Lars von Trier på ny Guldpalme-jagt

Cannes-film
Det er nu over et år siden, at Lars von Trier brugte 83 millioner til at filme Dogville med Nicole Kidman. Men den langstrakte færdiggørelse af den 2 timer og 50 minutter lange film har Trier timet perfekt til en længe forudset optræden på dette års filmfestival i Cannes, der finder sted fra 14. til 25. maj.
Det er nemlig på Cannes-festivalen, det danske verdensnavn traditionelt lancerer sine film, og her han allerede har vundet tre priser, senest i år 2000, da han hjemtog de eftertragtede Guldpalmer med musical-dramaet Dancer in the Dark.

Gode chancer
Triers chance for at vinde en større pris er bestemt til stede igen i år, for det bliver en Cannes-festival uden mange af de største navne. Instruktører som Robert Altman, Quentin Tarantino,
Coen-brødrene og Wong Kar-wai har f.eks. alle nye film på vej, men de når ikke at blive endeligt færdige til Canne-festivalen, og det forøger selvfølgelig Triers muligheder.
I stedet bliver det en festival præget af mellemstore navne – og af en vis, måske politisk bestemt kuldslåethed over for engelsk og amerikansk film. Den såkaldte
Irak-koalition er kun sparsomt og relativt beskedent repræsenteret i konkurrencen.
Men yndlingen Clint Eastwood har man inviteret indenfor med spændingsfilmen Mystery River, og en anden favorit, englænderen Peter Greenaway, kommer med en ny excentricitet, The Moab Story: The Tulse Luper Suitcase Part 1.
Og så er det erotiske skandale-potentiale tilgodeset med amerikaneren Vincent Gallos The Brown Bunny, hvor instruktøren angiveligt har hardcore-oralsex med sin stjerne Chloë Sevigny.

Endnu en god kvinde?
Mon ikke Triers drama står sig i denne konkurrence. Handlingen har været ret mørkelagt, men nu fremgår det, at Nicole Kidman spiller Grace, der – på flugt fra gangstere – optages i et lille isoleret bysamfund i Rocky Mountains i 1930’erne.
Filmen skildrer hendes komplicerede forhold til byboerne, som i starten er venligtsindede, men efterhånden røber blandede motiver – uden dog at tage højde for Graces altafgørende hemmelighed.
Filmen er udelukkende optaget i studie i en enkelt kæmpedekoration, hvor de medvirkende ses i både forgrunden og baggrunden af bredlærredsbillederne. Altså et æstetisk eksperiment, hvor Trier igen prøver at erobre nyt land rent kunstnerisk, selv om hans heltinde, Grace – ligesom hans foregående –
atter synes at rumme alverdens godhed.
Rollebesætningen er usædvanlig lovende – med navne som Lauren Bacall, Stellan Skarsgård, Ben Gazzara, James Caan og den erotiske Chloé Sevigny i biroller omkring Kidman.

Rå virkelighed
Konkurrenceprogrammet i øvrigt følger mønstret fra de senere årtiers Cannes-festivaler: Der satses på den smalle kunstfilm. Og uden for konkurrencen kan man så friske sig op med en tjubang-sællert som The Matrix Reloaded af Wachowski-brødrene.
Bortset fra Greenaway er engelsk film helt ignoreret, og det skal nok blive upopulært i toneangivende kredse.
Til gengæld rettes blikket mod fjerne egne i den purunge iraner Samira Makhmalbafs Kl. 5 om eftermiddagen om en bombesprængning i Kabul og dens betydning for en afghansk familie. Også Hector Babencos brasilianske fængselsdrama Carandiru inspireres af den rå virkelighed – nedslagtningen i 1992 af over 100 fanger under en opstand.
Og så er værtsnationen som sædvanlig er rigt repræsenteret – denne gang med nye film af navne som Claude Miller, André Techiné, Bertrand Blier og Francois Ozon.