Læsetid: 3 min.

Onkel Sam byder saudierne farvel

USA’s styrker i Mellemøsten skal ned under 18.000. Det kan tage brodden af bin Laden
30. april 2003

BOSTON – Forsvarsminister Donald Rumsfeld bekræftede i går, at USA vil neddrosle sit 12-år gamle militære engagement i Saudi-Arabien til en træningsmission og på lang sigt nedbringe sine samlede styrker i Den Persiske Golf til et niveau, som er lavere end før Irak-krigen.
»Fordi Irak var en trussel mod regionen, og fordi den trussel er fjernet, kan vi nu tilpasse nogle af vores aftaler... Vil vil være i stand til at reducere størrelsen af vores styrker,« sagde han under en rejse til Qatar.
USA planlægger at rømme Prince Sultan Air Base i Saudi-Arabien – en flyvebase, der tjente som kommandocenter for de allierede under Golf-krigen i 1991. I de følgende 12 år var 5.000 soldater og 100 jagerfly udstationeret i Saudi-Arabien, hvorfra USA overvågede flyveforbudszonen i det sydlige Irak.

Fordobling før krigen
Under krigen i Afghanistan i 2001 tillod det saudiarabiske kongerige at lade USA bruge flyvebasen til at dirigere bombetogter og rekonogscering. Men op til krigen mod Saddam Husseins styre i Irak bad saudierne af politiske grunde Bush-regeringen om at finde en anden base. Det blev al-Udeid-basen, som Qatar byggede for en mia. dollar i 1996.
Ikke desto mindre lod Saudi-Arabien USA fordoble sin militære tilstedeværelse til 10.000 under Irak-krigen. En væsentlig del af de 5.000 nyindsatte soldater menes at have været medlemmer af amerikanske specialstyrker, der infiltrerede det vestlige Irak. I går meddelte en amerikansk talsmand fra USA’s centrale kommando i Camp Saliyahi i Qatar, at alle operationelle funktioner hidtil placeret på Prince Sultan-flyvebase blev overflyttet til al-Udeid-basen i mandags. Det betyder, at amerikanske flyvetogter i Mellemøsten, Den Persiske Golf og Centralasien for fremtiden vil blive dirigeret fra Qatar.
Samtidig har USA og Storbritannien i de sidste par uger rømmet den tyrkiske flyvebase i Incirlik, hvorfra de to allierede overvågede den nordlige flyveforbudszone fra 1991 og frem. Indtil midten af 1990’erne deltog jagerfly fra Frankrig i operationen over de autonome kurdiske områder i det nordlige Irak.
USA’s rømning af de saudiarabiske og tyrkiske flyvebaser tæller ikke særligt meget i det samlede billede. For tiden befinder der sig 300.000 amerikanske soldater i regionen. Under krigen i Irak var tallet oppe på 350.000. Tre ud af fem hangarskibe er sejlet tilbage til deres baser. Hærens 82. luftbårne division er også vendt hjem.
I de næste par år planlægger USA at have mellem 75.000 og 125.000 soldater udstationeret i Irak. Om de vil blive suppleret med styrker fra andre NATO-lande end Storbritannien er et uafklaret spørgsmål. Under en høring i Senatets udenrigsudvalg i går sagde udenrigsminister Colin Powell, at emnet stadig debatteres med europæiske NATO-partnere, herunder Frankrig.

Helt ud af Irak
I sidste ende er det imidlertid forsvarsminister Rumsfelds plan at trække alle soldater ud af Irak og overgive de fire nyligt etablerede amerikanske flyvebaser i landet til en nyvalgt irakisk regering. Slutfacit kan herefter blive, at USA’s samlede styrker i regionen vil falde under 18.000 mand, hvilket var styrketallet før Irak-krigen. De vil primært være placeret i små Golf-stater som Qatar, Kuwait, De Forenede Emirater og Oman.
Neddroslingen af USA’s militære engagement i det olierige, muslimske Mellemøsten kan få en stor symbolsk værdi. Dels vil Bush-regeringen kunne neutralisere Osama bin Ladens budskab, at USA gennem de sidste 12 år har ’besat’ Saudi-Arabien, hjemsted for islams to hellige byer, Mekka og Medina. Denne omstændighed har virket som et effektivt rekrutteringsmiddel for terrornetværket al-Qaeda.
Dels vil færre amerikanske soldater i regionen kunne undergrave mange araberes mening om, at Irak-krigen udelukkende handlede om at styrke USA’s overhøjhed i verdens mest olierige lande. Det gælder især, hvis det amerikanske militær relativt hurtigt rømmer Irak og lader en ny irakisk regering overtage den fulde kontrol med oliesektoren.
En tredje bieffekt kan blive en mindre synlig amerikansk tilstedeværelse i arabiske lande, hvilket kunne nedbringe risikoen for terrorangreb på militære installationer. Bush-regeringen håber endvidere at kunne overbevise folk i regionen om, at USA ikke nærer ’imperialistiske’ ambitioner.
»Vi forsøger ikke at blive et imperium. Vi er ikke imperialistiske. Det har vi aldrig været. Jeg forstår ikke, hvordan De kan stille spørgsmålet,« sagde en irriteret Rumsfeld til en reporter fra al-Jazeera.
Et synligt fald i det amerikanske styrketal i Mellemøsten svarer ikke nødvendigvis til et lavere amerikansk militært engagement i regionen. Forsvarsministeren håber at forvandle USA’s forsvar til lettere og mere mobile styrker, der kan udsendes til alle hjørner af kloden på kort tid. I stedet for at have permanente flyvebaser planlægger han at forhandle adgangsrettigheder på plads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her