Læsetid: 2 min.

Dødens globetrotter

*Sars kræver dagligt flere ofre. Og truer nu også den globale økonomi efter, at epidemien har sat ind i verdens hurtigst voksende region. Uden en behandling eller vaccine mod sygdommen kan det komme til at koste især de fattigste lande dyrt. Indtil videre er det bedste middel i bekæmpelsen af sygdommen at isolere folk, så længe de smitter
29. april 2003


Supersprederne
*Den første patient: Den 16. november 2002 registreres den første sars-smittede – en 40-årig forretningsmand i Guandong-provinsen, Kina
*Doktor Liu: Den 21. februar 2003. Dr. Liu Jianlun, der har behandlet flere sars-patienter i
Guandong, tager til et bryllup i Hong Kong. Han hoster og har feber og tager ind på Metropole Hotel, hvor han efter at have smittet 12 personer, selv dør den 4. marts.
*Den canadiske bedstemor: Den 23. februar 2003 flyver den 78-årige bedstemor Kwan Sui-Chu hjem til Toronto efter sin ferie, som hun har tilbragt på Metropole Hotel i Hong Kong. Hun dør den 5. marts efter at have smittet sin søn, svigerdatter og flere andre.
*Den filipinske sygeplejerske: En filipinsk sygeplejerske fra Toronto rejser til Manila på Filipinerne og smitter sin familie med sars, inden hun selv dør den 14. april
*Johnny Cheng: En amerikansk forretningsmand flyver til Vietnam efter at have boet på Metropole Hotel i Hong Kong. Der smitter han dele af personalet på sit kontor, og da han bliver indlagt på det lokale vietnamesiske hospital, smitter han 22 sygeplejersker. Derefter flyves han til Hong Kong, hvor han smitter yderligere 22 sygeplejersker. Cheng smitter også Carlo Urbani, en italiensk ekspert i smitsomme sygdomme
*Stewardessen: 26-årige
Esther Mok tager til Hong Kong i februar for at shoppe. Hun bor på Metropole Hotel. Da hun rejser tilbage til Singapore, smitter hun mere end 100 mennesker med sars. Hun overlever selv, men er fortsat på hospitalet

Sars
*Severe Acute Respiratory Syndrome

Symptomer
*Høj feber – over 38 – tør hoste, vejrtrækningsproblemer, stakåndethed. Andre symptomer kan være hovedpine, muskelstivhed, manglende appetit, forvirring, udslæt og diarre

Smittefare
*Det er usikkerhed om, hvordan sars smitter. I øjeblikket regner man med, at det er nødvendigt at være i tæt kontakt med en smittet person for selv at blive smittet. Kontakt med kropsvæsker fra den smittede person kan smitte. Indtil i dag er det hovedsageligt hospitalspersonale og familiemedlemmer, der har været i kontakt med sars-smittede, der har fået sygdommen. Sars er mindre smitsom end influenza, inkubationstiden er kort, mellem 2-7 dage. Men på grund af den store internationale rejseaktivitet er der risiko, for at sars spreder sig hurtigt globalt

Helbredelse
*Flere former for medicin har været forsøgt, men den virus, der er årsag til sygdommen, er fundet i mange forskellige former. Det tyder på, at den har let ved at mutere. Derfor vil det blive særlig svært at fremstille en effektiv vaccine. Og indtil videre kan lægerne dog ikke anbefale en bestemt medicin, hverken som forebyggende eller helbredende.

Antal af sarssmittede
*Indtil den 26. april var der ifølge WHO i alt 4.836 smittede, hvoraf 293 er døde. Sars er indtil videre blevet registreret i 26 lande. Sars har en dødelighed på cirka seks procent.
Kilde:WHO

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu