Læsetid: 3 min.

Er Europa og USA to mennesker?

Venus eller Mars: Hvad er forskellen på Europa og USA, og hvordan skal forskellen forstås?
11. april 2003

(2. sektion)

Europa
Svaghed og styrke: Europæerne er fredelige og civiliserede og til at tale med. Amerikanerne er aggressive og handlekraftige og taler med musklerne.
Det blev bemærket og debatteret og det bliver stadig diskuteret, hvad den neokonservative amerikanske forsker Robert Kagan skrev i magasinet Policy Review i juni 2002. Kagan indløste sin pointe i en fin formulering: »Amerikanerne er fra Mars, europæerne er fra Venus.«
Europæerne skulle ifølge Kagan leve i et postmoderne politisk paradis. Europæerne forhandler og diskuterer, og deres relationer er reguleret af regler. Amerikanerne derimod: De baserer sig på junglens hårde lov og selvopholdelsesinstinktet. Og så er de stærke. Men Kagan pointerer, at det europæiske paradis er baseret på amerikansk styrke. Europæerne er afhængig af det amerikanske militær for at kunne bedrive diplomati og forhandling.
Kagan triumferede ved at indløse sin pointe endnu en gang og nu i filosofisk regi: Han kaldte den europæiske tilstand ’kantiansk’ og den amerikanske praksis for ’hobbesiansk’. Fint skal det være, og det er blevet citeret i mange europæiske aviser. Kantiansk hentyder i denne kontekst til filosoffen Immanuel Kants værk Til den evige fred, som udvikler forestillingen om en verdensorden, reguleret af menneskerettigheder, håndhævet af en konføderation af nationalstater. Hobbesiansk henfører til filosoffen Thomas Hobbes, som beskrev mennesket i naturtilstanden som »ensomt, fattigt, brutalt og lille.«
Og Hobbes antydede en analogi mellem mennesker og stater: »Nationernes love og naturens love er ens. Og enhver suveræn har den samme ret til at forsvare sit folk, som det enkelte menneske har til at forsvare sit eget liv.«
Kagan fuldbyrder analogien mellem politiske enheder og mennesker. Han beskriver USA og Europa, som om det var to mennesker. Kagan foreslår at de skal læse at ’tale sammen og forstå hinanden bedre.’ Det lyder som parterapi.

Mennesker?
Kloge intellektuelle som f.eks. Jonathan Glover og almindelige avisskribenter med trang til store ord har gentaget Kagans modstilling af hobbesiansk og kantiansk til beskrivelse af relationen mellem USA og Europa. Men Kagans fine formulering snyder. Den filosofiske overbygning er ikke underbygget.
I London Review of Books anfører David Runciman en afgørende nuance: Mennesker er ikke stater. Man kan ikke fortolke politiske enheder som psykologiske enheder. USA og Europa kan ikke sætte sig ned og tale sammen. Denne nuance var allerede udfoldet hos Hobbes: »Hvad angår det enkelte menneske så har den svageste styrke nok til at dræbe den stærkeste.« Og det gælder ikke stater. Som Runciman påpeger, så kan den svageste stat ikke stikke en kniv i ryggen på den stærkeste stat, når den vender ryggen til. Stater kan ikke være uciviliserede som mennesker i naturtilstanden. For stater er i sig selv en manifestation af civilisation.
Nationernes love kan ikke være junglelove. USA og Europa kolliderer ikke som kaos og kosmos, natur og kultur, styrke og svaghed. Og europæisk civilisation er ikke entydigt afhængig af amerikansk våbenkraft.
Det kan nemt se sådan ud, og netop derfor anbefaler Runciman, at man undgår en barnagtig simplificering af en kompliceret relation. Forskellen artikuleres et andet sted. Men som den tyske sociolog Ulrich Beck skriver i Süddeutsche Zeitung:
»Hvem har lyst til at leve i en verden, hvor folkeretten ikke længere er grundlag for statslig militær magtanvendelse? Hvem har lyst til at leve i en verden, hvor USA, den eneste supermagt, legitimerer sin mistillid til det internationale system af multilaterale ved at kalde sig ansvarlig for verdensfreden? Jeg har i hvert fald ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem har lyst til at leve i en verden, hvor folkeretten ikke længere er grundlag for statslig militær magtanvendelse?

...et ekko fra før krigen mod terror, Afghanistan og Iraq.

Hobbesiansk henfører til filosoffen Thomas Hobbes, som beskrev mennesket i naturtilstanden som »ensomt, fattigt, brutalt og lille.«

Ved ikke så meget om verdslig filosofi, men et balanceret menneske er altid:

"Aldrig alene, aldrig fattig, aldrig brutal og altid stor"

skulle stå: aldrig ensom - istedet for alene

Jeg opfatter faktisk USA som svagt, det er dem som har udbredt fattigdom, faldefærdig infrastruktur, dårlig folkesundhed, flest teenagermødre og en massiv mordrate.

Henrik Nielsen

Jingoistiske armerikanere braldrer højere og højere jo nærmere deres land kommer den totale fallit.

Marianne Mandoe

Selvfølgelig er Europa og USA "to mennesker".

Uanset at mange Amerikanere gerne så at vi var helt ens fordi det så ville være ulige meget nemmere (for dem).