Læsetid: 4 min.

Hvorfor lægger museerne kvindelige kunstnere på is?

Museer, vågn op! lød kampråbet på kunstakademiet i weekenden, hvor ligestilling i kunstverdenen, eller manglen på samme, blev debatteret
8. april 2003

Kunstdebat
Mellem 1989 og 1998 købte Statens Museum for Kunst 448 værker. 436 var lavet af mandlige kunstnere. 12 af kvindelige kunstnere. I samme tidsrum købte Aarhus Kunstmuseum 99 værker. 94 var af mænd. Fem af kvinder.
Det er ikke enkeltstående tilfælde. Alt i alt købte landets ti største kunstmuseer i perioden 1.335 værker, 1.249 af mænd og 86 af kvinder. Det vil sige, at de kvindelige kunstnere kun tegner sig for 6,5 procent af indkøbene. Vel at mærke selv om kunstakademierne udklækker lige mange elever af hvert køn. Danmark står alene med den skæve statistik, tallene er mere ligeligt fordelt hos vores nærmeste naboer Sverige, Norge og Tyskland.
Der var altså ingen mangel på faktuelt brændstof, da kunstnere, akademikere og museumsledere i weekenden var sat stævne af ni kvindelige billedkunstnere under overskriften »Før usynligheden – en konference om ligestilling i kunstlivet«. Kunstakademiets festsal kunne melde næsten fuldt hus begge dage. Men kun få mænd var troppet op. Monstro ligestilling mere betragtes som et kvindeanliggende end et samfundsspørgsmål?

Skatteyderne snydes
Billedkunstner og ph.d.-studerende Dorte Jelstrup lagde ud med at diskutere en magtudredning sat i værk af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Magtudredningen pegede på to mulige grunde til misrepræsentationen af kvindelige kunstnere på de danske kunstmuseer. Enten var kvindelige kunstnere simpelthen ikke så gode som deres mandlige kolleger. Eller også var der tale om diskrimination.
Museernes forsvar for kønsfordelingen var ifølge Jelstrup, at de udelukkende havde kvalitet for øje, når de gik på indkøb.
»Men hvad er kunstnerisk kvalitet?,« polemiserede hun. Man kan ikke tale om objektive og universelle kriterier i bedømmelsen, for de vil jo ikke gælde til enhver tid og på ethvert sted. Nok er der ikke dømt anything goes, men kunstvurderingen vil alligevel altid være subjektiv. Nøgternt og generelt kan man altså ikke sige, at kvindelige kunstnere er dårligere end mandlige. Ergo må tallene tale deres tavse sprog om et for snævert kunstsyn på museerne og om diskrimination, konkluderede Jelstrup.
Ikke kun kvindelige kunstneres arbejdsbetingelser er på spil. De statsstøttede museer skal for skatteborgernes penge sikre, at kulturarven bliver indsamlet og bevaret. Faktisk snyder de os for et vigtigt kapitel af den nyere kunsthistorie, mente Jelstrup. Som kunstner Kirsten Justesen supplerede, vil et dansk museumsbesøg ikke give noget praj om, at kvindelige kunstnere var i live og arbejdede i 60’erne og 70’erne.
Kirsten Ketscher, professor ved Det Retsvidenskabelige Institut, mindede om, at uligheden hverken skyldes, at systemet eller mænd er onde. Men det er altid »smertefuldt at afgive privilegier«, sagde hun og citerede til publikums moro Groucho Marx: »Jeg ville såmænd gerne tilbyde dem en stol, frue, hvis ikke jeg selv sad på den.«
Ketscher fik sat på plads, at ligestilling faktisk er lovbefalet, og at man kan klage til Ligestillingsnævnet, hvis man føler sig diskrimineret.

Lilla bleer, nej tak
Flere gange i weekendens løb blev det bragt på bane, at det er vanskeligt at diskutere ligestilling. Ordet hørmer for mange af afbrændte bh’er og lilla bleer. Tania Ørum, lektor ved Institut for Litteraturvidenskab, sagde, at efter de kampklædte 70’ere var ligestillingsdebatten i 80’erne og 90’erne blevet mødt af »trods og træthed«. Derfor mente hun, at der må findes »en anden retorik og andre fremgangsmåder«, som f.eks. humor og netværk »for ikke at blive frosset fast i en kønsposition«. At det bliver pigerne mod drengene er ikke befordrende for frugtbar samtale.
Kunsten er et særligt ømtåleligt område at tale om ligestilling, sagde billedhugger og medarrangør Elisabeth Toubro, fordi der ikke er en »demokratisk fordeling af talent«. Alligevel mente hun, at ligestillingsspørgsmålet er presserende, fordi nogle dybe og ofte ubevidste strukturer i »kunstens distributionssystem« medfører diskrimination. Det var Sanne Kofod Olsen fra Center for Dansk Billedkunst også inde på. For at opnå ligestilling i kunstverdenen er det vigtigt at forstå, hvordan kunstinstitutionen virker, og hvordan værdi etableres, pointerede Kofod Olsen. Der er en »fødekæde« af kunstnere, gallerier, private og offentlige fonde, kunsthistorikere, kritikere og museer, som tilskriver kunsten værdi. »Anerkendelse opnår man ikke bare ved talent,« fremhævede hun, men også i kraft af den værdi, kunstnerisk og økonomisk, som sættes på kunstnere i fødekæden. Misrepræsentationen af kvinder har vidtrækkende konsekvenser, for »det er de kunstnere, som er på museum, der bliver skrevet kunsthistorie om«.

Parcelhusmøblement
Muserne var repræsenteret af Christian Gether, direktør for ARKEN og Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana. Med 20-30 procent værker af kvindelige kunstnere i samlingen »medvirker vi på Arken til at trække kvinder ud af usynligheden«, lød det fra lederen af Arken, der siden museet slog dørene op i 1996 dog ikke har haft en stor soloudstilling med en kvindelig kunstner på plakaten.
Tøjner sagde, at kønsproblematikken egentlig ikke var del af hans virkelighed, men at det i hans tid på Louisiana stod 13-8 til de mandlige kunstnere på Louisianas indkøbsliste. Sagen var for ham, at museer skal varetage kunstens og ikke kunstnerens interesse. Kunstpolitik bør ikke være socialpolitik, for kunsten er »det singulære og umålelige«, og kan ikke dirigeres demokratisk. Dog medgav Tøjner, at der godt kan være tale om ubevidst diskrimination, for museerne er træge. De lider af præstationsangst og indkøber alle de samme kunstnere for at føle, de er med i den internationale liga. Museumsgæsten bliver, med kunstner og formand for UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere) Jacob Jacobsens ord, mødt af »et gennemsnitligt parcelhusmøblement«, når han eller hun har betalt entré på museerne hertillands.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu