Læsetid: 8 min.

Det går faktisk godt

Unionen skal gøres mere demokratisk og effektiv – og danskerne kan godt regne med endnu en folkeafstemning. Henning Christophersen, regeringens repræsen-tant i Konventet, gør status kort før deadline
14. april 2003

Repræsentanten
BRUXELLES – Forud for folketingsvalget i 1984, blev Henning Christophersen rådet til at anskaffe sig en pibe og en tweedjakke for at gøre sit image mere folkeligt. Han fulgte ikke rådet. I dag er den foretrukne påklædning stadig mørke jakkesæt.
Folkelig eller ej, den 63-årige politiker har siden 1970’erne været med, hvor det sker i dansk og europæisk politik: Han var formand for Venstre fra 1978-84. Udenrigsminister fra 1978-79. Finansminister og stedfortrædende statsminister fra 1982-84. EU-kommissær og næstformand i Kommissionen fra 1985-95. I dag repræsenterer han den danske regering i Det Europæiske Konvent. Han sidder i Konventsledelsen, det såkaldte Præsidium.
Henning Christophersen og Konventets 104 andre medlemmer skal udarbejde et forslag til en europæisk forfatningstraktat, som skal afløse de nuværende traktater som grundlag for EU. I deres arbejde ligger, at de skal gøre EU mere demokratisk og effektivt. Konventet skal rydde op i de nuværende regler og give et bud på, hvordan EU skal fungere, når Unionen består af op til 28 lande med over 400 mio. indbyggere. Des-uden skal EU’s grundlæggende værdier og indbyggernes fundamentale rettigheder og pligter fastslås. De forslag, som Konventet arbejder med, vil give flere arbejdsopgaver til EU og mere effektivitet i måden at tage beslutninger på, eksempelvis med flertalsafgørelser. Kampen i Konventet står imellem dem, der vil have en forbundsstatslignende union og dem, der vil fastholde med-
lemslandene som den dynamiske faktor i samarbejdet.

Høje ambitioner
Med andre ord skal Konventet finde svar på spørgsmål som: Hvad skal Unionen lave? Hvordan skal den gøre det? Hvordan fordeles magten? Information mødte Henning Christophersen i Europaparlamentet i Bruxelles.
– Hvordan synes du selv, det går?
»Jeg synes faktisk at det er gået bedre end forventet. Der er en vældig entusiasme. Der er meget god deltagelse. Det ses blandt andet ved, at der er kommet tusinder af ændringsforslag undervejs. Og de, der deltager, er folk, som har politisk indflydelse. Debatten er præget af et ret højt ambitionsniveau. Hvor den klassiske arbejdsmetode i EU måske er, at vi leder efter den laveste fællesnævner, har vi indtil nu været meget mere ambitiøse i Konventet. Men det er klart, at det er for tidligt at sige, om det bliver en succes. I den forstand, at det er for tidligt at sige om vi kan opnå enighed om alt.«
– Hvilke resultater har I opnået indtil nu?
»Mange. Senest har vi taget et vigtigt skridt i retning af mere åbenhed i EU’s arbejde. EU vil i fremtiden lovgive i fuld åbenhed - både i Europaparlamentet og i Rådet. Derudover vil enhver borger i Unionen have en traktatfæstet ret til aktindsigt ikke kun i institutionernes dokumenter, men frem-over også i agenturers og andre organers dokumenter. Hidtil har det kun været en mulighed som institutionerne kunne gøre brug af, hvis de selv ville,« siger Henning Christophersen.
»Det er i den bedste måde, hvor ikke bare borgerne, men også de nationale parlamenter, kan følge med i hvad regeringerne foretager sig i Europa. I dag er ministerrådet jo en sort boks. Vi kan se hvad der bliver lagt ind i boksen og vi ser hvad der kommer ud, men vi ser ikke hvad der sker inde i boksen. Nu afmystificerer vi, hvad der foregår. Det skal også nævnes, at EU fremover skal være en juridisk personlighed. Det er vigtigt i forhold til internationale organisa-
tioner og tredjelande.«

Mangel på politisk drama
– Netop spørgsmålet om åbenhed, det at bringe Unionen tættere på borgerne, har været meget diskuteret i forbindelse med Konventets arbejde. Hvordan synes du, det går det med det?
»Der er jo et paradoks i den diskussion. Som Valéry Giscard d’Estaing (Konventets formand, red.) meget morsomt og rigtigt har sagt det, så taler man det ene øjeblik om at Unionen skal tæt på borgerne og det andet øjeblik taler man om, at nærhedsprincippet skal respekteres. Hvordan får vi de to ting til at hænge sammen? Hvordan holder vi Unionen ud i armslængde, samtidig med at vi bringer den tættere på borgernes liv? Den problemstilling er noget svær at håndtere,« siger han.
– En ting er at lave regler for åbenhed. Noget andet er, om borgerne kan og vil interesse sig for, hvad der foregår i EU. Det virker ikke altid sådan. Har du et bud på, hvordan man laver om på det?
»Det er afgørende, at folk for-står, at det der foregår, er vigtigt for dem selv. Det kræver, at EU har klare kompetencer – at det står klart for alle, hvad EU tager sig af og ikke tager sig af. Det kræver også en udvikling. I Danmark varede det mange år, før vi fik de høje stemmeprocenter, vi har i dag. Og der er stadig danskere, som ikke ved, hvad der foregår i Folketinget. Vi bør også diskutere, om den danske Europa-politik skal diskuteres i et lukket rum, nemlig Europa-
udvalget. De diskussioner burde føres i folketingssalen og i fagudvalgene, det vil sige retsudvalget, socialudvalget og så videre. Man kunne også gøre møderne i Euro-paudvalget offentlige. Det ville være spændende.«
– Man støder tit på det synspunkt, at Europaparlamentet er – eller burde være – det bedste bindeled imellem befolkningerne og EU, fordi medlemmerne er valgt ved direkte valg, og fordi de har et ben i EU og et ben i deres hjemland. Hvilken rolle får Parlamentet i fremtidens EU?
»Det bliver medlovgiver hele vejen rundt. Bortset fra udenrigs, - sikkerheds- og forsvarspolitikken, vil der ikke være områder, hvor Parlamentet ikke har samme lovgivningskompetence som Ministerrådet. Det vil i sig selv give meget mere indflydelse. Det får også på den ene eller anden måde medindflydelse på valget af Kommissionens præsident. De to ting kan forstærke interessen for Parlamentet. Et af problemerne i dag, er at når der har været valg til Parlamentet, så sker der ikke mere. Vi er i Danmark vant til, at efter et valg, så går regeringen af eller går videre. De fleste oplever nok bare, at efter valg til Parlamentet, så er der valgt nogle nye, og hvad så? Der er en mangel på politisk drama i Europaparlamentet. Det er der behov for at gøre noget ved,« siger han.
»Meget falder også tilbage på de politiske partier. Hvem er det, de stiller op? Jeg synes det er mægtig godt, at Poul Nyrup Rasmussen stiller op, i forhold til at synliggøre Parlamentet. Der er ingen tvivl om, at det vil være med til at løfte Parlamentets betydning i mange danskeres øjne.«

Ny folkeafstemning venter
– Hvornår er I færdige med arbejdet?
»Vi skal være færdige i sidste uge af juni. Resultatet afleveres til det græske formandskab. De afleverer det til hr. Berlusconi. Det italienske formandskab indkalder en regeringskonference. I løbet af efteråret går den for alvor i gang. Så kan man slutte med en underskriftceremoni i maj 2004, hvor alle de nye medlemslande er ombord. Derefter skal forfatningstraktaten ud til ratifikation i alle medlemslande. Når alle har ratificeret, kan den træde i kraft den 1. januar 2006,« fortæller han.
– Skal Danmark have en folke-afstemning om den nye forfatningstraktat?
»Uanset om der overføres suverænitet fra Danmark til EU, så er mit personlige bud, at der kommer en vejledende folkeafstemning i Danmark, som et flertal i Folketinget vil love at respektere.«
– Spørgsmålet om suverænitet – hvor meget magt EU skal have – skiller vandene. For eksempel
diskuteres det højlydt, om de roterende formandskaber skal afløses af en præsident. Du nævner en Kommissionspræsident. Der tales også om en præsident for Rådet. Hvad er ideen bag de to poster?
»Der er to forskellige ting, som diskuteres. Den første er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal forstærke Kommissionens præsident (formand, red.). Det tror jeg alle siger ja til. Vi kan ikke fortsat have et system, hvor navnene kommer ud fra tågen i et baglokale, når Kommissionen skal have ny chef. Der må være en mere demokratisk procedure. Vi har foreslået, at en kandidat kan stilles op af et vist antal medlemslande – tre eller fem. Til sidst er der måske to eller tre kandidater, der så kan føre normal valgkamp. Derefter mener vi, det vil sige den danske regering, at præsidenten skal vælges af et
valgkollegium der består af repræsentanter for de nationale parlamenter og Europaparlamentet.«
»Den anden rolle er formanden for Det Europæiske Råd. Skal vi der have en egentlig præsident, som har det overordnede ansvar for Unionens politiske strategier, som deltager i møderne i Kommissionen og parlamenter, hvis han ønsker det? Altså en person, som har en slags eksekutive funktioner. Det er det ene yderpunkt. Det vil Danmark ikke have.«
»Vi vil ikke have en person, som breder sig ind på de andre institutioners arbejdsområder. Vi ser snarere en formand for Det Europæiske Råd, som ikke har eksekutive funktioner, men som sørger for at koordinere Rådets arbejde bedre, sørger for at de rigtige ting står på dagsordenen, at der bliver lavet konklusioner og følges op på møderne. Det er noget helt andet. Det er derfor afgørende at vi får lavet en ordentlig jobbeskrivelse for den person, og at der skabes sikkerhed for at den person ikke bliver konkurrent til Kommissionspræsidenten. Der skal være en klar arbejdsdeling,« siger Henning Christophersen.

EU’s telefonnummer
– Hvad med udenrigspolitikken – skal EU have en fælles udenrigsminister?
»I dag hersker der forvirring ude i verden om, hvem der tegner EU’s udenrigspolitik. Det gør der fordi EU har tre funktioner til at tage sig af opgaven. Der er den udenrigspolitiske koordinator (Javier Solana, red.), udenrigskommissæren (Chris Patten, red.) og formanden for Udenrigsrådet (formandsskabets udenrigsminister, red.). Der kommer hele tiden nogen forbi og siger goddag, jeg kommer fra EU! Det er den situa-tion, der har fået amerikanerne til lidt spøgefuldt at sige, jamen kan vi ikke få et telefonnummer.«
»Danmark ser gerne, at de to store udenrigspolitiske funktioner i EU – koordinatoren og kommissæren – smeltes sammen. Det kalder vi dobbelthatten. Eller Le Double Sombrero. I Konventet er der måske et flertal for at gå endnu længere, det vil sige, at den person samtidig skal være formand for Udenrigsrådet.«
»Den danske regering foretrækker at lade formanden for Udenrigsrådet være en selvstændig funktion, en slags intern mødeleder, der ikke rejser rundt, og så lade dobbelthatten repræsentere EU udadtil,« slutter Henning Christophersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu