(2. sektion)
Rigtig dansk
Det er både ønskeligt, men også forventeligt, at udlændinge her i landet lærer udemærket dansk. Det er nødvendigt, at de så hurtigt som muligt starter op med danskundervisningen, hvis de ikke skal ende som en seperat samfundsgruppe; som en parantes i det danske hieraki. Udover det vil de som dansktalende også slippe for hele tiden at høre danskerne kommentere på deres manglende færdigheder.
Sådan tænker vi danskere gerne om udlændinge, der bor i Danmark. Men hvor gode er vi egentlig selv?
Som De sikkert har bemærket, er der noget galt med denne artikels første afsnit. Det indeholder en række udbredte sprogfejl, stavefejl og nyere sproglige udtryk, som ikke fremmer forståelsen væsentligt, men gerne får sprogrevsere til at fare i flint. De fleste af os begår regelmæssigt nogle af disse fejl. En del begår de fleste. Og her ser vi oven i købet helt bort fra kommafejl, hans-eller-sin-problematikken med videre.
Er det hermed tid at tilkalde Holger Danske?
Det synes Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ikke:
»Vi kan da gøre mange ting bedre. Men der er også noget jammer, jeg ikke kan deltage i. Vi er stort set et folk, som har det godt med sit store, ret homogene sprog.«
Jørn Lund påpeger, at det ofte udskældte læse- og skriveniveau i folkeskolen er ved at blive forbedret. Ikke mindst fordi »vi er i besiddelse af noget så usædvanligt som et lærerkorps, der er indstillet på hele tiden at uddanne sig«.
Med hensyn til den løbende kritik af talesproget, for eksempel mediernes, gør han opmærksom på en nødvendig distinktion:
»Der er mange, der tror, at når de finder en afvigelse fra skriftsproget i talesproget, så er det forkert. Vel er det ej. Talesproget er jo ikke forkert skriftsprog der er bare nogle andre regler for talesprog.«
»Når så mange mener, at det forfalder, så er det jo blandt andet fordi, flere folk kommer til orde i dag. Der er flere, der skriver, og der er flere, der kommer til mikrofonen. I dag opsøger man jo børn på gaden og spørger, hvad der trykker dem. Hvis vi vil have det dér velplejede sprog, så truer vi måske den demokratiske ret til ordet. Man må leve lidt med det.«
Javel, det kan man så prøve at sige til Tal Dansk Bevægelsen, Modersmål-Selskabet eller Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu (Fiduso). Sådanne foreninger findes netop, fordi de ikke kan leve med det. Man ser det på deres navne og endnu tydeligere på sidstnævntes hjemmeside den 1. april.
Her er årets aprilsnar en pressemeddelelse fra Dansk Sprognævn, der oplyser, at nævnet med øjeblikkelig virkning har ændret reglerne for brugen af sammensatte ord. Fra i dag skal de, ligesom på engelsk, skrives i to ord.
»Fiduso kan altså nu opløse sig selv. Slaget er tabt,« lyder en lakonisk kommentar under historien.
Thomas Friis Antonsen, 25 år gammel og medlem af Fiduso, griner lidt, men ikke helhjertet, da han bliver gjort opmærksom på den interne aprilsnar. »Den er desværre meget relevant,« siger han og henviser til, at Sprognævnet jo før har lavet afgørelser på baggrund af menigmands sprogbrug.
»Man har nu engang et officielt sprog, og jeg synes, det er synd at mishandle det, som nogle gør. Især skriftligt får mange udtrykt sig, så det ser rigtig uheldigt ud. Jeg synes, det står dårligt til,« siger han.
Thomas Friis Antonsen fik personligt 13 i retstavning ved folkeskolens afgangseksamen. Og hans kæphest er netop de sammensatte ord. Han er lidt ung af en sprogrevser at være, men herudover kan han ikke overraske Jørn Lund:
»Jeg har selv lavet en analyse af danskernes holdning til deres eget sprog efter Anden Verdenskrig. Hvad der har stået i aviserne, og hvad der er blevet sagt. Og det er jo én gang jammer,« fortæller han og tilføjer, at de bekymrede da som oftest er sympatiske folk.
Enhver avis kender disse mennesker, som gerne skriver et læserbrev, hvis der er for mange fejl i en artikel, og der er jo altid fejl i avisen. Det vil Informations korrekturlæser i hvert fald gerne bekræfte, og han oplyser ydermere, at vi her på bladet oftest klokker i de sammensatte forholdsord. Vi skriver uden for, når det skulle være udenfor og vice versa. Hertil kommer alle kommafejlene og en hel masse andet.
Men det har De jo sikkert selv opdaget, kære læser. Jørn Lund siger i hvert fald, at De hæger om sproget:
»Det har slået mig tit, at Informations læsere er meget sprogkonservative. Det er, som om de på dette område har glemt den rummelighed, som ellers kan ytre sig på en lang række andre områder. Jeg har i en årrække skrevet i Information om sproglige emner og havde megen fornøjelse af det. Men det, læserne bedst kunne lide, var, når jeg spankede et eller andet moderne fænomen. Så fik man venlige tilkendegivelser.«
