til rådets medlemmer for at finde ud af, hvorfor vores teater – der jo er anerkendt som et kvalitetsteater med et væld af anmelderroste forestillinger på samvittigheden – ikke har kunnet få støtte til vores forestillnger. Men vi har aldrig fået et fyldestgørende svar.«
Disse afslag fra Teaterrådet har ført til, at Boldhus Teatret siden 1986 har fungeret helt uden statstilskud. Det har været muligt i en periode, men overlevelseskampen er blevet mere og mere håbløs – og nu ser den altså snart ud til at være forbi.
Bestyrelsesformand for Københavns Internationale Teater, Bjørn Lense-Møller, der har været formand for Teaterrådet i et par af de perioder, hvor rådet har givet Boldhus Teatret afslag på alle dets ansøgninger, afviser dog Inger Raufs teori om, at rådet har truffet en beslutning om at lade teatret dø.

Prioritering
»Men vi har været nødt til at prioritere vores midler,« siger han.
»Og vi valgte på et tidspunkt at tage bevillingen fra Boldhus Teatret og give pengene til en anden af hovedstadens mindre scener, nemlig Københavneren, der senere har skiftet navn til Kaleidoskop på Nørrebro.«
»Det hang sammen med, at repertoiret på Boldhus Teatret ikke længere var lige så vedkommende og spændende som i teatrets guldalder, der lå i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Vi følte, at Københavneren havde mere at byde på. Men vi var naturligvis godt klar over, at Inger Rauf og Boldhus Teatret ville kæmpe for livet – hvad de også har gjort i mange år,« siger Bjørn Lense-Møller.
Inger Rauf tager dog ikke Lense-Møllers forklaring for gode varer.
»Det er bemærkelsesværdigt, at det i 17 år i træk er lykkedes Teaterrådet at undgå at give netop os penge,« siger hun.
»Det ligner et bevidst forsøg på at slå os ihjel.«
Fortiden spøger har premiere den 22. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu