En række danske og svenske ord skal nu ensrettes i et forsøg på at skabe
en fællesskab på tværs af Øresund
En række helt almindelige danske ord vil om ganske kort tid med lige så stor ret kunne udtales og staves på svensk, hvis det står til Dansk Sprognævn. For at fremme processen med at skabe et fælles arbbejdsmarked og en fælles Øresundsregion har sprognævnet taget et utraditionelt skridt, hvor man reelt udvisker en række gamle danske ord, og i både retskrivningsordbøger og sprogregler i stedet tillader en række svenske ord på lige fod med de danske.
»Hidtil har vi tilrettet sproget, efterhånden som nye tale og skrivemåder havde vundet indpas. Nu går vi den modsatte vej i et forsøg på at fremskynde en integration,« forklarer videnskabelig medarbejder ved Dansk sprognævn Bent Halmberg, der bliver ansvarlig for en kampagne med et budget på 94 millioner kroner.
Kampagnen startes i august, og skal gennemføres i både danske og svenske medier. Den er målrettet mod at fjerne forskelle mellem de to sprog. Der bliver tale om en utraditionel kampagne, fordi den i sin grundmodel går ud på at udvikle helt nye ord, der indarbejdes i både det danske og det svenske sprog.
En ny svensk undersøgelse viser, at udviklingen af sproget sagtens kan styres. I løbet af de seneste 20 år, er en række især engelske udtryk blevet en helt almindelig del af svensk daglig omgangstone. Hvor der i 1980 kun var fem procent af sproget, der havde afsmitning fra engelsk, er tallet i dag 48 procent, viser undersøgelsen, der er foretaget af Lunds Universitet.
»Det faktum vil vi nu udnytte, sådan at det danske og det svenske sprog smelter sammen. Vi vil ganske enkelt koble sprogene bevidst sammen.«
To ord for jordbær
»Helt konkret vil det i første omgang betyde, at en række ord fremover kan siges og skrives på to lige korrekte måder. For eksempel vil ordet jordbær fremover også kunne kaldes for jordgubba,« forklarer den svenske leder af projektet, Sven Lundell, og fortsætter:
»Mange af henvendelserne drejer sig jo allerede i dag om forskellene mellem de to sprog. Der er masser af finurligheder i de to sprog, som vil være interessante for borgeren. Også selv om man henvender sig om specielle detaljer i det ene sprog. Når vi på den måde får lejlighed til at tale både dansk og svensk, vil vi automatisk medvirke til en bedre integration.«
I den samlede strategi for øget integration af øresundsregionen, lægger Dansk Sprognævn og den svenske søsterorganisation. Svenska Språknamnden samtidig op til, at man sammenlægger de to institutioner.
»Ved at opretholde to sprognævn, der vejleder i hvert sit modersmål, modarbejder vi konstant en sammensmeltning og integration af de to regioner,« forklarer Bent Halmberg fra Dansk Sprognævn.
