Læsetid: 3 min.

Politiet er på vagt

Politiforbundet er bekymret over den store stigning i antallet af private vagtfolk de sidste 10 år. Det kan true retssikkerheden og princippet om lighed for loven, lyder det
8. april 2003

Det bekymrer Politiforbundet i Danmark, at de i dag ca. 10.200 danske politibetjente i antal overgås af private vagtmænd, der med 13.000 er flere end nogensinde.
»Det er bekymrende, hvis flere og flere af samfundets sikkerheds- og beskyttelsesopgaver bliver privatiseret. At tage økonomiske hensyn før retspolitiske er den sikre vej til at afvikle retsstaten. Et vagtfirma har jo først og fremmest hensynet til indtjeningen at varetage og derefter til sikkerhed og tryghed. I dén rækkefølge,« siger Peer Withagen, der er medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg og formand for kriminalpolitiforeningen.
»Efter min mening bør rækkefølgen være omvendt. Man bør først kigge på, hvilken retssikkerhed og hvilke retsgarantier man vil have i samfundet, og så sætte de økonomiske rammer derefter, både i det private og det offentlige. Hvis det står til mig, så skal markedet ikke styre principperne for retssikkerheden,«, fortsætter han og peger på, at erfaringer fra udlandet viser, at det især er af økonomiske hensyn, at de private vagtværn har oplevet vækst, og at det i den forbindelse er det offentlige, der er den største kunde.

Amerikanske tilstande
»Generelt er der jo en tendens til, at forholdene i USA og Canada med 10-15 års forsinkelse også vil komme til at gælde i Danmark. I det lys er det bekymrende, at man netop i Nordamerika har en udbredt brug af private vagtfolk, og nu også ser flere og flere af de såkaldte gated communities – indhegnede bydele og boligområder, hvor private vagtværn kontrollerer indgangen og patruljerer området,« siger Peer Withagen.
Han henviser til risikoen for, at der opstår en anden retstilstand indenfor hegnet, hvor det i stedet for de almindelige retsplejeprincipper er ejernes, der sætter normen.
»Et retssamfund bygger jo på princippet om, at alle er lige for loven, men hvis ’Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå’-princippet i større og større grad tager over, så er det lighedsprincip gået fløjten. Hvis man lægger flere og flere af de traditionelle politiopgaver over i private firmaer, som man ser i USA, hvor det offentlige bekymrende nok er den største kunde, så er de første søm i retsstatens kiste slået i. Hvem skal beskytte det flertal, der ikke har råd til privat beskyttelse?« spørger Peer Withagen.
Han mener samtidig, at det er paradoksalt, at antallet af vagter og vagtfirmaer stiger netop samtidig med, at kriminalitetsstatistikkerne og risikoen for at blive udsat for kriminalitet falder.
Hos Danmarks største vagtfirma, Falck Securitas, mener divisionschef Peter Boye Larsen i vagtafdelingen ikke, at der er tale om nogen forandring i vagternes opgaver og rolle i samfundet og deler ikke politiforbundets bekymringer.
»Der er ikke tale om en øget privatisering af politiets opgaver. De vagtopgaver, vi løser, har jo eksisteret de sidste 100 år. Vagterne udfører jo en vigtig opgave med at afpatruljere fabriksområder og skoler m.v. om natten, foretage adgangskontrol forskellige steder og udføre det vi kalder service- og centervagt. De har en stor præventiv effekt, ligesom de kan hjælpe politiet ved at være på stedet, fastholde butikstyve og gøre observationer,« siger Peter Boye Larsen.
Han kan dog godt forstå, hvis der kan være lidt uklarhed om, hvilke beføjelser en vagt har. Er han en slags semi-politi?
»Det er jo ikke noget nyt. Opgavefordelingen er kendt og respekteret. Vi har et godt samarbejde med politiet – mest synligt i forhold til service- og centervagterne,« siger Peter Boye Larsen.
»Det er da rigtigt, at nogle steder i udlandet har vagterne helt andre beføjelser. Vi skal jo ikke længere end til Sverige, hvor vagterne må bære våben, men det ønsker jeg bestemt ikke i Danmark. Vi har et fornuftigt samarbejde og niveau på det her område og nogle veldefinerede opgaver fra vores kunder, som vi er varsomme med ikke at overtræde,« slutter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu