Læsetid: 3 min.

IMF og Verdensbanken skal hjælpe Irak

De rige vestlige landes finansministre vil have ny FN-resolution, så IMF og Verdensbanken kan rykke ind i Irak
14. april 2003

Krise
Genopbygningen af Irak rykkede op som et hovedemnerne på weekendens halvårsmøde i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF. Finansministrene fra de syv rige vestlige G7-lande benyttede mødet i Washington til at udsende en opsigtsvækkende erklæring: Der skal vedtages en ny FN-resolution om Irak, så IMF og Verdensbanken »kan spille deres normale rolle i Iraks genopbygning.«
Det tolkes som et forsøg fra USA på at nærme sig kravet fra de europæiske partnere om at give FN en mere central rolle i Irak.
»Det er et enormt positivt skridt fremad,« sagde den britiske finansminister, Gordon Brown, til nyhedsbureauet Reuters.
USA’s finansminister, John Snow, pressede på for at få den rige G7-klub til at enes om at give irakerne en massiv gældslettelse, så de kan blive frigjort fra noget af den store udlandsgæld fra Saddam-tiden – ingen ved, hvor stor den er, men den skønnes at være mellem 127 mia. dollar og 400 mia. dollar.
Rusland var positiv over for ideen om gældslettelse, men Tyskland og Frankrig afviste den. Tyskerne vil have alle deres udlånte penge tilbage med renter og afdrag, og den franske finansminister, Francis Mer, sagde, at man ikke »bør glemme alle de andre lande,« der har brug for gældslettelse.
Den britiske bistandsorganisation Oxfam foreslog lørdag, at ideen om at nedskrive Iraks gæld også bør udstrækkes til de afrikanske nationer, der »undermineres under forkrøblende gæld, som de har pådraget sig i andre årtier af udemokratiske regimer og diktatorer.«

Vis lettelse
På halvårsmødet kunne man spore en vis lettelse, blandt finansministrene og centralbankcheferne fra de 184 lande.
»Den sky, der hænger over vore hoveder, bør nu glide væk. Jeg er ret tilfreds med situationen,« sagde IMF’s tyske chef, Horst Köhler. Selv om han på tv-skærmen kan se, at et kaos af selvjustits har ramt Irak, så ved Köhler også, at krigen i Irak slet ikke skabt det mareridtscenarie, som mange økonomer frygtede: En langvarig krig, hundreder af oliekilder i brand og nye terrorangreb i USA og Europa. Prognoserne om oliepriser på 60 til 80 dollar tønden, der kunne have bombet verdensøkonomien ind i recession, har ikke holdt stik. I fredags blev nordsøolien solgt til under 25 dollar tønden, og i USA lå priserne og vippede omkring 27 dollar tønden.
»Jeg er meget mere optimistisk, end jeg var for to eller tre uger siden,« erkendte en lettet Köhler.
Inden halvårsmødet havde IMF nedjusteret sin prognose for væksten i verdens økonomi med et halv procentpoint til 3,2 procent i år, fordi »usikkerheden med Irak-krigen« hang som en tung sky over investorerne.

Andre farer
»Det er ikke bare krigen, for der er også en række andre risici, der tynger ned,« erkendte IMF’s cheføkonom, Kenneth Rogoff. Han frygter bl.a., at en ny bobbel er under opbygning på det amerikanske ejendomsmarked. Dertil kan den forstærkede frygt for den livsfarlige asiatiske SARS-virus også få konsekvenser for grænseoverskridende handel. Det sker på et tidspunkt, hvor ingen af verdens store økonomier har slikket sårene efter, at spekulationsboblen på aktiemarkedet brast efter årtusindskiftet.
Europa befinder sig nu på randen af en recession, og EU-Kommissionen skønner, at eurolandene har haft negativ vækst i årets tre måneder – efter et modløst 2002, hvor de voksede med 0,8 procent.
Japans økonomi lider efter 10 års krise af anoreksi med faldende priser og stagnation. Banksystemet er stadig trængt af de mange dårlige lån fra firsernes spekulationsboom, og Japans offentlige gæld tynger ned med 162 procent af bruttonationalproduktet.
Hverken Europa eller Japan kan føre verdensøkonomien ned i en recession, så længe USA ekspanderer. Væksten i år bliver forventet 2,2 procent og næste år 3,6 procent. At Asien – eksklusiv Japan – kan få seks procents vækst i år, og Latinamerika efter et par års hård krise igen er ved at komme omdrejninger, skaber forsigtig optimisme i IMF.
På halvårsmødet antydede flere, at USA’s økonomi måske ikke er så solid, som det umiddelbart kan se ud til. Det amerikanske dollarimperium vakler under massiv privat og offentlig gæld, stigende underskud på statsbudgettet på over tre procent, og et akkumuleret handelsunderskud i de sidste fem år på 1.600 milliarder dollar. I det sidste år er dollaren faldet med 18 procent over for euroen.
På weekendens møde skjulte EU’s finanskommissær, Pedro Solbes, ikke sin bekymring over, at USA’s ubalancer kan sprede sig og blive til globale ubalancer.
»De store og stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og i det føderale statsbudget giver anledning til bekymring,« sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu