Læsetid: 2 min.

Konservativ politisk realist

Den amerikanske reporter og chefredaktør, Michael Kelly, et af de helt store navne i amerikansk journalistik, er omkommet i Irak. Han blev 46 år gammel
11. april 2003

Nekrolog
Tabstallet blandt journalister i Irak har været betydeligt i denne krig Ti ud af 1.000 reportere er faldet. Det er en højere procent end tabet af britiske og amerikanske soldater, nemlig 0,1 pct. Og man kan frygte, at den høje dødelighed blandt journalister vil fortsætte under overgangen til fred og sikkerhed, hvor lovløshed geråder.
Michael Kelly er utvivlsomt den mest prominente journalist til at miste livet på slagmarken. Det skete for en uge siden. Han kørte med en soldat fra 3. infanteridivision i en Humvee på vej mod Bagdad. De blev udsat for fjendtlig ild. Underofficeren forsøgte at manøvrere udenom, som man gør i den situation, og kørte af vejen og ned i en flod. Begge mænd druknede.
Det var en skæbnens ironi, at Kelly skulle dø under det amerikanske militærs beskyttelse. Sidste gang han var i Irak, var under den første Golf-krig. Som alle journalister var han frustreret over Pentagons yderst strikse pressepolitik. Til forskel fra denne krig fik ingen reportere lov til at rejse med enheder ud på slagmarken. De sad bænkede i centralkommandoen i Saudi-Arabien.
Som en af de få brød Kelly løs og tog den kolossale risiko at rejse ind i Irak alene. Hans freelance-reportager i det politiske ugemagasin The New Republic gav ham øjeblikkeligt et navn i amerikansk journalist. Beskrivelsen af bilvragene og ligene på Dødens Landevej efter de allieredes vilkårlige bombning af irakiske styrker på flugt fra Kuwait mod Bagdad, prentedes i mange læseres bevidsthed. Han kaldte den uhyggelige scene ’Highway to Hell’.
I denne omgang vendte Kelly tilbage til en krig som anerkendt chefredaktør for månedsbladet The Atlantic Monthly og klummist for Washington Post. På bagen havde han en imponerende karriere. Politisk reporter på New York Times i 1992-94, Washington-klummist for magasinet The New Yorker 1994-96, chefredaktør The New Republic 1996-97, National Journal 1998-2000 og The Atlantic Monthly 2000-2002.
Michael Kelly var en trofast tilhænger af Irak-krigen. Trods en stor kreds af venner blandt venstredrejede journalister, blev han anset for at være konservativ. Han blev fyret fra sin stilling på The New Republic for sine perfide udfald mod Bill Clinton under Monica Lewinsky-skandalen. Et af dem blev trykt her i bladet. Men mennesket Kelly var ekslværdigheden og venligheden selv. Han havde et kæmpe journalistisk talent og han var en politisk realist.
Inden afgangen med 3. infanteridivision fra Kuwait skrev han sin sidste klumme – mest et udfald mod peaceniks, som han ubesværet sammenlignede med Chamberlains eftergivende politik overfor Hitler. Det ubesvarede spørgsmål var ikke om USA ville vinde krigen, skrev han. »Snarere drejer det sig om, hvorvidt anvendelsen af denne næsten uudgrundelige krigsmagt vil føre til noget godt og frigøre et tyranniseret folk og give dem frihed eller om det vil føre til imperialisme og kolonialisme med den efterfølgende fordærvelse af Amerikas egne værdier og frihed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu