Læsetid: 6 min.

Kortere sagt

11. april 2003


(2. sektion)

Film i tv
*Jan Sverák vandt i 1997 Oscar-trofæet for årets bedste ikke-amerikanske film, Kolya. Den tjekkiske film er ikke det store sjælerystende mesterværk, men immervæk en meget indtagende og seværdig fortælling om en ensom mand, der får et formål i livet. Det er ungkarlen Louka, som er lidt af en enspænder og fyret fra jobbet som cellist i det tjekkiske filharmoniske orkester. Nu spiller han ved begravelser og tager for gode ord og især betaling mod tilbuddet om et proforma-ægteskab med en russisk kvinde (vi er i tiden lige inden fløjlsrevolutionen).
Da hun fordufter til Tyskland og en ventende elsker, står Louka tilbage med hendes fem-årige søn Kolya, hvilket ikke ser så godt ud over for myndighederne. Men et venskab spirer frem mellem Kolya og den egenrådige cellist, som efterhånden bliver en stolt og glad stedfar.
Manuskriptet er skrevet af hovedrolleskuespilleren Zdenek Sverák, der også er instruktørens far. Og filmen hviler i høj grad på hans karismatiske, snurrigt virile charme – lidt af en særling i den kommunistiske ensretning, på sin egen måde kvindedyrker, men især – til sin store overraskelse – kærlig far.

Kolya. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.00

*Lotte Svendsen er efterhånden ved at blive bedst kendt som bagkvinde for Emmas Dilemma, men er først og fremmest filminstruktør. I 1999 fik hun sin spillefilmsdebut med et frækt, morsomt og generøst drama om bornholmer-ægteparret Sonja og Lars Erik som et fiskerpar, der baserer deres liv på en materialisme så forslugen, at de bornholmske ånder må hævne sig.
Kærligheden har svært ved at udfolde sig med manden som stresset skaffedyr på havet og konen som sød stueplante. Da fiskekvoterne sættes ned, følger vi parrets famlende forsøg på at overleve. Henrik Lykkegaard ses som fiskeren, der gisper efter luft, da han tvinges til at ligge brak på landjorden, og Sofie Stougaard er hans overtroiske husmor-kone.

Bornholms stemme. DR 1, lørdag kl. 22.00-23.55

*Hans Alfredson blev kendt som den lille runde mand i den svenske komiske duo Hasse & Tage. Og han forbløffede derfor alverden med den realistiske fabel Den enfoldige morder, der med visionær kraft appellerer til de elementære følelser og den billedlige skønhedssans. Inspireret af temaer fra sin roman En ond mand skabte Alfredson i 1982 sin film om enfoldighedens og renhedens undergang i 30’ernes svenske bondemiljø.
Hovedpersonen er den klassiske landsbytosse, en ung fyr med hareskår og medfølgende talefejl og derfor henvist til en ydmygende outsidertilværelse. Omgivelserne anser ham for idiot, men han beviser for tilskueren det modsatte, så sandt som det langtfra er idiotisk at være inderligt naiv, hjertensgod og overfølsom. Socialt er han også udstødt – hans egentlige dilemma. Egnens mægtige mand, fabrikant Höglund, installerer ham i kostalden som billig arbejdskraft og bruger ham som chauffør, da det viser sig, at han har mekanisk snilde. En bondefamilie tager sig af ham, og en romance med husets datter i rullestol får ham til at blomstre op. Men Höglund, ’den onde mand’, har lange fangarme. Den arge kapitalist spilles af Hans Alfredson selv som et rendyrket magt- og driftsmenneske. Skemaet er forenklet, men Alfredsons visionære iscenesættelse får os til at se alt med hovedpersonens friske blik og udvider sig musikalsk, da hævnende engle optræder midt i kostalden med Verdis Requiem.
I titelrollen fik Stellan Skarsgård et spektakulært gennembrud, der blev adgangsbillet til en international karriere. Og det er ganske enkelt en genial præstation båret af maksimal indlevelse og følelsesintensitet.

Den enfoldige morder. DR 2, søndag kl. 17.16-19.05

*Anders Thomas Jensen, forfatter-instruktør med aktuel succes (De grønne slagtere), gjorde noget snedigt i Blinkende lygter – den sjove, velfortalte gangsterfabel fra efteråret 2000. Han
vendte alting på hovedet i forhold til den succes, hans foregående historie om en dansk forbryderbande, I Kina spiser de hunde, havde fået i Lasse Spang Olsens instruktion. Hvor Hundene forherliger de pistolskydende drengerøve, ironiserer Blinkende lygter over deres umodenhed.
Især går det ud over bandelederen, Thorkild, der runder de 40 uden at have slået igennem i gangsterfaget og må finde sig i et slæng af kammerater, der bestandig klokker i det. Søren Pilmark er suverænt morsom i denne rolle som det hårdkogte mandfolk, der gang på gang kommer til kort over for kvinderne.
At Anders Thomas Jensen har naturtalent for at skrive mundrette og dramatisk gnistrende replikker, vidste man. Hans debut som spillefilminstruktør viser, at talentet også omfatter selve billedfortællingen, der gennemføres med sikker stiliseringssans og til tider helt gribende lyrisk fornemmelse i Eric Kress’ velkomponerede bredlærredsfoto. Og så er det her, Ole Thestrup ses som en våben- og skydeliderlig jysk galning, der finder en lige så kugleskør åndsfælle i Mads Mikkelsens smågangster.

Blinkende lygter. DR 1, torsdag kl. 21.25-23.10

Dvd
*The Pajama Game Det var ikke Lars von Trier, der i Dancer in the Dark først fandt på at henlægge en musical til en fabrik. Det gjorde Stanley Donen og George Abbott allerede for 45 år siden i deres banebrydende musical The Pajama Game, hvor et stort fabrikslokale med syerskerne i pyjamas-firmaet Sleeptite danner baggrund for nogle af
de mest dynamiske numre. Den velsyngende Doris Day har hovedrollen som tillidskvinden, der kæmper for syv en halv cent mere i timen til sine syende kolleger, og det bliver både en arbejds- og kærlighedskonflikt, da hun forelsker sig i den nye mellemleder (desværre rædsomt spillet af John Raitt).
Men det er mindre historien end de ofte sensationelt gode numre, der betyder noget i den overstadige film, som ikke behøver klippe sig til sin dansedynamik (som f. eks. Dancer in the Dark og Chicago gør det i rigt mål), men indrammer dansen i store og anderledes krævende totalbilleder. Det er filmen, hvor den geniale koreograf og senere instruktør Bob Fosse debuterer med en håndfuld numre fuld af energi og opfindsomhed – især har den sensuelle og vittige triodans Steamheat mange af de træk, der langt senere skulle blive typisk Fosse (f.eks. hattene!).
Der er også noget meget tiltalende ved den måde, filmen lader uglamourøse syersker og kontorfolk danse løs og være med i showet for fuld damp. Og så rummer filmen en perlerække af melodiøse sange, skrevet af parret Adler og Ross, der kun fik et par år sammen inden Ross’ tragisk tidlige død.

The Pajama Game. Instruktion: Stanley Donen og George Abbott. Amerikansk. DVD Warner. Fås i Laserdisken.Pim.

Ny film
*Johnny English Rowan Atkinson, mr. Bean, som hemmelig agent i en James Bond-spoof. Det lyder ikke umiddelbart særlig morsomt, specielt ikke hvis man efterhånden er blevet lidt træt af den asociale hr. Bønne. Men heldigvis har Johnny English ikke det fjerneste med Bean at gøre – ud over altså Atkinson – og filmen er om ikke noget mesterværk så i hvert fald udmærket tidsfordriv.
Titlens Johnny English er en dagdrømmende og klodset kontornusser i den engelske efterretningstjeneste MI7, som efter et morderisk attentat mod etaten må påtage sig rollen som hemmelig agent med ret til at kvaje
sig – der er simpelthen ikke andre muligheder tilbage.
English kaster sig selvfølgelig med liv og sjæl ud i opgaven, og det lykkes ham at afdække et skummelt komplot mod selveste dronningen, men ingen vil tro på ham. Med sin tro væbner, Bough, og en smuk Interpol-kollega ved sin side må English selv prøve at stoppe de onde.
Han er ikke lige så tumpet som Peter Sellers’ Inspector Clouseau, men det er tæt på, og var det ikke for Johnny Englishs egen inkompetence – spillet af Atkinson med en blanding af stupid arrogance og lattervækkende rådvildhed – ville han sikkert have klaret ærterne for længe siden. Men så ville der selvfølgelig heller ikke være kommet en film ud af det, som i Peter Howitts instruktion – og med manuskript af blandt andet et par Bond-veteraner, der ved, hvilke klassiske spionscener man kan parodiere med det bedste resultat – er blevet mildt underholdende, men såre overflødig.

Johnny English. Instruktion: Peter Howitt. Manuskript: Neal Purvis, Robert Wade, William Davies. Engelsk (Palads, Empire og CinemaxX i København og en lang række biografer i provinsen)CMC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her