Læsetid: 3 min.

’Næst efter asfalt er landbruget værst’

Miljøprofessor Peder Agger advarer mod det moderne landbrugs hærgen – og mod at lade økonomer afgøre den langsigtede miljøpolitik
11. april 2003

(2. sektion)

Synspunkt
Den siddende VK-regering vil lave økonomiske cost-benefit-analyser på naturbeskyttelsen. Vi spørger Peder Agger, professor i miljøplanlægning ved RUC:
– Hvad godt kan økonomer gøre for naturen?
»De kan være med til at effektivisere den eksisterende naturforvaltning, så vi ved løsningen af simple, kortsigtede problemstillinger får mest miljø for pengene.«
– ’Mest miljø for pengene’. Det er en af regeringens floskler?
»Ja, jeg havde også hellere set det modsatte: Flest penge for miljøet. Den anden formulering lyder, som om vi levede på Dalgas’ tid – uden sans for de langsigtede værdier: et sundt miljø, en velfungerende natur og et smukt landskab.«
– Men den målsætning nyder ikke længere politisk bevågenhed?
»Nok ikke på Christiansborg, men i befolkningen gør den det stadig.«
– Hvor ved du det fra?
»Jeg var med i redaktionen af bogen Naturens værdi, som sidste uge blev udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser. Heri er en omfattende rundspørge i den danske befolkning, hvoraf fremgår, at et flertal ikke mener, at ’der er andre samfundsproblemer, der er meget vigtigere end beskyttelse af naturen’. Og hele to tredjedele mener, at Danmark på dette område bør være et foregangsland i Europa.
– Folk svarer vel altid ja til pæne og rare ting?
»Spørgsmålene er faktisk lavet sådan, så folk blev spurgt, hvad de prioriterer højest.«
– Folketingsflertallet lytter ikke til folkets røst?
»Et samspil af uheldige omstændigheder. Ved regeringsdannelsen forhandlede man sig frem til voldsomme nedskæringer på u-landsbistand, naturbeskyttelse og kulturområdet for at få råd til at nedsætte skatterne og skaffe flere penge til hospitalssektoren.«
– For partiet Venstre er det nok så meget en symbolpolitik at skære i natur- og miljøbeskyttelsen?
»Ja, det er, som om alt, hvad Svend Auken gjorde, skal gøres om. Og Danmarks Naturfredningsforening synes at ligge i krig med landbruget i disse år. Det tjener foreningen til ære, når man ser de stadige forringelser i landskabet. Næst efter asfaltering er konventionelt landbrug det værste, der kan overgå naturen på et stykke af Danmarks overflade – hvis man ser det ud fra biologisk mangfoldighed.«
Peder Agger finder, at det er en »ulykkelig udvikling, at naturpolitikken bevæger sig bort fra de brede forlig«:
»Det såkaldte Wilhjelm-udvalg under den tidligere konservative industriminister Nils Wilhjelm afgav i 1991 en enstemmig betænkning om, hvordan Danmark med handlingsplaner for naturen på langt sigt kan leve op til den internationale konvention om biodiversitet, som vi har tilsluttet os. Men fem ud af udvalgets seks hovedanbefalinger blev sat tilbage med VK-regeringens første finanslov.«
– Regeringen ønsker, at udvalgets anbefalinger underkastes cost-benefit-
analyser?
»Jamen det er jo netop på det lange sigt, cost-benefit-analyser kommer til kort. Wilhjelm-udvalget lod foretage cost-benefit-analyser af naturgenopretningen af Skjern Å. Beregningerne viste, at velfærdsændringen i nutidsværdi i et 20-årigt perspektiv svinger fra +29 til -20 millioner kroner og i det uendelige perspektiv fra +226 til +9 millioner kroner. Alt efter, om diskonteringsrenten sættes til 3 eller 7 procent.
En anden begrænsning er, at fremtidige generationer ikke kan ytre sig på markedet og kan dermed ikke være til megen hjælp ved prissætningen.«
– Så økonomerne...
»Økonomien har et ord at sige, men de kan ikke stå alene, og økonomien kan ikke give det endelige svar. Alle de vigtige ting i tilværelsen kan den ikke indfange.«
– Og de er?
»I det menneskelige liv: venskab, loyalitet og hellige steder. Dem kan man miste, men hverken købe eller sælge for penge.«
Peder Agger blev i 1998 udnævnt til ’naturovervismand’, da den tidligere regering udpegede ham som formand for Naturrådet. Da VK-regeringen kom til, søgte den at slippe af med Agger og hans råd som et led i opgøret med ’smagsdommere’:
»Vi nægtede at lade os nedlægge, da regeringen tog bevillingerne fra os og satte Bjørn Lomborg ind i vores administrationslokaler. Naturrådet fortsætter under henvisning til, at Danmark har haft et uafhængigt naturvidenskabeligt råd siden den første naturfredningslov fra 1917, og nu er der mere brug for det end nogensinde.«
– Selv om regeringen ikke gider lytte?
»Jeg er så naiv, at jeg tror, at den har skudt sig selv i foden på natur- og miljøområdet. Indtil videre har det dog været begrænset, hvad oppositionen har båret af frugt. Men i det lange løb skal det nok gå.«

*Grå bog
Professor Peder Agger er født 1940. Han er uddannet fiskeribiolog. Dekan for Naturvidenskab ved RUC 1975-76. I årene 1986-94 kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Derefter professor ved RUC’s Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Er nu blevet formand for Danmarks Naturfredningsforenings planfaglige udvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her