Læsetid: 2 min.

Fy fy skamme skamme

5. april 2003

Spot
Kan De huske dengang, en blind var en blind, og en dværg var en dværg? Det er faktisk ikke så længe siden, ca. 10-15 år, men i mellemtiden har vi gennemlevet den politiske korrektheds årti, 1990’erne, og har vænnet os til ikke at kalde tingene ved deres rette navne.
Nu hedder det synshæmmet og vertikalt udfordret.
For nogle er det et skældsord, for andre en levemåde, politisk korrekthed. Personligt har jeg det meget svært med både den og politisk korrekte mennesker, som ofte er kedelige. De fortæller sjældent vittigheder af frygt for at såre nogen eller blive beskyldt for at være racistiske.
Halalhippierne, som vi også kalder disse trods alt velmenende mennesker, mener, at der er ting, man ikke må gøre eller sige, fordi det kan være et overgreb på andre menneskers rettigheder og en overtrædelse af al god smag og etik. Hellere lade være med at tale om noget end risikere at komme til at sige det forkerte.

Den politiske korrekthed stammer fra USA, hvor den i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne spredte sig som en ondartet sygdom og smittede alle former for udadvendt, publikumsafhængig virksomhed.
Amerikansksindede som vi er, nåede begrebet snart til Danmark.
Korrektheden består ikke i direkte, lovbestemt censur, men er i sin grimmeste udgave en offentlig konsensus – gerne vedtaget af puritanere og småtskårne mennesker – som tager afstand fra film, tv-programmer, holdninger, hvis de udtrykker noget andet end normen.
Frygten for hån og manglende billetindtægter får så dem, der står bag, til at gribe til selvcensur – hellere gå med på den politiske korrekthed end frivilligt udsætte sig for dens vrede. Resultatet er et frygtsomt, formynderisk samfund, hvor alt forsøges afstemt én smag, én stemme – i stedet for at lade det være op til folk selv at finde ud af, hvornår noget er for meget eller for lidt.

Vil man vide, hvilken vej vinden blæser, så skal man iagttage den politiske korrekthed. Det er ligesom vejrhaner – de vender altid den rigtige vej,« siger folketingspolitikeren Jesper Langballe, fætter til den sorte præst fra Seem, i DR’s P1 i dag, hvor man har sat tre timer af til at fortælle om og diskutere politisk korrekthed: Er det »moraliserende meningstyranni«, »et middel til at sikre minoritetsgrupper en følelse af værdighed« eller »et misbrugt begreb, man kan kaste i hovedet på modstanderen, når argumenterne slipper op,« bliver der spurgt.
Det bliver ganske sikkert en ganske livlig diskussion, hvor også Ole Hyltoft, Georg Metz og ikke mindst dette blads åbenbart alt andet end politisk korrekte chefredaktør, David Trads, deltager.

Balladen om den politiske korrekthed. P1 14.00-17.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu