Læsetid: 6 min.

Hold øje med himlen

Steven Spielberg bekræftede sin status som underholdningfilmens auteur med sit mesterværk ’Nærkontakt af tredje grad’, der stadig kan få tårerne frem hos en garvet anmelder
25. april 2003

(2. sektion)

Directors Cut
Da Steven Spielberg var seks år gammel, blev han midt om natten vækket af sin far, som tog ham med til en nærliggende eng for at se en meteorregn. Det øjeblik fæstnede sig i den unge Stevens bevidsthed – som så mange andre øjeblikke fra hans barndom – og 23 år senere var meteorregnen vokset til et vidunderligt og smukt møde med venligtsindede væsener fra det ydre rum.
Lige fra de første scener, hvor publikum sammen med filmens karakterer erfarer, at der er udenjordiske kræfter på spil, er Nærkontakt af tredje grad (1977) en tur i den følelsesmæssige rutsjebane. Spielberg manipulerer skamløst med vores følelser med lyd, lys og farver i en strålende kombination, som det er umuligt ikke at overgive sig til.

Den store nærkontakt
Og han gør det med hjertet, således at man ikke sidder tilbage med en tom fornemmelse, men i stedet med følelsen af at have været vidne til noget stort. Der er ikke mange film, der som Nærkontakt af tredje grad har kunnet give mig en klump i halsen og tårer i øjnene.
Filmen handler om helt almindelige menneskers møde med aliens og begynder med en række uforklarlige hændelser: En FN-delegation med franskmanden Laçombe i spidsen opdager en eskadrille bombefly, som forsvandt 30 år tidligere, finder et savnet fragtskib midt i Gobiørkenen, og lytter til tusindevis af indere synge de fem toner, som er en musikalsk ledetråd gennem filmen.
For de udenjordiske kommunikerer med toner og farver, som har en næsten hypnotiserende effekt på de mennesker, som ser og hører dem. Og mens Laçombe og hans hold af videnskabsfolk kæmper for at forstå budskabet, som ligger gemt i de fem toner (komponeret af John Williams), oplever håndværkeren Roy Neary (Richard Dreyfuss) og den enlige mor Gillian Guiler (Melinda Dillon) selv ufoerne og bliver draget mod et eller andet, som de ikke kan sætte ord på.
Det viser sig at være det kunstigt skabte bjerg Devil’s Mountain i Wyoming, hvor Laçombe og det amerikanske militær er ved at gøre klar til den helt store nærkontakt. Området er spærret af, men det lykkes Roy og Gillian at slippe igennem, og så er scenen sat for et møde af bjergtagende dimensioner.

Humanisten Spielberg
I en tid, hvor FN stort set er sat uden for indflydelse, og Frankrig og USA ikke er på talefod, er det interessant at gense Nærkontakt af tredje grad. Filmens myndighed er en FN-delegation under ledelse af en franskmand, og selv om broderparten af filmen foregår i USA, så er historien i sit udgangspunkt universel og plæderer på lyrisk, men usentimental vis fredelig sameksistens og forståelse forskellige folkeslag imellem.
Filmen kan tolkes som en kristen allegori, men behøver det bestemt ikke.
I 1982 fulgte humanisten Spielberg Nærkontakt af tredje grad op med E.T., og kendetegnende for begge film er en åbenhed og en tro på det gode i mennesket, som er et særsyn i nutidens film. Der er ikke meget morderisk rumvæsen over den lille tumling E.T., der ved en fejl bliver ladt tilbage på jorden og er lige så skræmt ved mødet med drengen Elliott, som Elliott er ved mødet med E.T. I Nærkontakt af tredje grad sættes der heller ikke spørgsmålstegn ved de fremmedes hensigter. De mødes med åbent sind i håbet om, at vi mennesker kan lære noget af dem. Skyd først og spørg senere-mentaliteten, som kom med især 90’ernes scifi-film, er ikke engang en sky i horisonten her.

Auteur
Jeg har altid betragtet Steven Spielberg som en af underholdningsfilmens store auteurs. Hans film er nok overvældende produktioner fra selveste Hollywoods hjerte – og hvis filmbyen har et sådant, så må det være Spielberg – men han sætter sit tydelige personlige aftryk på de historier, han vælger at fortælle.
Spielberg har en gang sagt, at hans arbejde er at drømme, og mange af hans tidlige film er kommet fra drømme eller lagrede barndomsoplevelser. Han har en formidabel evne til at formidle de drømme og oplevelser til et publikum, så de fremstår lige så levende og skelsættende for os, som de gjorde for ham.
Spielberg er så meget et barn af sind, at han kan huske, hvordan det er at møde noget, som er større end en selv og til at begynde med ikke helt gennemskueligt. Han leger sig gennem sine film og taler ikke ned til publikum eller prøver at nedlægge skjulte betydninger i historierne.
Som Richard Corliss udtrykte det i en artikel om Spielberg i Time Magazine i 1985, så handler alle instruktørens film om det samme: »Frygt, der forvandler sig til undren, det ordinære, som bliver ekstraordinært, rejsen fra mørket og ind i lyset.«
Laçombe spilles i Nærkontakt af tredje grad af den franske instruktør Francois Truffaut, der som filmkritiker i 50’erne og 60’erne var med til at fremhæve i europæiske cineastkredse uglesete amerikanske instruktører som Hitchcock, Ford og Hawks og argumentere overbevisende for deres kunstneriske formåen.
Ud over at Truffaut leverer en rørende præstation som Laçombe, der er lige så forventningsfuld og forbløffet over nærkontakten som Roy og Gillian, så kan hans tilstedeværelse i filmen ses som en slags blåstempling af Spielbergs talent og status som moderne arvtager til Hollywoods store mestre, der også formåede at lave dybt personlige og bredt underholdende film inden for filmstudiernes snævre rammer.
Tre år efter, at Nærkontakt af tredje grad havde premiere, sendte Spielberg en såkaldt Special Edition af filmen ud i biograferne. I denne udgave af filmen havde han både tilføjet og fjernet scener, og den sluttede i modsætning til den første film med billeder inde fra rumskibet. Efter sigende er den version af Nærkontakt af tredje grad, som fra i dag kan ses i udvalgte, danske biografer et miks af de to oprindelige versioner, og jeg så i hvert fald et par scener, som jeg ikke har set før.

Forvirrende
Under optagelserne til Nærkontakt af tredje grad var Spielberg presset både økonomisk og tidsmæssigt og havde ikke mulighed for at lave filmen helt, som han ville. Men da den blev et publikumshit, fik han lov til at lave en ny version – den første version af filmen regner han åbenbart ikke selv for noget længere.
Siden har Spielberg, der som en af kun få amerikanske instruktører har final cut på sine film, lavet flere forskellige udgaver af Nærkontakt af tredje grad, hvoraf den, der er udgivet på dvd, og den, som vises i biograferne, skulle være de to seneste og i instruktørens øjne mest fuldendte versioner – hvor forvirrende det så end måtte være for publikum, og hvor meget det så end risikerer at underminere oplevelsen af en film, et færdigt værk.
Hvis han ønsker det, kan perfektionisten Spielberg blive ved med at lave om på sine film, tilføje, fjerne, udbygge, omstrukturere. Sidste års repremiere på E.T. var udtryk for samme ulyst til bare at stille sig tilfreds med det oprindelige resultat. Med den computerkraft, der er kommet til siden 1982, var det blandt andet blevet muligt for ham at fuldføre nogle scener, som teknisk set var uladsiggørlige dengang.
Det samme gjorde George Lucas med sin oprindelige Star Wars-trilogi, før han kastede sig ud i de tre nye film, og derfor er det ikke længere muligt at købe de originale versioner af Lucas’ film på dvd og video.
Heldigvis er E.T. udsendt i både den gamle og den nye version, så man selv kan vurdere for og imod de, i mine øjne, problematiske revisioner, Spielberg har foretaget, og som blandt andet omfatter skydevåben lavet om til stavlygter. Hvorfor lade en ny tid diktere en gammel films udseende og lave om på noget, som er så godt?
Ser man på Nærkontakt af tredje grad, er det ikke en væsentligt anderledes version af filmen end den originale, som i dag har repremiere – jeg har svært ved at vurdere, hvilken version der er den bedste. Alle de fantastiske nøglescener er intakte, det samme er musikken og Vilmos Zsigmonds utrolige billeder, og det står kun tilbage at insistere på, at filmelskere bevæger sig i biografen for endnu engang at lade sig overvælde af dette mageløst magiske mesterværk.

*Nærkontakt af tredje grad. Instruktion og manuskript: Steven Spielberg. Amerikansk (midnatsforestilling i Imperial og derefter turné i Danmark)

*Både Nærkontakt af tredje grad (Nordisk) og E.T. (Universal) er udsendt i eksemplariske dvd-udgaver, der giver et solidt indblik i, hvordan filmene er blevet til, og hvor man kan studere forskellene på de enkelte versioner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her