Læsetid: 3 min.

En krigsreporters fald

Den kontroversielle tidligere CNN stjernereporter og Pullitzer-prisbelønnede Peter Arnett er blevet kaldt sin egen værste fjende
2. april 2003

Den kontroversielle tidligere CNN stjernereporter og Pullitzer-prisbelønnede
Peter Arnett er blevet kaldt sin egen værste fjende

Portræt
NEW YORK – Da den latterliggjorte og successultne 24-timers nyhedskanal CNN i 1991 endelig fik sig selv kørt ud af mørket og ind på den globale medie-motorvej, sad krigsreporter Peter Arnett ved rattet.
Som en af de få reportere i Bagdad under den første Golfkrig opnåede Arnett stjernestatus for sig selv og sin station og – som nyhedsfolk udtrykker det – sørgede for at »CNN simpelthen sad på historien«. Da de første bomber faldt i 1991 var Arnett den eneste amrikanske tv-reporter i Bagdad.
Hans tankefulde og modige reportager, først fra Vietnam for nyhedsbureauet Associated Press og siden CNN og NBC, har med få undtagelser høstet ros og respekt fra journalister over hele verden. Enkelte har dog anklaget Arnett – baade under den første Golfkrig og den nuværende – for at være for tæt på sine irakiske kilder og regeringen.

Faldet fra toppen
Fra han blev ansat at det amerikanske nyhedsbureau Associated Press under Vietnam-krigen og i 1966 modtog Pullitzerprisen for sine krigsreportager gik hans tv-karriere nærmest kun kun fremad. Den kulminerede, da CNN i 1991 som den eneste station kunne pryde skærmen med det for krigsreportager eftertragtede ’Live from’ i 1991.
Peter Arnett blev verdenskendt fra den ene dag til den anden, fra USA til Danmark til Asien.
Fra det øjeblik og frem til hans miskrediterede historie ’Operation Tailwind’ i 1998 var Peter Arnett ’Mister CNN’ for alt hvad der hed krigsreportage. Amerikanske kommentatorer skrev, at Arnett var »nærmest synonym med forbilledlig krigsreportage« og de peger på Arnetts tilstedeværelse og rapporter fra Bagdad som en af de vigtigste grunde til, at CNN overhovedet fik svunget sig op på den internationale mediehimmel.
Men med ’Tailwind’ gik det galt.
Historien påstod, at amerikanske specialtropper havde brugt saringas mod desertører fra Vietnam, der gemte sig i nabolandet Laos.
Historien holdt som bekendt ikke, men Arnetts passionerede og vedholdende forsvar for historien bragte ham i fedtefadet med cheferne på CNN.
Han forsvandt fra skærmen nærmest omgående efter historien blev dementeret og han forlod CNN i 1999 under mørkelagte omstændigheder.
Da Arnett i sidste uge gik på irakisk tv og fortalte, at »den amerikanske invasionsplan havde slået fejl og irakernes moral var i top« blev han fyret af tv-stationen NBC, men blev omgående hyret af det britiske tabloidavis Daily Mirror, der på det seneste er blevet verdenskendt for sin modvilje mod invasionen af Irak. Peter Arnett har siden sagt undskyld for sin ’stupiditet’.

Pulitzer-vinder
Ansættelse: Efter sin fyring fra NBC, blev han dagen efter ansat ved det britiske dagblad Daily Mirror. Tidligere ansat hos MSNBC, CNN og Associated Press.
Højdepunkter i karrieren: Arnett var en af CNN’s ’Boys of Baghdad’ der rapporterede fra den første Golfkrig (1991). Han har modtaget den prestigiøse amerikanske Pulitzer Pris (1966) for sine krigsreportager fra Vietnam.
Lavpunkter i karrieren: Fik en reprimande fra CNN for hans rolle i den miskrediterede historie om ’Operation Tailwind’ og forlod senere stationen med en mørk sky over sig (1998-99). (Historien ’Operation Tailwind’ påstod urigtigt, at amerikanske specialtropper havde brugt gassen sarin mod deserterede amerikanske soldater i Laos i 1970. red.)
Priser: Pulitzer-prisen, Overseas Press Club Lifetime Achievement, Emmy Award, George Polk Memorial Award.
Biografi: Live From the Battlefield: From Vietnam to Baghdad.

*Peter Arnett
68 årgammel, født i New Zealand, blev amerikansk statsborger i 1980. Var en af CNN’s ’Boys of Baghdad’ der rapporterede fra den første Golfkrig (1991)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her