Læsetid: 4 min.

Iraks historie op i røg

Brande ødelægger uvurderlige arkiver i den irakiske hovedstad, hvor det nationale bibliotek i går stod for tur, efter at plyndringerne i weekenden gik ud over det arkæologiske museum
15. april 2003

BAGDAD – I går var dagen, hvor bøgerne blev brændt. Først udplyndring så brandstiftelse. Det var sidste kapital i denne hærgen af Bagdad. De nationale arkiver og det nationale bibliotek – en uvurderlig skat af dokumenter fra det Ottomanske Rige inklusiv Iraks kongelige arkiver blev brændt til aske i 3.000 graders varme.
Dernæst var det biblioteket over Koraner i ministeriet for religiøse donationer, som gik op i flammer. Jeg så røverne. En af dem forbandede mig, da jeg forsøgte at fraviste en dreng, som var højest 10 år gammel, en islamisk lovbog. Blandt gløderne fra flere hundrede års irakisk historie fandt jeg et enkelt chartek, som blafrede i vinden udenfor. Side efter side med håndskrevne breve mellem Sherif Hussein af Mekka – som startede det arabiske oprør mod tyrkerne for Lawrence of Arabia – og Bagdads ottomanske herskere.
Og amerikanerne forholdt sig passive. Dokumenter blafrede over alt i den beskidte gård , anbefalinger til Lawrence of Arabia, anmodninger om ammunition til de ottomanske tropper, rapporter om tyveri af kameler og angreb på pilgrimme, alle skrevet med elegant arabisk håndskrift. I min hånd holdt jeg Bagdads sidste levn af Iraks skrevne historie. Men for Irak er dette år nul. Med lørdagens destruktion af antikviteterne på det arkæologiske museum og nedbrændingen af de nationale arkiver samt ministeriets koranske bibliotek kun 500 meter længere væk er Iraks kulturelle identitet ved at være udslettet.

Hvem står bag?
Hvorfor? Hvem har påsat disse brande? Hvad er den sindssyge årsag til, at denne kulturarv ødelægges? Da jeg så det koranske bibliotek stå i flammer – 30 meter høje flammer stod ud af vinduerne – hastede jeg til besættelsesmagtens kontorer, det amerikanske marinekorps kontor for civile anliggender, for at fortælle, hvad der foregik. En officer råbte til en kollega, at »fyren her siger, at der er brand i et eller andet bibelsk (!) bibliotek«. Jeg viste den nøjagtige beliggenhed på et kort, opgav det præcise navn på både arabisk og engelsk og meddelte, at røgen kunne ses på fem kilometers afstand, og det kun var fem minutters kørsel væk. En halv time senere var der ikke en eneste amerikaner på stedet.
Araberne yndede at sige, at deres bøger blev skrevet i Cairo, trykt i Beirut og læst i Bagdad. Nu brænder de Bagdads biblioteker. De nationale arkiver husede ikke blot de ottomanske optegnelser over kalifatet men også dokumenter fra den moderne histories mørke år. Håndskrevne redegørelser over krigen mellem Irak og Iran fra 1980 til 1988 med militærfolks personlige fotografier og dagbøger, et helt bibliotek over vestlige aviser, flere udgaver af Financial Times lå på fortovet overfor det gamle forsvarministerium og kopier og mikrofilm af arabiske aviser, som går helt tilbage til starten af 1900-tallet. Mikrofilmmaskinerne blev også brændt.

Marmorgulvet slog folder
Palæstinensiske aviser fra PLO’s første åringer – selv aviserne for ’Kashmir Liberation Cell’ – lå på gulvet. Men de ældre filer og arkiver befandt sig på de øverste etager af biblioteket overfor forsvarsministeriet, hvor branden var blevet påsat på ekspertlignende vis. Varmen var så stærk, at marmorgulvet slog folder, og der lå ulmende dokumenter overalt på den krakelerede trappe.
Papirerne på gulvet var så varme, at man næsten ikke kunne røre dem, og trykken eller skriften var væk, og de smuldrede til aske, da jeg samlede dem op. Og som jeg stod der i gløderne indhyllet i blå røg, var det samme spørgsmål på mine læber. Hvorfor? Som et alt for smertefuldt billede på, hvad dette betyder, lad mig citere fra de stumper af papir, jeg fandt udenfor i vejsiden, blæsende i vinden , skrevet af mænd, som forlængst er døde, mænd som skrev til den sublime havneby Istanbul eller til Sheriffen af Mekka med udtryk for deres loyalitet, og som underskrev sig som ’Deres slave’. Der var en anmodning om at beskytte en kamelkaravane, som fragtede te, ris og sukker, underskrevet af Husni Attiay al-Hijazi (som anbefaler Abdul Ghani-Naim og Ahmed Kindi som hæderlige handelsmænd) en forespørgsel på parfume og en advarsel fra Jaber al-Ayashi fra Sherif Husseins kongelige ret til Bagdad om røvere i ørkenen. »Dette er blot et råd fra os, som I vil blive belønnet for at følge,« lyder det fra al-Ayashi. »Hvis ikke I følger vores råd, så er I blevet advaret.«
Det minder lidt om Saddam Hussein, kunne jeg ikke lade være med at tænke. Brevet var fra 1912.
Nogle af dokumenterne indeholder lister over prisen på kugler, militærheste og artilleri til de ottomanske hære i Bagdad og Arabien, andre omhandler åbningen af den første telefonforbindelse i Hejaz – som snart blev til Saudi-Arabien – og et andet fortæller fra landsbyen Azrak i nutidens Jordan om tyveri af klæder fra en kamelkaravane begået af Ali bin Kassem, som »angreb sine forhørsledere med en kniv, men som blev overmandet og senere købt fri«.
Med andre ord var det en gobelin af arabisk historie, og bunkerne af århundreders historie knitrede stadig i den ulidelige hede i ruinerne af det nationale arkiv. Kong Feisal af Hejaz, Mekkas hersker, hvis hof er forfatter af mange af de breve, jeg reddede, blev senere afsat af saudiaraberne. Hans søn Feisel blev konge af Irak – Winston Churchill forærede ham Bagdad, da franskmændene smed ham ud af Damaskus, og hans bror Abdullah blev Jordans første konge, far til kong Hussein og farfar til den nuværende jordanske monark, kong Abdullah den anden.
I næsten 1.000 år har Bagdad været den kulturelle hovedstad i den arabiske verden med den mest kultiverede befolkning i Mellemøsten. Djengis Khans barnebarn brændte byen ned i det 13. århundrede, hvorpå, forlyder det, Tigris-floden blev sort af blækket fra bøgerne. I går indhyllede den sorte aske fra tusindvis af ældgamle dokumenter den irakiske himmel. Hvorfor? Hvem sendte røverne? Hvem sendte brandstifterne? Hvem ønsker at ødelægge dette lands kulturelle identitet?

©The Independent og Information

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her