Læsetid: 2 min.

Historien om en mester, modernist og dobbeltmorder

Ny og gammel musik smelter sammen i ny opera af Bo Holten om farverig renæssancekomponist
8. april 2003

Ny opera
I sin nye opera Gesualdo har komponisten Bo Holten ikke en ambition om at leve op til kravet om at være absolut moderne i avantgardistisk forstand. Hverken musikken, teksten, instruktionen eller scenografien ønsker at følge den tradition, som ønsker en gennemgribende radikalitet på alle områder, inklusive en bestandig fornyelse af det musikalske materiale.
Til gengæld er forestillingen båret af en grænseløs kærlighed til musikken, til selve det at musicere, til det vokale som medium, og til dramaet som formgivende faktor.
Det er blevet til en robust forestilling, som hverken taler ned eller op til tilskuerne, men nærmest direkte til dem, ud fra et ærligt ønske om at fortælle en god historie.

Gyserhistorie
Historien om komponisten, fyrsten og morderen Gesualdo er en rigtig gyserhistorie, der indeholder både drama, forbudt elskov, mord og smuk – meget smuk – musik.
Bo Holten følger sine egne love, som byder ham at finde gammelt guld i det historiske materiale. Renæssance-komponisten Gesualdo var en mester og sin tids modernist, langt forud for samtidige tonekunstnere.
I tilfældet Gesualdo var der en sjælden overensstemmelse mellem liv og kunst. For både hans musik og hans liv var præget af farlige aktioner. Selv i dag virker denne musik frapperende med vilde akkordprogressioner i det musikalske bygningsværk.
I det levede liv tog komponisten sig også friheder, som gik ud over normal praksis: Han tog livet af sin kone og dennes elsker, og Gesualdo levede i det hele taget op til de værste forestillinger om herremænd og fyrster.
Bo Holten er ekspert i renæssancemusik og han er heller ikke nybegynder, når det gælder arbejdet med at genbruge musik fra musikhistoriens skatkammer.
Engang skrev han en artikel med titlen Original eller bearbejdelse – hvad er bedst? og udtrykte dermed en sympati for en genopdagelse af traditionen.
Bo Holten er ikke ene om at søge i fortiden for at finde en vej ind i fremtiden. Det gør andre også og vel alle står på skuldrene af de gamle mestre, med Bach som den største faderfigur.
Men det er som bekendt måden, det gøres på, som er afgørende. I nyere tid er Bent Lorentsens Orfeo et eksempel på en bearbejdelse af et berømt værk, som fik et stærkt udtryk.
Holten griber tilbage til nogenlunde samme periode som Lorentzen. Der er noget i den tids musik, som virker så nærværende i dag. Holten bruger meget af Gesualdos egen musik og det gør ikke operaen mindre vedkommende. Tværtimod, kunne man fristes til at sige. Og med så gode musikere, som der er til rådighed, kan ingen tillade sig at være nedladende over for den musikalske realisering.
Sangervalget er eminent: Lars Waage som Gesualdo er et scoop, Susanne Elmark er en fryd for både øjet og øret, Ole Hedegaard er stadig landets suverænt bedste skurk på en scene.

*Gesualdo. Opera af Michael Hall og Bo Holten. Scenografi: Eva Sommestad Holten. Solister: Lars Waage, Lars Thodberg Bertelsen, Susanne Elmark, Charlotta Huldt-Ramberg, Ole Hedegaard. Musica Ficta og Concerto Copenhagen under ledelse af Bo Holten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her