Læsetid: 1 min.

Folk

14. april 2003


Helena Christensen
*Supermodellen Helena Christensen afviser, at hun skulle kæreste rundt med
Nikolaj Lie Kaas. Hun har for travlt – indefor de seneste tre uger har hun både været i Cuba, London, Madrid og Dublin. »Bare for at nævne nogle af stederne,« siger hun.

Harry Potter
*Nu kan du få dine Harry Potter-nyheder direkte tilsendt via mail. Tilmelding på www.harrypotter.dk, hvor du også kan læse, at det er værre at vente på Harry Potter 5 end at vente på juleaften.

Nik & Jay
*»Lad mig se dig gå frem ...« Popduoen Nik og Jay styrter frem. De to unge københavnerdrenge med tørklæder på hovederne melder om udsolgt til alle koncerter på deres danmarksturne »... og
tilbage.«

Søs & Kirsten
*Hele Danmarks komikerpar – blandt andet kendt fra de sjove BKI-reklamer, kan ifølge B.T. ikke finde ud af, om de bedst kan lide mad
eller sex. »Vi taler tit om, hvad vi helst ville undvære – smagsløgene eller kønsorganerne,« siger Søs Egelind.

Robbie Williams
*Teenage-idolet med den forbavsende store selvtillid flopper i USA. Efter en uge ligger hans nye cd kun nr. 43 på hitlisten, og pladeselskabet EMI’s aktier er nu faldet med 10 procent.

Ulrik Wilbek
*Viborgs træner må sammen med Ikast-Bordings
unge hedspore Christian Dalmose konstatere, at en
semifinale ikke garanterer en Champions League-finale. Begge hold røg ud i weekenden mod henholdsvis Valencia og Krim fra Slovenien.

Bidragydere
*Vi kan fra i dag give et bidrag til krigens ofre i Irak i det lokale supermarked. Ved kasseapparaterne i Kvickly, Irma, Fakta, Spar og SuperBest landet over vil der stå et stativ med stregkoder ... til fordel for de mange ofre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her