Læsetid: 3 min.

Højtflyvende ønsketænkning

Det kommer aldrig til at virke, siger kritikere af missilskjoldet – herunder folk der selv har arbejdet med det
25. april 2003

(2. sektion)

Kritikerne
Der er dem, der kalder det vanvittigt at investere hundreder af milliarder dollar i et missilskjold til lands, vands, i luften og i rummet for at kunne nedskyde et lidet sandsynligt atommissil fra Nordkorea. Og så er der dem, der siger, at det slet ikke vil virke.
Et system, der ikke virker, mod en trussel, der ikke eksisterer, lyder sammenfatningen af kritikken.
»Det giver ingen mening. Vi burde ikke gennemføre det,« siger én, der kender det indefra, den tidligere leder af USA’s strategiske atomslagstyrke, general Eugene Habiger.
Det svageste punkt i systemet er den såkaldte midtfase efter at det fjendtlige missils løfteraket har frigjort sine sprænghoveder med atomare, biologiske eller kemiske ladninger.
Man går ud fra, at et fjendtligt missil ikke alene vil bære mange individuelle sprænghoveder, men også vil have et større antal attrapper, der skal forvirre dræbermissilet og få det til at gå efter forkerte mål. Attrapperne kan f.eks. være små balloner, der ligner sprænghovederne, og uden for Jordens atmosfære bevæger sig lige så hurtigt som og parallelt med sprænghovederne.
Organisationen Union of Concerned Scientists (UCS) har ligesom missilskjoldseksperten professor Theodore Postol, Massachusetts Institute of Technology, beskrevet, hvordan attrapperne kan konstrueres, så de bliver umulige for missilforsvaret at skelne fra sprænghovederne.
I fem af de hidtil gennemførte test, hvor en missilskjoldsraket har skullet ramme en simuleret fjendtlig rakets sprænghoveder, anvendte det amerikanske militær imidlertid kun ét sprænghoved og kun én attrap. Og attrappen var en over to meter stor ballon, der udsendte et ganske anderledes signal til missilskjoldets sensorer end sprænghovedet, hvorfor det var let for systemet at skelne. I den sjette test indgik desuden to mindre attrap-balloner, men også de var ganske anderledes end sprænghovedet.
»I et rigtigt angreb vil attrapperne givetvis komme til at ligne sprængladningerne nøje. Eller sprængladningerne vil i sig selv være anbragt i en ballon, der udefra er identisk med attrapperne,« vurderer chefforsker David Wright, UCS.
Hvis angriberen har afsendt et missil med biologiske eller kemiske kampstoffer, må man ifølge David Wright være forberedt på, at denne last af masseødelæggelsesvåben vil være delt op i hundreder ganske små minibomber, som missilskjoldets raket ikke har nogen chance for at uskadeliggøre, hvis de først er frigjort i midtfasen.

Blindgyde
Nogle har indvendt, at et land som Nordkorea næppe vil være i stand til at fremstille et missil med så kompliceret en last af adskillige sprængladninger og attrapper.
Philip Coyle, der var viceforsvarsminister og ansvarlig for missilskjolds-undersøgelserne under præsident Clinton, er ikke enig.
»Det vil i sandhed være vanskeligt at konstruere,« siger Coyle. »Men enhver, der er smart nok til at konstruere et interkontinentalt ballistisk missil med alle dets styresystemer osv., kan formentlig også klare den udfordring.«
For Clintons missilskjolds-chef er Bush-regeringens forsøg på at etablere et altomfattende skjold en blindgyde.
»Mange tror, at hvis man kan løse problemet med at nedskyde kortrækkende raketter som Scud-missiler, så er det det samme, man skal gøre, når det handler om at skyde interkontinentale ballistiske missiler ned. I virkeligheden er det et kvantespring. Det er ti gange så svært.«
Reelt tror Coyle aldrig, situationen kommer på tale.
»Hvis vi opdager, at Nordkorea er ved at konstruere et sådant missil, så vil vi sprænge det i luften, mens det står på jorden. Vi vil aldrig vente, til de er færdige og har sendt missilet af sted mod USA,« siger Philip Coyle.
Derfor er det måske i virkeligheden med missilskjoldsvisionerne, som den amerikanske senator Sam Nunn har udtrykt det: »Det nationale missilforsvar er blevet en teologi i USA, ikke en teknologi.«
Eller som fysikeren og politikeren Richard Garwin, der sad med i Donald Rumsfelds missilskjolds-kommission i 1998, har sagt: »De stærkeste fortalere for et nationalt missilforsvar besidder ingen teknisk forståelse af det overhovedet.«

Links:
*Interview med Pilip Coyle:
www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/missile/interviews/coyle.html

*Interview med Eugene Habiger:
www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/missile/interview/habiger.html

*Interview med Theodore Postol:
www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/missile/etc/postol.html

*Gennemgang af Missilskjoldets teknik fra Arms Control Association:
www.armscontrol.org

*USA’s Missile Defence Agency: www.acq.osd.mil/bmdo/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her