Læsetid: 3 min.

Kvinde mellem Jung og Freud

Sabina Spielrein var en central medspiller i psykoanalysens tidlige historie. Siden blev hun glemt. Indtil en kuffert med hendes papirer i 1977 dukkede op i Genève
26. april 2003

Sabina Spielrein var en central medspiller i psykoanalysens tidlige historie. Siden blev hun glemt. Indtil en kuffert med hendes papirer i 1977 dukkede op
i Genève

Dokumentarfilm
I 1942 blev en 57-årig russisk kvinde og hendes to døtre, sammen med mange andre jøder, af de nazistiske invasionstropper slæbt ud i udkanten af byen Rostov og dræbt.
Kvinden, hvis navn var Sabina Spielrein, ville formodentlig være forblevet et anonymt nummer på den endeløse russiske tabsliste, havde det ikke været for fundet af en kuffert med hendes efterladte papirer i 1977 i kælderen under Det Psykologiske Institut i Genève.
Hvad kuffertens indhold dokumenterede, var en for længst glemt historie, ikke blot om en kvinde, hvis liv startede som et psykiatrisk tilfælde og endte som offer for Hitlers Endlösung, men om en betydelig psykoanalytisk begavelse, som foruden at være den direkte anledning til den berømte brevveksling mellem Jung og Freud rent faktisk var ophav til en del af de ideer og teorier, som den
moderne psykoanalyse bygger på, ikke mindst inden for børnepsykiatrien.

Ikke for kvinder
Sabina Spielrein publicerede i 1911 – efter selv at have været i behandling af Jung – den første psykoanalytiske afhandling forfattet af en kvindelig psykoanalytiker, og samme år blev hun optaget i Wiens Psykoanalytiske Selskab.
Hendes teorier om dødsdrift skulle få stor betydning for både den unge Jung og den ældre Freud, ligesom såvel hendes ’tilfælde’ som hendes ideer optræder i begge d’herrers værker.
Men – og Sabina Spielrein vidste det – selv i det progressive psykoanalytiske miljø var man ikke klar til at invitere en kvinde indenfor på lige fod med mændene. Og havde det ikke været for fundet af kufferten i Genève, havde vi næppe kendt Spielrein som andet end en fodnote hos Freud.

Hysteri
Filmen om Sabina Spielrein er lavet af den i Sverige bosatte tysk-ungarske instruktør Eliabeth Márton og rekonstruerer gennem iscenesættelser, fotografier, arkivfilm og en sensationel samling af dokumenter hovedpersonens liv fra hendes indlæggelse som 18-årig på sindssygehospitalet Burghölzli i Zürich i 1904 til hendes bratte død i 1942. Under indlæggelsen i Zürich blev Spielrein behandlet af Carl Gustav Jung og var den første patient, som den 29-årige læge afprøvede den freudianske psykoanalyse på.
Hendes lidelse blev sporet tilbage til barndommen, hvor en sammenkobling af den
autoritære fars fysiske afstraffelser og hendes egen seksuelle ophidselse så at sige havde kortsluttet hendes følelsesliv. Diagnosen var den tidstypiske: hysteri.

Jungs elskerinde
Et tillidsforhold udviklede sig mellem patient og læge, Jung lånte Spielrein bøger om psykoanalyse, og hun forelskede sig i ham. De indledte et forhold, men Jung afviste at forlade sin hustru. Ved et mærkeligt sammentræf endte de begge med at skrive til Sigmund Freud og betro sig om deres kvaler.
Senere uddannede Spielrein sig selv til psykoanalytiker og læge, og de tre fortsatte deres faglige diskussioner på et mere ligeværdigt plan, omend Spielrein aldrig helt syntes at forvinde Jungs afvisning.

Nazismens offer
Hun giftede sig, ulykkeligt, og vendte i 1923 hjem til Rusland for at praktisere.
Dette gjorde dog blot situationen værre, idet først Lenin og siden Stalin afskrev psykoanalysen som udtryk for »borgerlig perversion«. Og mens Freuds bøger blev brændt i gaderne i Tyskland, mistede Sabina Spielrein én efter én sine familiemedlemmer i Rusland, indtil hun selv bukkede under for nazisternes hærgen.

Fantastisk historie
Det er ikke nogen nyhed, at kvinderne i vidt omfang er blevet forment adgang til historiebøgerne. Enten fordi de ganske enkelt ikke fik lov til at spille en rolle i åndslivet, kunsten eller magtens korridorer. Eller fordi den rolle, de tilkæmpede sig, efterfølgende blev retoucheret bort.
Den fantastiske historie om Sabina Spielrein er vigtig at få fortalt af mange grunde. Som kvindelig jødisk psykoanalytiker i første halvdel af det 20. århundrede er hun en af den type skæbner, som fortæller mere om vores historie end adskillige officielle historiebøger tilsammen.

*Jeg hed Sabina Spielrein. Instr: Elisabeth Márton. Danmark og Sverige. 2003. 90 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. Vester Vov Vov (København) og Øst For Paradis (Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu