Læsetid: 2 min.

Castro skyder med skarpt på oppositionen

Henrettelsen af tre færgekaprere og lange straffe til politiske dissidenter er Castros modtræk til påstået øget amerikansk agressivitet
19. april 2003

BUENOS AIRES – De tre cubanere, der den 2. april kaprede en cubansk færge med 50 passagerer for at flygte til USA, blev sidste fredag dømt til døden for alvorlig terrorisme og få timer efter skudt. To dage før fik et dusin af 80 anholdte cubanske oppositionsfolk fængselsstraffe på mellem 15-25 år for påstået spionage for kontoret for amerikanske interesser i Havana.
Den skærpede cubanske linje kommer efter en hektisk måned for præsident Fidel Castro, der midt i endnu en økonomisk bølgedal oplever et øget amerikansk pres som konsekvens af Irak-krigen.
Færgekapringen kom efter to kapringer af cubanske rutefly, hvoraf et nåede amerikansk jord, der endte med asyl til kaprerne – stik mod 1994-aftalen efter samme års massive strøm af cubanske bådflygtninge til Florida.
Cuba beskylder Bush-regeringen for, i forhold til Bill Clintons kortvarige opblødning, at spekulere i øens politiske såvel som folkelige ustabilitet. Og kontoret for amerikanske interesser i Havana er ifølge Castro en spionrede, der gennem flere år har støttet oppositionsfolk inden for alle sfærer for at skabe et stærkt oppositionsparti.
Derfor slog Castros hemmelige politi i en lynaktion midt i marts måned ned på de 80 oppositionsfolk, der bl.a. tæller oppositionsleder Héctor Palacios og forfatter og direktør for den uafhængige Cuba Press, Raúl Rivero.

Eksilcubaneres forpost
Otte af Castros såkaldte muldvarpe har gennem flere år infiltreret kontoret for amerikanske interesser, hvilket var fundamentet for sidste uges hårde domme, og Castro har flere gange truet med at lukke kontoret, der er den eneste officielle amerikanske instans på Cuba, efter at de to lande brød alle forbindelser kort efter Castros magtovertagelse i 1959.
Kontoret beskyldes for at være en forpost for den store gruppe af stærkt Castro-kritiske eksilcubanere i Miami. Det afviser Washington og kritiserer sammen med EU og flere NGO’er den skærpede linje på Cuba, der torsdag blev fordømt af et flertal i FN’s kommission for menneskerettigheder.
Latinamerikanske og nord-amerikanske iagttagere vurderer, at Castro i skyggen af Irak-invasionen vil slå ned på den spirende cubanske opposition, der sidste forår i det såkaldte Projekt Varela for alvor forsøgte at sætte en demokratisk opblødning på agendaen.
Samtidig skønner iagttagere, at USA med Bush-doktrinen om præventive angreb kan tænkes at ville underminere Castro-styret, der af
Washington beskyldes for at støtte international terrorisme.
Den amerikanske ambassadør på den Dominikanske Republik siger, at invasionen af Irak kun var begyndelsen på en befrielse af hele verden fra diktaturer – inklusive Cuba.
På sin karakteriske måde kvitterede Fidel Castro med at sende ambassadøren sine lykønskninger. I 1989 henrettede Cuba – efter Castros personlige afvisning af en benådning – general Arnaldo Ochoa for narkohandel med det colombianske Medellin-kartel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her