Læsetid: 5 min.

Dansk – et flippersprog du ikke kan nå

Det danske sprog har verdensrekord i vokaler, jordens blødeste konsonanter og en udtale, der bliver stadig grimmere. Dertil kommer en sjældent stor vægt på ’stød’ og en uhørt brug af ’tryk’. Udlændinge, som kommer til Danmark efter puberteten, vil aldrig kunne lære det helt perfekt. Men det skal de, synes vi
4. april 2003

(2. sektion)

Det danske sprog
Sig det efter mig: Mile, mele, mæle, male.
Eller: Ugle, Ole, åle, årle.
Hvor svært kan det være?
Svaret er svært – meget svært. Med mindre du har haft din barndom og opvækst i Danmark.
Hvis ikke, står du med en kæmpe opgave med at lære det danske sprog. I hvert fald sådan som vi danskere gerne vil have, du skal tale det.
Ifølge en række sprogforskere, som Information har talt med, er dansk helt grundlæggende et yderst svært sprog at lære – uanset, hvilket modersmål, man har med i bagagen.
»Selvfølgelig er det generelt lettere at lære dansk, hvis du kommer fra Holland, end hvis du kommer fra Japan. Men uanset udgangspunktet er der i det danske sprog nogle ting, der er særligt svære for særlige grupper,« siger Danmarks absolutte sprog-nestor, professor Erik Hansen, tidligere formand for Dansk Sprognævn.
»Folk med slavisk baggrund har for eksempel let ved at lære forskellen på hans og sin, mens det er et problem for mange vesteuropæere. Omvendt har en tysker lettere ved at finde ud af at skelne mellem bestemt og ubestemt – f.eks. hus og huset – end en russer eller italiener osv.,« siger Erik Hansen.

Disse eksempler fra den grammatiske verden er imidlertid for intet at regne mod det store generelle problem for udlændinge, der skal lære dansk: Udtalen.
»Dansk er simpelthen et flippersprog, og det har det været siden det i 1100-talet begyndte at udarte sig drastisk med hensyn til udtalen i forhold til de øvrige oldnordiske sprog,« siger Erik Hansen.
»Præcis som fransk og portugisisk er flippersprog i forhold til spansk og italiensk, som begge ligger tættere på det oprindelige udgangspunkt og udtales klarere, så har dansk også skejet ud på det punkt i forhold til norsk og svensk. Ingen ved hvorfor, men sådan er det bare gået.«
Konsekvensen af udskejelserne er, at det danske sprog næsten har verdensrekord i forskelligt udtalte vokaler. Desuden kan dansk byde på de helt særlige ’bløde’ konsonanter, som vi ser i ord som ’lege’, ’lade’ og ’sove’. Oven i det skal lægges, at der på dansk lægges stor vægt på ’stødet’ i sproget. En vægt, hvis lige ifølge Erik Hansen kun findes i visse sydamerikanske indianerstammer.
»Vi er på dansk nede i nogle meget fine nuancer, såsom i forskellen på ’bønner’ og ’bønder’,« siger Erik Hansen.
Og så er der dét med, hvor trykket lægges. Dansk indeholder et af de mest komplicerede tryksystemer, påpeger professor Jørn Lund, tidligere direktør for forlaget Gyldendal og ansvarshavende chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi.
»’Manden gik igen’ har jo forskellig betydning, afhængigt af hvor trykket lægges,« siger Jørn Lund.
I det hele taget er forskellen på det skrevne og det talte sprog en grundlæggende kilde til problemer for udlændinge, der skal lære dansk.
»Svensk og norsk udtales langt oftere end dansk, som det skrives, og de afslutter også ordene i stedet for at køre dem sammen i en smøre. Så alt andet lige er det klart nemmere for en spanier at lære et af disse to sprog frem for dansk,« siger Erik Hansen.

Forskellen mellem det danske skrift- og talesprog har altid været et problem, men i disse år bliver afstanden mellem det skrevne og det talte dansk tilmed forøget radikalt.
»Skriftsproget er jo næsten konstant, mens udtalen ændrer sig mere og mere. Det går kolossalt hurtigt for tiden, « siger Erik Hansen.
På dansk har vi ikke den effekt, at skriftsproget holder fast på det talte sprog, påpeger han. Jørn Lund er enig:
»Næsten hver gang, der sker forskydninger i udtalen, lægger det sig længere væk fra skriften end det foregående,« mener Lund.
Der er dog indimellem eksempler på det modsatte, f.eks. udtaler man nu om dage rent faktisk d’et i Bredgade, hvilket man ikke gjorde før i tiden.
Det er især den yngre generation, som snakker hurtigere og hurtigere.
»Jeg kan mærke det, når vi på universitetet har holdt forelæsninger med udenlandske studerende på tilhørerpladserne. Det går fint, når det er nogle af de ældre lekto-rer, som taler. Men når de unge kommer på, så får de udenlandske tilhørere problemer,« siger Jørn Lund. Han mener, at det kan skyldes en generel tendens til, at folk skelner mindre og mindre mellem, hvordan de taler hvornår.
»Folk taler ofte på samme måde offentligt og privat,« siger Jørn Lund.
Bag udviklingen kan også ligge en adfærdsændring, som i de seneste årtier har fået danskerne til at optræde mere og mere uformelt, uanset i hvilken sammenhæng, mener Lund.
Der har dog været en periode, hvor udviklingen var den modsatte, fra 1880’erne og frem til 1950’erne.
»Her blev det danske rigssprog faktisk mere og mere udbredt, og samtidig blev de danske dialekter mere og mere udviskede,« siger Frans Gregersen, professor fra Nordisk Filologi på Københavns Universitet.

Siden er udviklingen gået den modsatte vej, og ifølge Gregersen er danskerne selv klar over, at det er problematisk.
»Vi slår jo straks over i engelsk, hvis vi taler med nogen, der har problemer med dansk. Dels fordi vi har høje krav til dem, og dels fordi vi selv tror, vi er så gode til engelsk,« siger Frans Gregersen.
Han mener, at der hersker en mærkelig dobbelthed hos danskerne omkring det danske sprog.
»På den ene side sætter vi ikke selv særlig stor pris på det danske sprog, mange mener, at det er et grimt sprog. På den anden side er vi meget lidt tolerante over for andre udtaler end den gængse, og vi gør endda grin med de få dialekter, vi selv har tilbage i sproget,« siger Frans Gregersen.
Netop det faktum, at dialekterne stort set er uddøde i det danske sprog, får sproget til at fremstå mere ensartet end nogensinde.
»Dansk er et usædvanligt homogent sprog, selv om vi selv er gode til at se de små forskelle,« siger Jørn Lund.
»Så vi er – i modsætning til i større sprogområder – uvante med at høre afvigelser, og når vi gør det, så laver vi enten grin med det eller bliver irriterede. Indvandrere kan jo være sikre på at få det at høre, hvis de laver fejl.«
Ifølge Lund er det »svært at få det sidste med«, når det gælder om at lære det danske sprog.
»Hvis du først er kommet hertil efter pubertetsalderen, så bliver du aldrig helt perfekt,« siger han og konstaterer, at en større og større del af indbyggerne i Danmark er i den situation.
»Det må danskerne altså se at vænne sig til. Det er jo gået glimrende i andre lande.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu