Læsetid: 2 min.

Etik med knibtang

Videnskabsetiske komiteer skal beskytte patienterne og tage hensyn til forskning – to mål, der stritter i hver sin retning, mener konservativ politiker
23. april 2003

Knibning
Hvis den tidligere lederskribent på Berlingske Tidende Vilhelm Topsøe med ét ord skal karakterisere sine erfaringer fra fem års indsats i den videnskabsetiske komite for København og Frederiksberg, vælger han ordet: omsvøbsdepartement!
– Hvorfor det?
»Fordi det videnskabsetiske komitesystem er fanget i en mærkelig knibtang: På den ene side skal vi godkende forskningsprojekter, fordi det er vigtigt for mange forskeres karriere at skrive artikler til lægevidenskabelige fagtidsskrifter, og på den anden side skal vi ifølge loven beskytte patienterne,« siger Vilhelm Topsøe, tidligere konservativ borgerrepræsentant i København og komitemedlem frem til år 2000.
Arbejdet med at godkende forskningsprojekter svinger frem og tilbage mellem de to kæber i knibtangen, mener Vilhelm Topsøe.
»Komitemedlemmerne med medicinsk erfaring er mest optaget af, om et projekt er videnskabeligt holdbart, altså om de med deres navn kan være projektet bekendt som videnskab, mens vi lægmænd i stedet spørger: Er der overhovedet grund til at ulejlige danske borgere med det her?« siger han.
Han er betænkelig ved, at mange af projekterne i realiteten skal bane vej for videnskabelige artikler, så forskerne kan avancere i karrieren.
»Det, der startede som en følge af Helsinki-deklarationens betoning af patienters rettigheder, er nærmest endt som en del af professor-uddannelsen,« som han siger.
»Der står ofte store, internationale medicinalfirmaer bag et forsøg, og derfor er informationen til patienterne mange gange ulæselig og uklar, fordi den er skrevet for at imødekomme eventuelle krav fra forsikringsselskaberne, hvis et forsøg skulle gå galt. I stedet for at være jævn og munter tale, som folk kan forstå, har informationen til patienterne udviklet sig til at være en skriftlig ansvarsfrasigelse,« siger Vilhelm Topsøe.
Mange afprøvninger af medicin på patienter finder Vilhelm Topsøe dybest set irrelevant, fordi der allerede er gennemført lignende forsøg i USA eller andre lande.
»Vi ved altså på forhånd med stor sikkerhed, hvad resultatet vil blive, men som lovgivningen er udformet, kan vi ikke få et præparat markedsført i Danmark, før der er gennemført forsøg med danske patienter.«
»Den almindelige patients interesser drukner meget let i forskning. Man er utrolig langt fra at være en komite, der varetager patienternes interesser,« siger han.
»Det er i hvert fald endt med, at vi lægfolk ikke har nogen indflydelse, og dermed er hele ideen med komiteen væk. I København er det endt i indforstået snik-snak mellem forskerne og sekretariatet, der åbenbart gerne vil have et godt forhold til læger og professorer, når de varetager det daglige arbejde. I hvert fald har vi næsten ingen sager til diskussion i komiteerne. Men det mønster tror jeg ikke, at de genkender andre steder i landet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu