Læsetid: 3 min.

Det giftige dilemma

15. april 2003

»Vi skal have mest miljø for pengene. Det får vi ikke i dag, når selv minimalt forurenede grunde skal renses for en halv til en hel million kroner.«

Eyvind Vesselbo (V), formand for Folketingets Miljøudvalg

15.000 GRUNDEJERE mærker det på egen krop, eller rettere i egen pengepung. Værdien af boligen er faldet, fordi grunden, den ligger på, er blevet registreret som giftgrund. Boligejerne er dermed reelt stavnsbundne.
Og i løbet af de kommende år vil lige så mange andre grundejere opleve samme virkelighed, efterhånden som landets amter kortlægger de mange forurenede grunde. En virkelighed som kan virke urimelig, alt den stund at det er skader, som er sket for mange år siden, men som altså først ser dagens lys nu.

VESTSJÆLLANDS AMT har alene på sin mistanke om forurening sat 4.000 borgeres adresser med henvisning til deres boliggrunde ud på internettet ...som potentionelle forurenede grunde. Det giver ikke kun grundejerne økonomiske problemer.
Amtet er også på vej til at se stort på de pågældende borgeres retssikkerhed. Retssikkerheden består i, at amtet i følge Jordforureningsloven, der trådte i kraft i 2000, er forpligtiget til at lave en handlingsplan for oprydning af de registrerede giftgrunde. Med andre ord: Hvis man konstaterer, at en grund er forurenet, så må man også handle ...med en helt konkret plan. Det skal ske senest to år efter registreringen.

MED MINDRE at amtet laver en oprydningsplan for de stemplede giftgrunde, tilsidesætter man altså loven og ser bort fra den sikkerhed, som loven skulle være garant for.
En simpel hovedregning fortæller med al tydelighed, at det er svært at forestille sig en hurtig oprydning af 4.000 grunde. Ja, amtet forklarer endda officielt sit skridt med, at man netop ikke har penge til oprydning, og derfor gerne vil opfordre grundejerne til selv at finde løsninger.
Som et forsøg på at hjælpe boligejerne har formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), så nu foreslået, at man bør hæve grænseværdierne for forureningen. Eyvind Vesselbos udtalelser har fået både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne til at ryste på hovedet. Selv de Konservative siger nej til at støtte ideen. Grænseværdierne er udtryk for et hensyn til miljø og sundhed. Det kan end ikke en Vesselbo ændre ved.

PROBLEMET ER imidlertid, at det er svært at
diskutere selve forureningens grundlæggende problem ud fra grænseværdierne. De ender i denne situation endda med at give en forkert forestilling om en ren natur i vores bycentre. Sådan er virkeligheden ikke længere, og da slet ikke hvis vi vælger at bo i byen. Nutidens byliv er forurenende. Som en ekspert udtrykker det: »Hvis man kun bruger den målestok, så skal man jo fjerne al jorden«.
Skal man bruge grænseværdierne som målestok, er det derfor nødvendigt at skelne. Hvordan skal vi for eksempel bruge det pågældende stykke natur. Er det nødvendigt med den reneste jord på den grund, hvor der skal ligge et kontorbyggeri, med fliser og asfalteret parkeringsplads? Det virker desværre som om, at politikere på Christiansborg stadigvæk diskuterer ud fra et billede om, at man skal kortlægge den forurenede jord, uden at se på hvordan jorden bruges. Eller hvor den ligger. Og det selvom lovgivningen faktisk er ændret på det punkt.
Forestillingen om en ren jord er fortid, når det handler de steder, hvor størstedelen af danskerne har valgt at leve. Og derfor vil det klæde alle, om vi i stedet fik en ordentlig diskussion af, hvordan vi skal prioritere vores miljøindsats.

VI SKAL naturligvis ikke udsættes for sundhedsrisici. Derfor har vi grænseværdierne. Men vi skal vel ikke opstille de samme mål i situationer, der på forhånd kan skydes ned af eksperterne som helt urealistiske.
Måske skal vi acceptere, at det er i orden med en jord, der ikke er helt ren alle steder.
Det er stadig muligt at sige, at der er ting, som vi absolut ikke vil give køb på. Ren luft og rent vand for at nævne to eksempler. Tør vi også indrømme, at der er ting, som ikke står til at redde? At det for eksempel vil være forkert at tro, at jorden kan være lige ren på landet og i byen... At der er forskel på at bo tæt på Vesterhavet og tæt på Vestre Ringgade. Uden at det behøver at betyde giftgrund, stavnsbinding eller sundhedsfare. Vil det være at give køb på vores idealer om et rent miljø?
Lige nu forskrækkes folk, når deres bolig tilsyneladende udnævnes til giftdepot. Og eksperterne kan trække på smilebåndet af en uløselig opgave...

tga

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her