Læsetid: 2 min.

Opgradering i Thule kun første skridt

Missilskjoldets kampevne kan forbedres med ekstra radaranlæg
25. april 2003

(2. sektion)

Thuleradaren
Opgraderingen af radaranlægget i Thule er kun et første skridt, hvis basen skal spille en væsentlig rolle i det amerikanske missilskjold.
Det nuværende radaranlæg blev bygget i midten af 80’erne, da Reagan-regeringen planlagde sit eget skjold mod missiler. Fra starten har det haft evne til mere end blot kontrol med, hvorvidt raketter er på vej imod USA. Men den teknologiske udvikling er gået stærkt, så en ’opgradering’ skal med nye computere og software sikre, at anlægget præcist kan spore sprængladninger, som er på vej gennem rummet.
Teknisk er radaren af typen phased array. Populært sagt kan systemet sammenlignes med en lysreklame, der består af mange små pærer, der fungerer samordnet. Der er to flader med hver 2.560 ’pærer’. De udsender stråler, som tilsammen afsøger en 240 grader bred vinkel. Pærernes kraft kan koncentreres, så et objekt undersøges særligt grundigt.

Jorden skygger
Anlæggets rækkevidde anslås ofte til cirka 4.500 km, men missilers sprænghoveder vil ofte komme nærmere på anlægget, inden de opdages. Årsagen er, at strålen bevæger sig lineært og derfor skygger Jordens krumning.
Strålen passerer eksempelvis København i en højde af 1.200 km, og som illustrationen viser, kan bomber på vej mod USA opdages kort efter. Thule kan derimod ikke opdage bomber, som er på vej mod København. Det britiske radaranlæg i Fylingdales, som også skal opgraderes, kan opdage angreb på det meste af Europa.
Når radaren har opdaget et sprænghoved, kan anlægget fortælle et kommandocenter, hvor det befinder sig og derefter følge det. Oplysningerne går til en base i Alaska, der så affyrer en raket. Dens hoved skal møde den fjentlige bombe, som bevæger sig med en hast på syv km i sekundet.
Hvis bombens mål er Thule-basen, vil det blive et svært kapløb, fordi bomben 500 km fra Thule kommer så langt ned, at forsvaret ikke kan virke.
Anlægget i Thule er ikke så kraftigt, at det kan skelne mellem sprænghoveder og attrapper. Missilskjoldets kampevne vil blive øget betydeligt, hvis der bygges en langt mere kraftig radar, som kan sende en koncentreret stråle mod objekterne. Denne radartype kaldes XBR eller X-bånd.
USA undersøger for tiden behovet for X-bånd radar, samt hvor og hvordan de skal udstationeres. Clinton-regeringen ville bygge en X-bånd radar i Thule, men Bush-regeringen undersøger, hvorvidt de kan placeres på store platforme til havs. Økonomisk er et anlæg i Thule den billigste løsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her