Borgerne går glip af et velfungerende politi, effektive domstole og bedre fængsler, fordi justitsminister Lene Espersen (K) har for travlt med lette politiske markeringer. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter på retsområdet.
De kritiserer, at flere centrale reformer af retsvæsenet er havnet i en syltekrukke på bekostning af kosmetiske ændringer af loven, der først og fremmest har signalværdi.
Ud af 12 fremsatte lovforslag i denne Folketings-samling handler kun et enkelt om generel pleje af retssystemet. Derimod handler fire forslag om dyr, fire forslag er EU-regler, som vi er forpligtet til at gennemføre og tre er symbolpolitik eller borgerlige mærkesager f.eks. højere hastighed.
Professor Jørgen Dalberg-Larsen, afdelingsleder ved Aarhus Universitet, vender sig især mod ministerens symbolpolitik:
»Der kommer det ene laterlige forslag efter det andet om rockere og civile agenter. Den symbolpolitik er et problem, fordi en række vigtige reformer trænger sig på,« siger han.
Advokatrådets formand Knud E. Damsgaard vil ikke uddele politiske karakterer, men beklager, at en række vigtige reformer samler støv, herunder:
*En ny samlet lov om politiet den første af sin art.
*En reform af retskredsene, der skal give mere effektive domstole.
*En reform af politikredsene, der bla. vil medføre 600 flere politifolk på gaderne.
*En reform af den civile retspleje, der f.eks. giver mulighed for at starte store nævningesager i byretterne.
*En gennemførelse af vigtige internationale konventioner f.eks. racediskrimination i dansk lovgivning.
Alle vigtige sager, som vansmægter i Justitsministeriet, mens f.eks. handel med hunde- og katteskind straks bliver omsat til lovforslag.
»Der er lidt kedeligt, at der ikke sker mere. Nu har travle folk brugt en masse tid på at gennemarbejde de her ting, og så bliver de bare lagt på hylden,« siger Advokatrådets formand, Knud E. Damsgaard.
Hovsa-politik
Flere af de tunge sager, som lider en krank skæbne hos justitsminister Lene Espersen, er svære at vinde vælgere på, fremhæver advokaternes formand.
Men ved f.eks. at udskyde en reform på domstolenes område, så går borgerne glip af kortere ventetid og bedre betjening, fremhæver han.
Professor i retssociolgi Jørgen Dalberg-Larsen mener, at retsområdet i dag er blevet en af de mest synlige kamppladser for populistiske markeringer:
»Tidligere blev lovforslag på retsområdet vedtaget stort set uden debat. I dag hersker en hovsa-politik, hvor det afføder et lovforslag hver eneste gang, noget er på forsiden af Ekstra Bladet Det er dybt bekymrende,« siger og peger desuden på, at justitsminister Lene Espersen heller ikke er belastet af den store viden om retsvæsenet.
Også professor i forvaltningsret Tim Knudsen mener, at justitsministerens manglende kendskab til området kan betyde, at de vigtige sager bliver syltet.
Men det er et generelt problem for flere af de konservative ministre, mener han:
»Det gælder hele kernen af konservative ministre, at de har haft begyndervanskeligheder. Det er bekymrende, hvor få ministre, der virker forberedte på de poster, de sidder på,« siger Tim Knudsen.
Heller ikke Justitsministeriets embedsmænd har formået at få sat de vigtige reformer på plakaten. På trods af, at flere af ministeriets afdelingschefer har siddet med i de kommissioner, der har anbefalet reformerne.
»Det kan skyldes et kemi-problem mellem ministeren og departementet, hvor karaktertræk gør det svært at nå ministeren,« siger Tim Knudsen.
