Læsetid: 6 min.

Bush har åbnet Pandoras æske

Irak-krigen kan bringe ny terroraktivitet og fremgang for fundamentalismen
1. april 2003

Utilsigtet effekt
Præsident Bush og hans forsvarsminister Donald Rumsfeld har fejlkalkuleret det militære forløb af krigen mod Irak. Der tales nu om fortsat krig i månedsvis, og i Washington skændes man højlydt om ansvaret.
Hvad der kan vise sig værre er, at den amerikanske regering også synes at have taget voldsomt fejl af den politiske, kulturelle og historiske kontekst, de har valgt at starte krigen i. Frem for at berede vejen for et velordnet, demokratisk Mellemøsten synes USA i fuld gang med at åbne, hvad Jordans kong Abdullah har kaldt den arabiske ’Pandoras æske’ af problemer, konflikter og modsætninger.
Den egyptiske professor i politisk videnskab ved universitetet i Cairo, Hassan Nafaa udtrykker det på den måde, at præsident Bush har valgt at indlede sin krig mod Irak på et tidspunkt og en måde, »der får tre alvorlige kriser i den arabisk verden til at konvergere til én og dermed truer fremtiden for både Irak, Palæstina og den arabisk-muslimske kultur som sådan.«
»Disse tre kriser er så stærkt vævet ind i hinanden, at de i dag udgør en massiv krise, der truer med at overvælde den arabiske orden og flå dens fundament i stykker,« skriver Hassan Nafaa i ugemagasinet al-Ahram.
Irak-krigen er i disse dage ved at antage karakter af ensymbolsk krig for de arabiske masser, som i århundreder har følt sig nedværdiget af fremmede magter. Og samtidig er den blevet et springbræt for de islamiske fundamentalister i mange lande, der udlægger de historiske og aktuelle ydmygelser som en straf mod de arabiske ledere, der gennem tiderne er blevet svage i troen, moralsk korrumperede og verdsligt orienterede.
»Den amerikansk-ledede invasion af det sekulære Irak er »kronen på værket i serien af moderne muslimske nederlag, som begyndte med den første Golfkrig og fortsatte årtiet igennem med serbernes etniske udrensningskampagner mod muslimer i Kosovo, Bosnien og Herzegovina, med undertrykkelsen af islamiske grupper i Algeriet og Tyrkiet, Ruslands brutale militæraktion mod de tjetjenske separatister og talebanernes nederlag i Afghanistan,« mener den pakistanske kommentator Husain Haqqani, tilknyttet Carnegie Endowment for International Peace i Washington.
Går man længere tilbage, er historien rig på nedslående beretninger om invasioner og overgreb, der kan tegne billedet af den arabisk-muslimske verden som ydmyget og undertrykt. Fra de kristne korsfareres blodige indtagelse af Jerusalem i 1099, via mongolske horders erobring af Bagdad i 1258 til briternes nedslagtning af irakiske muslimers oprør i årene omkring 1920.

Bevæbnet med historien
»Således bevæbnede med profetier og historie ser de islamistiske bevægelser ydmygelsen af deres trosfæller som en anledning til at mobilisere og rekruttere indviede tilhængere,« siger Hussain Haqqani.
Det skete meget direkte, da talsmænd for det indflydelsesrige sunni-muslimske al-Azhar Islamic Research Academy i Cairo for nylig kaldte til hellig krig mod amerikanernes og briternes »nye korstog, der har vort land, ære, tro og nation som mål.«
Og de angiveligt 4.000 muslimske frihedskæmpere, som nu er i eller på vej til Bagdad for om nødvendigt at ofre deres liv for Irak og islam, er det konkrete vidnesbyrd om, at appellerne virker. Disse dages store demonstrationer mod USA i mange arabiske og muslimske lande afspejler, at i hvert fald vreden er bredt forankret.
Hussain Haqqani siger, at selv om islamiske fundamentalister har været i fremmarch i mange arabiske lande i årevis, så har de ikke hidtil formået at påvirke tænkningen hos det brede flertal af muslimer. Men det kan præsident Bush’s angreb ændre på.
»Hvis bare en procent af verdens muslimer accepterer den kompromisløse udlægning af troen, og 10 procent af denne ene procent beslutter at vie sig selv til en radikal dagsorden, så har al-Qaeda et rekrutteringsgrundlag på en million,« bemærker Haqqani.
Den dybe ironi er, at det link mellem den verdslige Saddam Hussein og den fundamentalistiske Osama bin Laden, som Bush uden beviser postulerede eksistensen af før krigsudbruddet, nu er ved at blive skabt af selve den amerikansk-ledede krig mod Irak. Bush dokumenterer sit fjendebillede ved selv at skabe det.
En tilsvarende skæbnesvanger ironi består i, at bin Laden skabte sit al-Qaeda-netværk op gennem 1990’erne i vrede over amerikanernes vedvarende militære tilstedeværelse i hans hjemland Saudi-Arabien. Med udsigten til langvarig amerikansk militær-tilstedeværelse i Irak, er grunden, ifølge mange iagttagere, lagt for nye generationer af, hvad den amerikanske regering vil benævne terrorister.
En af de få med indsigt i den arabiske verden, som har anbefalet krig, og som Bush-regeringen har lagt øre til, er professor international politik Fouad Ajami, John Hopkins University, i Washington. Men også Ajami advarede før krigens start om reaktionerne.
»Der bør ikke herske illusioner om det arabiske landskab, som amerikanerne er dømt til at finde, hvis eller når de indleder en krig mod det irakiske regime,« skrev Ajami i tidsskriftet Foreign Affairs i januar.

Ingen hjerter og sjæle at vinde
»Der er ingen ’hjerter og sjæle’, der kan vindes i den arabiske verden, intet offentligt diplomati der kan overbevise det overvældende flertal af arabere om, at denne krig er en retfærdig krig. En amerikansk ekspedition i kølvandet på afbrudte FN-inspektioner vil blive set af det helt store flertal af arabere som et imperialistisk rækken ud efter deres verden, en gestus for Israel eller en måde for USA at sikre sig kontrol med Iraks olie. Ingen vil lytte til den store fremmede magt,« skrev han.
Trods advarslen har Fouad Ajami alligevel anbefalet en amerikansk-ledet krig, fordi han mener, at araberne har brug for en moderne, sekulariseret verdensorden til erstatning for det politiske forfald og den reaktionære revolution, som de fundamentalistiske kræfter har fremgang med.
Andre siger, at begivenhederne nu er ved at dokumentere, at han tager fejl. Den egyptiske journalist Aziza Sami påpeger, at de arabiske landes autoritære lederskaber er dybt rådvilde og handlingslammede, splittede mellem orienteringen mod vestlig modernitet og muslimske bevægelser i folket.
»Der er tale om manglende evne til at lede. De, der er ved magten i de arabiske lande, synes højst at magte at holde demonstrationer og den slags nede,« siger den palæstinensiske forfatter Edward Said. Han taler om en ’repræsentations-krise’ i den forstand, at den folkelige utilfredshed ikke har legitime kanaler at udtrykke sig igennem, hvorfor uroen hele tiden lurer under overfladen.
Irak-krigen kan være det, der får vrede og frustrationer til at koge over. I første omgang i form af aktioner rettet mod USA, men i næste øjeblik måske mod de autoritære, men samtidig kraftesløse, visionsforladte arabiske regimer. Det kan udløse forandringer, som meget vel kan gå i en helt anden retning, end George Bush og Fouad Ajami drømmer om.
Som forskningsleder Thomas Carothers, Carnegie Endowment siger:
»De islamistiske bevægelser nyder betragtelig opbakning fra græsrødderne i hele regionen. I mange mellemøstlige lande ville islamistiske partier sandsynligvis vinde en substantiel del af stemmerne, hvis det kommer til frie valg. Islamisterne klarede sig f.eks. godt ved sidste års valg i Marokko og Bahrain.«
»En sådan hurtig demokratisering indebærer ironisk nok muligheden for at give styrke til grupper, der er ideologiske modstandere af demokrati og kan søge at ødelægge demokratiske strukturer og borgerrettigheder.«
Thomas Carothers pointerer, at vejen til demokrati i den arabiske verden nødvendigvis må være lang og langsommelig. Hvordan en forhadt amerikansk besættelsesmagt i Irak vil undgå en væbnet modstandskamp er i dagens situation svært at forestille sig.
»Ingen skal forvente en bølge af demokratisering af Mellemøsten i den nærmeste fremtid. Og ingen skal forvente, at fjernelsen af Saddam Hussein vil skabe ét,« siger Carothers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu