Læsetid: 3 min.

Krigen set med koalitionens medieøjne

Krigen beskrevet på flere forskellige mediesprog
8. april 2003

Mediekrigen
Man ser nogle amerikanske soldater foran administrationsbygningen til Bagdads lufthavn i TV-Avisens middagsudgave søndag. Speaker Jens Kloppenborg erklærer med slet skjult triumf i stemmen: »Som billederne her viser er Bagdads lufthavn nu under fuld kontrol af amerikanske og britiske styrker.«
Selv om vi gerne tror det, så viser billederne ikke det, speakeren påstår. Og der er ingen britiske soldater involveret omkring Bagdad.
Så lavt er niveauet dog ikke hele vejen, heller ikke på DR. Men jeg tilstår, at jeg i de forløbne 17-18 dage har været mere tilbøjelig til CNN og (navnlig) BBC World end til DR eller TV2. Det har måske noget at gøre med en forestilling om, at de to store krigsførende landes kanaler får nyhederne før de små krigsførende. Man har vel også svært ved at tage det helt alvorligt, at vi stiller op i en ørkenkrig med en ubåd og en korvet. Ikke desto mindre har netop vores medlemsskab af koalitionen bevirket, at også en dansker, Steffen Knudsen fra DR, er blandt de få udvalgte såkaldte »embedded« journalister, der følger med koalitionens krigsenheder i aktivitet. Disse udvalgte journalister er alle fra nationer, der støtter krigen. Ingen fra Frankrig, Tyskland eller Sverige.

Ligner hinanden
At de skandinaviske kanaler ligner hinanden er den naturlige følge af, at de jo alle grundlæggende får deres informationer fra den samme kilde, nemlig generalernes briefinger . Og de får de samme billeder fra Europe Broadcast Union (EBU), en fællesorganisation for alle Europas public-servicestationer. For DR 1, Sverige 1 og NRK 1 gælder det så yderligere, at de alle tre benytter sig af den samme korrespondent i Bagdad, nemlig Åsne Seierstad, der tilsyneladende er den eneste skandinaviske journalist med mod og mandshjerte til at blive i byen. Hendes personlige reportager er med til at løfte de tre stationer et hak op over de andre, såvidt jeg har kunnet se.
BBC og CNN producerer selv deres stof, hvilket ikke altid er en fordel for lødigheden, endsige troværdigheden. Det nyheds- eller reportagestof, der distribueres gennem EBU produceres af lokale tv-stationer i regionen, oftest med hjælp fra europæiske tv-folk. Men EBU har netop måttet udsende en protest mod koalitionens diskriminering af journalister fra de lande, der ikke har tilsluttet sig krigen. De nyder ingen beskyttelse og må arbejde under store risici og er ellers henvist til informationer fra briefingerne.
Så det er med blandede følelser, at jeg må erkende, at før omtalte Steffen Knudsens reportager som ’embedded’ journalist i en amerikansk helikopter ind over Irak hører til det bedre stof på de skandinaviske kanaler. Blandede følelser, fordi han på den ene side gør det godt og ved sin personlige stil – trods militærpersonalets tilstedeværelse – får, som Åsne Seierstad, beriget sine meldinger med en høj grad af troværdighed. Men også blandede følelser, fordi Steffen Knudsen er priviligeret som borger i et krigsførende land i konflikten.

Ufortalte historier
Man kunne godt finde ligheder mellem de kanaler, jeg har haft lejlighed til at studere, i det de påfaldende undlader at fortælle om.
Med forbehold for at noget skulle være smuttet for mig, så har jeg ikke set eller hørt nogle af de stationer, jeg har adgang til, beskæftige sig med Afghanistan, hvor vi dog stadig har et par F-16 flyvende. Heller ikke et ord om identifikationen af det missil, der forleden dræbte nogleogtres mennesker på en markedsplads i Bagdad.
Som man kunne læse i dette blad har man fundet et fragment af missilets hylster med kodetal, der identificerer det som amerikansk af en bestemt kategori fra en bestemt fabrik i USA. Bevars’, forhistorien in mente kunne det sådan set godt alligevel have været et irakisk missil, i sin tid leveret af den pågældende fabrik til vennen Saddam. Men det havde vel også været en historie værd.
Ej heller har jeg set eller hørt nogle af stationerne kommentere meddelelsen om, at Europarådet under stor uenighed, men dog med et flertal, vedtog en fordømmelse af den amerikansk-anførte krig i Irak.
Med den overbevisning om selv et lille flertals store ret, der er baggrunden for den danske regerings indtræden i denne krig, kunne man godt forestille sig der her havde været noget at pirke i for i hvert fald danske nyhedsredaktioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her