Læsetid: 3 min.

Bye bye love ...

Felice Bryant, medforfatter til nogle af alle tiders største evergreens, er død, 77 år, men sangene virker som om de har et evigt liv
25. april 2003

NEKROLOG
Hvorfor skal det hele være så surt? Sæt for eksempel en plade med Everly Brothers på, og livet begynder igen at lysne. Paradoksalt nok, for de to brødre, der i en parentes elskehadede hinanden, som kun søskende kan det, sang for det meste om ulykkelig kærlighed.
De skrev ikke sangene selv. Det havde de folk til. Og de mest forsyningssikre var ægteparret Boudleaux og Felice Bryant. Han døde i 1987, og nu er meldingen om Felices død tikket ind. Hun havde ikke kræfter til kræften. Til gengæld er hun, og hendes mand, sikret nogenlunde udødelighed i en branche, hvor det lette tit er det sværeste.
Igen: Hør Everly Brothers og sange som »Bye Bye Love,« »All I Have To Do Is
Dream,« »Wake Up, Little Suzie,« og den vidunderlige, og underkendte »Problems.« Eller en standard som õLove Hurts«. Hvis man skal have forklaret disse sanges kvalitet, skal man have forklaret meningen med
livet.
Og så var det ikke mere indviklet for Boudleaux og Felice. Det var jo bare deres arbejde. De skulle jo leve, og masser af sangere skylder en Bryant-komposition deres liv – og efterliv.
Listen er lang, men med på den er Simon & Garfunkel, The Beatles, Elvis Presley, Buddy Holly, Dean Martin, Sarah Vaughan, Beach Boys, Roy Orbison, Gram Parsons, Emmylou Harris, The Grateful Dead og Tony Bennett.
Ægteparret Bryant var ikke kræsne. Eller rettere: Deres sanges pasform var universel, som kun god pop kan være det. For de havde lært deres håndværk i Nashville og omegn, dengang indhold betød mere end stil, dengang countrystjerner ikke brugte silicone, men koncentrerede sig mere om musik end marketing.
Felice og Boudleaux mødtes lige efter krigen. Han
var uddannet mekaniker, og spillede klassisk violin i Atlanta Filharmonikerne, men støvletramp og savsmuld trak mere end kjolesæt, så han kom med i countrybandet Hank Penny’s Radio Cowboys. Hun, med fødenavnet Matilda Geneveive Scaduto, havde sunget lidt i radioen og var vild med blue grass-musik – og musikere, men ernærede sig ellers som elevatorfører i et stormagasin.
De blev gift i 1945, og tre år senere fik de deres første hit, da de sendte sangen »Country Boy« til den tids musikforlæggermagnat Fred Rose fra Acuff-Rose. Han lod Little Jimmy Dickens indsynge den. Den endte på country Top 10, og The Bryants havde fået et præsentabelt visitkort. Carl Smith hittede med deres »Hey Joe,« som Frankie Laine gjorde til et pophit i 1953, og vejen lå åben til popmillionerne.
Selv om Felice Bryant og hendes mand op gennem 60’erne havde flest kunder i rockkredse, skrev de stadig for countrykunstnere. F.eks. Sonny James og Jim Reeves. Og i 1979 indspillede de selv albummet All I Have To Do Is Dream eller som den hed i USA A Touch Of Bryant. Folk ville dog hellere høre dem sunget af andre.
F.eks. atletikholdene på University of Tennessee, der siden 70’erne har haft Bryant-sangen med det karakteristiske klap, »Rocky Top«, som slagsang. Sangen er også gjort til en af statens officielle sange på linje med »Tennessee Waltz.«
Man regner med at arvingerne vil få afgifter for brugen af henved 800 registrerede Boudleaux og Felice Bryant-kompositioner, som indsunget af henved 500 forskellige sangere, og alene i parrets levetid skal have solgt i 300 millioner eksemplarer. Så mon sønnerne Del og Dane behøver nøjes med at drømme, når de ser kontoudtogene fra banken ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu