Læsetid: 3 min.

Hjemmebanefordel i Bagdad

I den psykologiske krig lider USA et tilbageslag. Saddam kalder sine styrker til kamp mod en amerikansk erobring af hovedstaden. Pentagon står overfor nogle svære valg i en bykrig
5. april 2003

Hjemmebane
BOSTON – Den amerikanske angrebsplan for Bagdad led i går et psykologisk tilbageslag, da Iraks præsident Saddam Hussein talte på tv. Senere på dagen transmitterede irakisk tv billeder af ham omgivet af en jublende menneskemængde på gaden i Bagdad.
»At Saddam nu viser sig at være ved magten i Bagdad vil gøre indtryk på indbyggerne. De vil nu spørge sig selv, om amerikanerne har modet til at bringe krigen til en afslutning. Saddam er stadig i live. Han trodser den amerikanske overmagt og lader irakerne vide, at det store slag om Bagdad snart vil begynde,« siger Irak-eksperten Kenneth Pollack.

To niveauer
Det står endnu ikke klart, hvordan de amerikanske styrker agter at erobre Bagdad. Men hvis stabschef Richard Myers ord står til troende vil deres strategi bevæge sig på to niveauer – det politiske og det militære.
Dels kunne USA ’kvæle’ Saddam-styret ved at overtage kontrollen med magtcentre som regeringsbygninger, kraftværker, vandforsyningen og kommunikationscentre, dels kunne man erklære sejr og danne en provisorisk regering, som vil styre ’befriede’ dele af Irak.
»På det tidspunkt vil resterne af Saddams regime ikke have kontrol med andet end sit eget forsvar. Hvad der sker i Bagdad, vil næsten være irrelevant i sammenligning med begivenhederne i resten af Irak,« sagde Myers, chef for det fælles værns kontor i Bagdad og militær rådgiver for Præsident George W. Bush.

Loyalitet
Hovedtanken i den amerikanske angrebsplan er altså antagelsen, at Saddam og en styrke på mellem 15.000 og 50.000 soldater i Bagdad vil fremstå som en general og en hær uden en stat. Men det forudsætter, at diktatoren og hans loyale soldater tvinges til at opgive uden at kæmpe til sidste soldat.
Indbygget i denne strategi er også antagelsen, at Bagdads indbyggere enten stiller sig neutrale eller skifter loyalitet til amerikanernes side.
Er det et realistisk scenarie? De få eksempler på bykrig i moderne historie tilsiger, at USA står overfor en meget vanskelig og bekostelig opgave, fremhæver historikeren Alfred McCoy i en kronik i Boston Globe.
Da general Douglas McArthur i 1945 stod foran Manilas porte med en styrke på 280.000 amerikanske soldater, forudsagde han en snarlig sejrsparade gennem byen, der var besat af 17.000 japanere. Men han var tvunget til at sønderbombe Manila. Fire uger senere rykkede amerikanerne ind. 100.000 filippinske civile og 6.675 amerikanske soldater mistede livet.
I Berlin samme år rådede Sovjetunionen over en styrke 10 gange større end tyskerne. De havde total kontrol i luften og kampvogne udviklet til bykrig. Hele Berlin blev jævnet med jorden. 200.000 civile og 78.000 sovjetiske soldater blev dræbt.
»Historisk set skal angriberen have en overlegenhed på 10 mod en, fordi et bylandskab giver forsvareren en lang række fordele, som den angribende part ikke er i besiddelse af,« siger McCoy.
»Der er ingen grund til at formode, at USA kan undslippe bykrigens grusomme regler i Bagdad. Forudsigelser om en let sejr kan hurtigt blive forvandlet til et mareridt.«
Men krigsplanlæggerne i USA’s centrale kommando har intet valg. De bliver nødt til at indtage Bagdad – regimets bankende puls.
Det første skridt blev taget i går med overtagelsen af Saddams Internationale Lufthavn sydvest for Bagdad. Landingsbanerne er blevet bombet af USA, men vil kunne blive udbedret, således at amerikanske transportfly snart kan flyve forsyninger ind til belejringsstyrken sammen med fødevarehjælp til civilbefolkningen.

Nålestikangreb
Herudover vil lufthavnen kunne bruges af amerikanske transporthelikoptere til at flyve infanteri og kommandostyrker ind i Bagdad. Apache-kamphelikoptere kan bruge lufthavnen til at gå til angreb på modstandslommer.
Herudover tages det for givet, at infanteri vil gennemføre nålestiksangreb ind i Bagdads forstæder og ind i byen for at få en fornemmelse af, hvor stærkt det irakiske forsvar er. Pentagon går ud fra, at 15.000 veludrustede soldater fra Den Særlige Republikanske Garde samt et mindre antal sikkerhedsstyrker og Saddam Fedajin-soldater er spredt rundt i hovedstaden. De råder over kampvogne, artilleri og raketdrevne granater.
Den centrale kommando har ikke været i stand til at berigtige, om overlevende soldater fra republikanergardens fem divisioner er blevet trukket ind i Bagdads forstæder og tætbefolkede bykvarterer omkring bykernen.
»Nålestiks- og kommandooperationer vil give værdifulde efterretninger. Samtidig kan man håbe, at den lokale befolkning vil pege på, hvor de irakiske styrker skjuler sig,« siger tidligere oberst i marinekorpset John Caldwell fra Center for Emerging Threats and Opportunities.
Herudover vil USA kunne rykke nogle styrker nord for Bagdad for at udtynde de irakiske forsvarslinjer. Trods risikoen for civile tab planlægger flyvevåbnet at bombardere irakiske styrker i Bagdad, men man agter at bruge laserstyrede fremfor mindre præcise satellitstyrede bomber. Men for amerikanerne er problemet, at teknologisk overlegenhed næppe kan opveje de irakiske styrkers naturlige fordele som forsvarere af deres egen hovedstad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her