Læsetid: 3 min.

D’Estaing vil samle magten

Mere magt på færre hænder, det er kernen i Valéry Giscard d’Estaings seneste udspil til EU’s forfatning. Forslagene fra Konventets formand vækker harme i Konventet og EU-Kommissionen, der mener, at det vil underminere demokratiet i EU
28. april 2003

Magt
Formanden for EU-Konventet, Valéry Giscard d’Estaing mener, at EU i fremtiden skal ledes af en præsident og en vicepræsident, selv om den hidtidige debat i Konventet og i EU’s medlemslande har vist, at der er stor uenighed om den ide.
Han foreslår også, at der i Det Europæiske Råd, det vil sige stats- og regeringscheferne i EU, nedsættes en syvmandsgruppe bestående af fire medlemmer af Det Europæiske Råd, formanden for EU-Kommissionen, formanden for Europaparlamentet og EU’s kommende fælles udenrigsminister. Denne gruppe – en slags forretningsudvalg – skal overvåge Unionens arbejde.
Men forslagene modtages med skuffelse og vrede af EU-Kommissionen.
»Den ide underminerer magtbalancen imellem EU’s institutioner. Den kan føre til en ulige behandling af medlemslandene, og det vil ødelægge tillidsforholdet imellem dem. Unionen har ikke brug for, at magten lægges i hænderne på et sådan ’regeringskontor’. Det ville underminere Unionens demokratiske ansvarlighed og effektivitet. Kort sagt vil det skade den arbejdsmetode – med ligevægt imellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, som i 50 år har været kernen i den succesfulde europæiske integration,« skriver Kommissionen i en fælles erklæring.
Størstedelen af de små lande i EU er imod forslaget, fordi de mener, det vil give for stor magt til de store lande.
For at komme de små lande i møde, har Valéry Giscard d’Estaing blandt andet foreslået indførelsen af en vicepræsident – en post han tilsyneladende forestiller sig kunne gå til et af de mindre lande. Vicepræsidenten skal lede møderne, når EU’s udenrigsministre mødes, mens det nuværende formandskab, der går på skift mellem landene, ifølge forslaget fra Konventets formand skal fortsætte, når det eksempelvis er økonomi-, finans-, justits- og indenrigsministrene, der mødes.
Kommissærerne mener, at forslaget vil bidrage til et fragmenteret EU:
»Reformerne af EU’s institutioner er af afgørende betydning for, at en udvidet union kan blive velfungerende og effektiv. Det kræver øget demokratisk ansvarlighed og enklere regler for den måde, som EU udfører sit arbejde på. Med andre ord skal institutionsreformerne give et klart svar på spørgsmålet: Hvem arbejder med hvad? Et øget antal præsidenter og vicepræsidenter og et nyt ’regeringskontor’ kan kun skabe forvirring. At duplikere bureaukratier går imod al sund fornuft og imod den generelle holdning i EU. Vi bør forenkle EU’s udøvende og ledende institutioner i stedet for at lade dem formere sig,« tilføjes det i Kommissionens erklæring.

Helt uacceptabelt
Heller ikke i Konventet modtages udspillet fra Valéry Giscard d’Estaing med begejstring.
»Formandens forslag afspejler slet ikke holdningerne i Konventet. Det her går udelukkende ud på at mindske de små landes, EU-Kommissionens og Europaparlamentets indflydelse,« siger den tyske konservative CDU-politiker, Elmar Brok, der repræsenterer Europaparlamentet i Konventet.
»Forslagene er uacceptable. Hvis de gennemføres vil de ødelægge Monnets arbejde og i en håndevending forære Metternich sejren,« tilføjer Elmar Brok med henvisning til den franske økonom Jean Monnet, der indførte ideen om det overstatslige begreb i det europæiske samarbejde. Det vil sige ideen om, at alle medlemslande – uanset størrelse – afgiver lige meget selvbestemmelse til en særlig international myndighed, som de alle accepterer at rette sig efter.
Clemens Metternich var en østrigsk minister og kansler, der spillede en ledende rolle i Europa frem til det europæiske revolutionsår 1848. Han stod i spidsen for arbejdet med at genopbygge Europa efter Napoleon. Et projekt, der ideelt set skulle gavne alle lande i Europa, men i praksis snarere var en alliance af stærke lande, der styrkede deres indflydelse på mindre og svagere landes indre anliggender – eksempelvis ved at gribe ind overfor revolutionære og republikanske tendenser.
Både Kommissionen og Elmar Brok mener, at det er problematisk, at Valéry Giscard d’Estaing fremlægger forslag offentligt inden han har diskuteret dem i Konventets Præsidium (ledelse, red.).
»Indtil nu har Konventets formand og Præsidiet med succes arbejdet sig frem til den nødvendige konsensus. At formanden nu offentliggør nye forslag, som ikke har rod i den hidtidige arbejdsmetode er næppe et godt udgangspunkt for at opnå enighed om disse komplicerede institutionelle spørgsmål,« skriver Kommissionen i den fælles erklæring.

*Konventet mødtes i Bruxelles i sidste uge. Det samles igen i den belgiske hovedstad 15-16. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her