Læsetid: 3 min.

En gudbenådet musiker

Ny cd med violinisten Nikolaj Znaider underbygger synspunktet om, at musikeren tilhører den absolutte elite af de omrejsende virtuoser
3. april 2003

Ny cd
»Bravo!« står der på coveret til violinistens Nikolaj Znaiders nye cd med virtuose numre af den slags, man typisk hører som ekstranummer efter en koncert med traditionelle sonater. Det er musik, som kommer efter salens ’Bravo – vi vil have mere, spil du gode musiker’. Det er så her musikeren løfter sig ud af og væk fra det traditionelle, og lader instrumentet tale på en ny måde. Musikeren hylder instrumentet som det vidunder, det er – flere hundrede år gammelt og dog så fantastisk til at frembringe musik med svimlende udtrykskraft.
Disse ekstranumre, eller encores, som de også hedder, er som regel skrevet af violinister, der er i stand til at bryde grænser for, hvad der er muligt teknisk på instrumentet. Den mest berømte i den genrer er Paganini, der skrev 24 capriccios, som satte ny standard for, hvad man kunne med en violin.
Paganini er ikke repræsenteret på Znaiders nye cd, men det er til gengæld en af de kunstnere, som kan lige så meget både når det gælder teknik og at nå kunstneriske dybder: Henryk Wieniawski. Grådigt labber man hans Polonaise de Concert in D, op 4 og Variations on an Original There, op. 15 i sig i Znaiders fortolkning. Det var ikke overdrevet, da Yehudi Menuhin om Znaider sagde:
»Han har en overvældende magt over instrumentet og han har modet til at tilbyde usædvanlige fortolkninger, som minder om de gode, gamle dages violinspil.«
Med de gode, gamle dage mener Menuhin de gamle mestre som Eugène Ysaÿe og mesteren over dem alle:
Jascha Heifetz. Der skal immerhen noget til at bliver sammenlignet med disse koryfæer. Znaider bliver det. Med god grund. Znaiders venstrehånds-pizzicati, de hundesvære dobbeltgreb, ja, det tekniske overskud iblandet en foruroligende tone af klagesang som klangbund gør hans fortolkninger uafrystelige.
Alle violinister har vel lige muligheder under den rette vejledning, men hvorfor er de med jødisk baggrund blevet de største? Har de noget i den mentale bagage, som sætter dem i stand til at nå steder i sjælens labyrint, som andre ikke kan finde frem til? Ikke mange taler om det, men det er da bemærkelsesværdigt at mange af de store strygere har jødisk baggrund. Når den dybt religiøse Aldred Schnittke skulle skrive noget virkelig dybtfølt, skrev han for strygere. Hvorfor?

Noder under lup
Man lader de andre encores klinge frit i rummet, når frem til Ponces Estrellita. 3 minutter og 25 sekunder af tårevædet nostalgi, mættet med her-og-nu-sansning, fortalt af den, der ved at lykke kun er noget, der kan opleves retrospektivt. Proust sat i musik. – Så, for pokker, den frækkert, en blå tone og tritonussubstitut, en udstrækning af nodens faktiske forekomst. De sorte klatter er ikke musik, det egentlige står mellem linjerne. Znaider ved det. Hans åndelige mentor, russiske Boris Kuschnik, har fortalt ham det. Sammen mikroskoperede de musikken, pillede stykker fra hinanden, diskuterede hver eneste tone og dens forekomst. Måneder med få toner under lup og en indtrængen i deres væsen og deres forhold til de andre toner i umiddelbar nærhed og i forhold til helheden. Ud af det kliniske arbejde, gennemlysningen af alle strukturer, samledes de tusind brikker til et hele af umistelig skønhed. Alt målrettet mod Queen Elisabeth Competition i 1997. Da den konkurrence var vundet lå verden lige for danskerens fødder. Resten er historie.
Gentager spor 9 med den Estrella, igen og igen. Intet traditionelt virtuoseri, men ophøjet enkelhed, treklangsbrydninger i klaver med mindelser til Disney-film. Corny? Ja, og gud hvor gør det godt. Kromatik som i jazzens standards. Stilforvirring? Kun for de æstetiske afholdsmænd.
Den israelske pianist Daniel Gortler ledersager Nikolaj Znaider, og hans indsats kan der ikke siges noget ufordelagtigt om. Der er for meget rumklang på klaveret efter denne lytters mening, hvilket gør at det hele flyder en smule ud. Violinen klinger derimod fantastisk i optagelsen.
Måske De vil være venlig at overveje at anskaffe denne cd med den 28-årige ækvilibrist. De vil ikke fortryde det. Overvej også kunstnerens 2002-udgivelse med Red Seal med violinkoncerter af Prokofiev og Glazunov.

*Nikolaj Znaider: Bravo! Virtuoso and Romantic Encores for Violin. Piano: Daniel Gortler. RCA Red Seal. BMG Records. 82876 50470 2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her